Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 03/07/17

Anmeldelse: Viva

  • Restaurant Viva i København. Foto: Asger Ladefoged

    Restaurant Viva i København.

    Foto: Asger Ladefoged
  • Restaurant Viva i København. Foto: Asger Ladefoged

    Restaurant Viva i København.

    Foto: Asger Ladefoged
  12  

Med udsigt over bl.a. Kongens Bryghus og Den Sorte Diamant er designerhusbåden Viva ikke det dårligste sted, man kan sidde på en lys sommeraften. Setup’et på den let gyngende restaurantbåd skiftede i maj – sommelieren Alexander Berntsen, som før var restauratør på etstjernede Clou, har stået for ændring af menu, koncept og indretning, som bl.a. involverer indfarvet grøn lav på væggene.

Berntsen fungerer nu som konsulent for stedet, men vi kunne godt have brugt hans færdigheder som vært og sommelier. Efter at vi havde takket ja til bobler, kom vores tjener med en flaske Ruinart, men jeg skulle ikke have noget af at betale 175 kr. for ét glas af, hvad jeg opfatter som en småkedelig champagne. Crémanten fra Jura, som vi gerne ville have haft, var imidlertid ikke på køl, så vi endte med prosecco, som jeg ellers altid forsøger at undgå.

Det var svært for mig på forhånd at afkode, om Viva vil være bøf bistro eller full price gourmet, og konklusionen er vel, at den ligger et sted midt imellem. På a la carte kortet finder man f.eks. côte de boeuf (til 275 kr. per næse), men man kan også vælge den store menu på otte retter, som inkluderer samtlige a la carte retter, til 1.100 kr. hvilket nøjagtigt matcher niveauet på Søllerød Kro, hvilket jo unægtelig forpligter.

Vi gik a la carte, og jeg lagde ud med en god tyk skive helleflynder belagt med en meget tynd skive sprødt hvedebrød, som fisken var stegt på. En teknik, som jeg husker fra sen 90’erne, men ikke desto mindre en god teknik, fordi brødet tilføjer sprødhed og holder fisken saftig. Der var garneret med veltilberedte grønne asparges, luftigt skummende rygeoste sauce og en skefuld baerii kaviar, som fungerede mindre godt – måske fordi både rogn og sauce var temmelig salte.

Min ledsager fik hvide asparges med en skummende hollandaise, som dog ret hurtigt faldt helt sammen, og det, som må have været sæsonens absolut sidste, men langt fra sjoveste, stenbiderrogn importeret fra Norge. Vinmenuen bød på fin riesling trocken fra Robert Weil i Rheingau.

Så fik vi jomfruhummer i to serveringer. Jeg fik en god tæt bisque med fyld af en stor hale grillet på et granspyd, syltede løgskaller og granolie. Der var lidt mindre mad til min ledsager, der fik anden ombæring, som bestod af kløerne samt dyrets flækkede hoved fyldt med en barbecue sauce, som jeg gætter på var rørt med indmaden.

Næste ret, som vi delte, bestod af to spyd med dejligt røde kyllingehjerter og -lever grillet over hø med japansk teriayki-agtig glasering. Kyllingen var ledsaget af salatblade, som man skulle pakke indmaden i og dyppe den i yoghurt drysset med tørret persillepulver og kyllingeskind. Kyllingeindmaden smagte fint i sig selv, men spillede desværre på ingen måde med yoghurten i min mund.
Tjeneren ville servere ung sangiovese hertil, men den var udsolgt, så i stedet fik vi Pulsard fra Buronfosse i Jura, en lys og let rødvin, som jeg normalt er en stor tilhænger af, men som her dog desværre var for varm til rigtigt at træde i karakter.

Min kødglade medspiser ville egentlig gerne have haft côte de boeuf, men da den kun serveres til to, måtte han tage til takke med havtaske, som viste sig fint at kunne gøre det ud for bøf: Den tykke høje hale var grillet med spæk og urter (og endnu en gang gran?) som fik den til at smage af både kød og bål. Garnituren, flødestuvede svampe (bl.a.friske morkler og syltede bøgehatte) var også en bøf værdig. I glasset var der således rødvin, en god svampeledsager i form af en almindelig, men glimrende, Bourgogne AOC fra La Gybriotte, som er den højt estimerede vinbonde Claude Dugat (og hans børns) lille négociant virksomhed.

Anden servering af hovedretten, en lovlig tæt og drøj svampe dashi (japansk bouillon), var jeg ikke helt lige så begejstret for. Den afsluttende dessert fra kortet – rabarber – viste sig pludselig at være udsolgt, så min medspiser fik i stedet en god rødgrød med vanille is, mens jeg tog mig af husets oste, alle fra Arlas fine Unika serie.

Samlet set en aften til et sted mellem fire og fem stjerner. Med den punktvise bølgegang hvad angår vinene og den knapt så vellykkede kyllingekebab in mente, lander vægtskålen dog denne gang på fire af de store.

Hvad: Viva
Hvor: Langebrogadekaj 570, Kbh K tlf 27250505.
Hvor meget: Priser fra: Hovedret 235 kr. 3-retters menu 500 kr. Vin 285 kr.

AOK Tjenester