Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 12/11/15

Anmeldelse: Otto

Oprettet af Svend Rasmussen, svra@berlingske.dk

 

 

Aktuelle begivenheder:

  • Foto: Sophia Juliane Lydolph Foto: Sophia Juliane Lydolph
  • Foto: Sophia Juliane Lydolph Foto: Sophia Juliane Lydolph
  12  
Med masser af naturvin og småretter, der veksler mellem det småfrækt moderne og det komfortabelt kendte, er Otto en lillebror til Gorilla med halvt så mange retter, men dobbelt så megen hygge.

Er Otto en telefon? Nej, nej, nej! Er Otto en brandstation? Nej, nej, nej! Er Otto da en fjollet sang? Ja, ja, ja.

Vi kender alle Tom McEwans titelsang fra filmatiseringen af Ole Lund Kirkegaards elskede børnebog om det tegnede næsehorn, der bliver levende. Men nu har man i et par uger så også kunnet synge ja, ja, ja til, at Otto er en restaurant. Seneste skud på det vildtvoksende Oubæk & Marcussen-imperium, der i forvejen tæller Retour, Barbie, Pluto og Gorilla.

Den nyankomne holder til i de lokaler, der tidligere rummede Casper Christensen & co’s Congo, men den før så natklubsdunkle hule er velgørende lukket op ud mod lyset og livet på Store Kongensgade. Otto byder også på morgenmad og frokost, og så har man fået den geniale idé at lave happy østers-hour hver dag fra 16 til 18. Jeg ankom lidt før min gæst og fik lyst til at lave en Messerschmidt – EU-politikeren har engang nedsvælget 114 østers under et ad libitum-tilbud på en restaurant i Bruxelles.

Se også: Her er 5 nye restauranter du skal kende

Men de glade timers tilbudspriser var ovre, så jeg nøjedes med tre bretonske og kødfulde af slagsen, der blev skyllet ned med et glas blanc de blanc fra Clement Perseval; en herligt mineralsk sag til 100 kr. glasset, der passede perfekt til østersens jernholdige smag.

Nu ankom min gæst, og vi kastede os ud i en håndfuld af menukortets i alt 14 småretter. Stilen er meget den samme, som dyrkes på Pluto og især Gorilla, og flere retter minder om versioneringer. Lobster roll har jeg f.eks. fået på Gorilla; hos Otto er den med grønne piquillos-pebre. Snegleraviolien har hér fyld af blå ost og salvie, og blækspruttens garniture er skiftet fra hvidløg og radicchio til confiteret citronskal, frisk koriander og en potent chilisauce.

Den stærke sprutte blev ledsaget af et glas sprælsk chenin blanc fra Loire (Saint-Lô, 110 kr.) med lige det strejf af æblesødme, der skulle til at matche chilien.

Se også: Kæmpe træ væltede ned i historisk restaurant

Vinvalget på Otto er, som tidligere på Pluto og Gorilla, lagt i hænderne på superskarpe Henrik Levinsen, der virkelig kan sit kram og forstår at håndtere kortets naturvine på en udogmatisk måde.

Det gjaldt også ledsageren til min kogte kalvetunge, serveret med fermenteret hvidløg, grøn feldsalat og en cremet mayo-agtig ravigotte-sauce, der sad lige i skabet. Især med et supermatch af en hvidvin til – en lettere oxideret burgundisk chardonnay fra Jean-Marie Berrux (90 kr. glasset), der interagerede smukt med hvidløget.

Inden havde vi delt stegt kammusling med skinke, agurker og linser, hvor den overraskende sammensætning med skinke og linser viste sig at forlene det ellers lidt kedelige skaldyr med en interessant smag.

Levinsen, der med korte bukser og langt hår under kasketten efterhånden også selv ligner en vin-naturist, tryllede endnu engang med medspiserens ravioli med fyld af blå ost, salvie og valnød. En meursault (Les Tillets fra Bernard Bonin, 110 kr.) supplerede ravioliens fornemmelse af comfort food og fungerede også fint til min oksetatar med eddikepulver, artiskokchips og artiskokcreme, måske fordi det ikke var verdens mest smagsintense tatar.

Så var der anderledes skub på den røde merlot- og francdominerede Chateau Le Puy fra Bordeaux, der ledsagede medspiserens smørmøre nakkefilet af ibericogris, der fik lidt bitterhed fra stegt hjertesalat.

Til yakitorigrillspyds-finalen havde Levinsen fremtryllet et af sine sidste glas Abreuvez Ses Sillons på gamaydruen fra Daniel Sage i Rhône (130 kr.). Den forholdsvis lette vin gik fint til både en præcist lyngrillet hummerhale med kimchee-mayo, en let syltet og siden grillet kejserhatsvamp med mayo på samme og endelig de grillede andehjerter i sesammarinade (alle tre fås i øvrigt særskilt). En meget velsmagende yakitori-trio, som dog på grund af sin relative lethed i smagen måske havde været mere velanbragt tidligere i måltidet, men det er en detalje, som vi selv kunne have lavet om på.

Se også: Ny mand i spidsen for kendt Tivoli-restaurant

Tom McEwans Otto er »glad for mad og kager, når den tramper, får den klager, den kan brase gennem planker, mens den honker som en damper.« Så selv om vi nu var så mætte, at vi kunne honke med Otto hele vejen ned gennem etagerne, så måtte vi prøve det søde. Som i mit tilfælde også var pivsurt, for en meget syrlig citronsorbet toppede en basilikumklædt peanutbutter-saltkaramel. Frækt, men måske mere originalt end egentlig velsmagende.

Så var vi tilbage i comfort-foodafdelingen med medspiserens vaniljeis på en motherfucker af en belgisk vaffel, der trods sin størrelse var dejligt let i konsistensen.

Se også billederne: Her er Otto

Vi sluttede med kaffe fra Ottos nye seje SP51-kaffemaskine, og var rørende enige om, at Store Kongensgades Otto i lighed med sin bog- og filmfætter er et kærkomment bekendtskab, man gerne vender tilbage til. Otto er et naturvinsnæsehorn med mad, der veksler mellem det småfrækt moderne og det komfortabelt kendte. En lillebror til Gorilla med halvt så mange retter, vine og spisepladser, men dobbelt så megen hygge.

Hvad: Otto
Hvor: Store Kongensgade 34, 1267 København K, tlf. 88 71 00 01
Hvor meget: Vin fra 300 kr. Billigste hovedret 90 kr.

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester