Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 10/01/13

Anmeldelse: Ristorante Uno

  • Foto: Martin  Sylvest Andersen Foto: Martin Sylvest Andersen
Uno på Gråbrødre Torv kalder sig ristorante, men kvaliteten har svært ved at leve op til prisen

...

Hyggepianisten gik i gang med at bokse i sit hammondorgel med indbyggede strygere og rytmeboks, netop som vi trådte ind ad døren i den høje kælder på Gråbrødre Torv. Med et moderat chok til følge – jeg kan ikke umiddelbart huske, hvornår jeg sidst har oplevet den form for »levende« restaurantmusik på dansk grund. Den søde værtinde skænkede os straks et lille glas velkomst spumante, som desværre var pivsød og flad. Jeg spurgte, om ikke vi – om nødvendigt mod betaling – kunne få den byttet til en tør spumante, men nej, desværre, huset var løbet tør.

Menukortet på Uno er, hvad jeg vil kalde all italian – eller for at sige det mindre pænt, turistitaliensk. Det vil sige uden regional identitet og præget af standardnumre som carpaccio, kalvefilet med gorgonzolasauce, panna cotta og tiramisu. Priserne er relativt høje for genren, pastaretter koster fra 129 til 169 kr., hovedretterne fra 209 til 249 kr.

Da den mørkhårede kvindelige tjener langt fra var flydende på dansk, forsøgte jeg mig forsigtigt med mit aftenskoleitaliensk, som, selv om det er langt fra er formfuldendt, tidligere har vist sig gangbart på restauranter fra nord til syd i Støvlelandet. I dette tilfælde blev mine anstrengelser imidlertid mødt af en mur af tavshed – hvilket i grunden ikke var så mærkeligt, eftersom det viste sig, at pigen var fra Litauen. Min ledsager, som er forhenværende rejseguide, opererede tydeligvis i smult vande og havde snart listet ud af vores veninde, at hun studerer på designskolen, mens kokken Tony – som aftenen igennem pendlede mellem Uno søsterrestauranten Sole d’Italia på den anden side af torvet – er kommet til landet fra Verona, men født på Sardinien.

Vi startede med en gang blandede anti pasti, som ifølge kortet skal bestilles til mindst to personer, men alligevel kom ind på én tallerken, som vi begge måtte spise direkte fra, eftersom tjeneren uden at spørge havde møget vores brødtallerkener til med olie, balsamico, salt og peber. Blandingen rummede ikke de store overraskelser: Oven på en lille dusk rucola var arrangeret et par skiver grillede auberginer og zucchini – desværre var især sidstnævnte ikke tilberedt nok og derfor beske i smagen. De kolde afskæringer talte et par skiver pikant, hårdt saltet salami af ikke særlig fremragende kvalitet, lidt Parmaskinke, mozzarella og et par stumper parmesan. To små grillede markchampignon og lidt bagt peberfrugt hørte til plattens mere spiselige indslag sammen med én stegt tigerreje til deling, mens jeg godt kunne have undværet de umodne cherrytomater. Det lyder måske af meget, men var det ikke, for der var virkelig tale om bidder og stumper.

I glassene, som var små og uhensigtsmæssigt udformet med udadskrånende sider, fik vi en ganske spids og neutral chardonnay fra Casa Girelli (379 kr.). Pastaretternes høje priser taget i betragtning tillod vi os at gå ud fra, at der var tale om hovedretsstørrelse og spurgte således, om vi kunne bestille en portion til deling. Det lod sige fint gøre, og ind kom to tallerkener med risotto med tomat, basilikum og kinarejer. Eller måske skulle vi hellere sige løse ris i tomatsauce, for af en eller anden grund, som jeg umiddelbart ikke kan gennemskue, var de godt udkogte ris ikke indgået i symbiose med bouillonen med den cremede tekstur til følge, som man normalt forventer af en risotto – tomatsaucen lå og pjaskede udenom. Smag var der ikke meget af, vi måtte have fat i saltbøssen af flere omgange for tvinge lidt karakter frem. Når man hertil lægger, at der var store, uelegante klodser af løg i min gæsts portion, er der ingen vej udenom at konkludere, at risottoprøven var dumpet.

Den trofaste læser vil vide, at jeg foretrækker min rødvin sval, så samtidig med at vi indledningsvist gjorde vores bestillinger, bad jeg udtrykkeligt om at få kølet en flaske Chianti Classico fra Villa Cafaggio (449 kr.) ned til 15 grader. Da vinen ankom en time senere, var den imidlertid mere end håndlun – jeg gætter på ca. 25 grader. Jeg bad flere gange om få bragt køkkentermometeret frem, for jeg havde desværre glemt mig eget, men det afviste man, og i stedet løste Tony problemet ved at komme med en ny og helt anden flaske, en Chianti Rufina fra Basciano, som klart var en mindre elegant vin, men i det mindste godt sval (læs køleskabskold).

Jeg ville gerne have haft fisk – orata/guldbars (249 kr.) men den viste sig at være udsolgt, hvilket det ville have været rart at have fået at vide fra start. Da jeg ikke havde fantasi til at forestille mig andet, end at dagens fisk, laks, var fanget i et bur et sted oppe i Norge, endte jeg med et perlehønebryst – en relativt tør fætter serveret med en cremet svampesauce og et ikke videre ophidsende standardtilbehør bestående af bagt peberfrugt med ratatouilleagtigt fyld og et par både ovnstegte kartofler. Pligttilbehøret gik igen på min gæsts tallerken, hvor hovedemnet var en bøf af oksemørbrad stegt medium rare som ønsket men desværre med meget lidt karakter – hvis den smagte af noget, var det vakuumpose. Ovenpå en skive parmaskinke, lidt mozzarella og ved siden af cognacsauce. En, i disse bøftider, absolut ikke konkurrencedygtig servering. Også desserterne var ledsaget af et – her ganske forfærdeligt – standardtilbehør bestående af sprøjtet flødeskum (fra dåse?) og absolut umoden honningmelon, som faktisk smagte så meget hen af agurk, at den ville have gjort sig bedre i en græsk salat. Min hovedemne var en panna cotta, mens min ledsager fik tiramisu – begge ganske jævne, men acceptable. Basta for en aften, som absolut kunne være gjort bedre. Der var ingen decideret uspiselige retter, men i dagens København, hvor kvaliteten i mellemklassen er eksploderet, bør man kunne forvente sig ikke så lidt mere til prisen. Det skyldes udelukkende den velmenende betjening, at Uno lige netop hiver to spinkle stjerner i land.

Hvad: Ristorante Uno
Hvor: Gråbrødre Torv 2 tlf 33121231
Hvor meget: Priser fra: Hovedret 209,- vin 229 kr.

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester