Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 13/02/15

Anmeldelse: Nose2tail – Meat & Seafood

  • Foto: Ikke oplyst
  • Foto: David Leth Williams Foto: David Leth Williams
  • Foto: Ikke oplyst
Der er hverken meget tryne eller hale over Nose2Tails nye Kødbyen-restaurant, som snarere læner sig op ad den klassiske steaktradition.

Der er noget gennemført klassisk amerikaner steakhouse over indretningen af den nye Nose2tail Meat & Seafood. Båsene med brune lædersofaer og de store vinduesflader sender straks gæsten ind i et univers a la Hoppers legendariske dinermaleri »Nighthawks«.

Til gengæld er jeg knap så vild med, at man har gradbøjet Nose2Tail-filosofien til nu også at dække over en restaurant, der server bøffer af filet og mørbrad og endda fisk. Begrebet dækker jo egentlig over et køkken, hvor man anvender hele dyret fra tryne til hale. Nose to tail eating blev introduceret i min verden af Fergus Henderson, som driver St. John i Londons gamle kødby, så absolut en af byens mest originale restauranter. Således piner det mig lidt at se et »gement« bøfhus udråbt i hans koncept.

Læs også: Cock's & Cows åbner ny restaurant

Ifølge værten indkøber man så vidt muligt hele dyr, men vil man smage indvoldene, skal man dog opsøge Nose2Tail Madbodega andetsteds i Kødbyen, hvor de i skrivende stund optræder som postejer, blodbrød og dagens indmad.

Her på Meat & Seafood ligger kortet i høj grad på midterstriben, hvilket jeg fik rig lejlighed til at studere, eftersom min ledsager var forsinket denne aften. Ventetiden fordrev jeg med et glas cava fra Mas Iluet – jeg foretrækker champagne, men den serveres ikke på glasset. Boblerne kom med store, sprøde, puffede flæskesvær ledsaget af en skål med mayo drysset med fedtegrever. En noget fed og salt omgang, men sådan skal snacks vel være.

Vi startede med at dele husets store seafood-tallerken. Jeg havde især ladet mig friste af, at udvalget ifølge vores første tjener skulle indeholde søpindsvin, en heftigt jodsmagende delikatesse, som måske nok er acquired taste, men når først man er blevet dus med smagen, er det svært at sige nej. Men ak, fadet ankom uden søpindsvin med en ny tjener, som tilspurgt forklarede, at søpindsvinene var udsolgt.

Læs også: Michelin-chok: Køkkenchef forlader D'Angleterre

Fadet, som vi delte, indeholdt et par veltilberedte kammuslinger, »varmrå« indeni og med god sprød stegeskorpe udenpå. Til gengæld var kødet fra en ellers pænt stor jomfruhummer ved at falde fra hinanden. En kæmpestor og kødfuld krabbeklo havde derimod fået i underkanten, men hellere det. Fadet blev afrundet af en håndfuld kniv- og blåmuslinger og ved siden af en mayo til at dyppe i.

I glasset havde vi en udmærket allrounder, en ung 2013 Bourgogne blanc fra Bachey-Legros (500,-).

Så kørte vi en mellemrunde bestående af en udmærket, mager tatar af okseinderlår garneret med fehårtynde rå rødbeder, semidried dadeltomater, mayo og forskellige urter. En såkaldt vintersalat bestående af bl.a. en meget salt, hjemmelavet skinke, bladselleri, urter, trøffel og maltflakes var ok, men ikke helt så ophidsende.

Til hovedret fik min ledsager en udmærket fiskeservering: Et flot, højt stykke veltilberedt torsk med tilbehør af spinat, fennikel og såkaldt klorofylsauce, farvet grøn af spinat, ifølge tjeneren.

Jeg tog mig af kødet. Ifølge kortet steger huset bøffen medium, med mindre man beder om andet. Jeg kan lide bøffen meget rød, men den skal være rød, ikke rosa eller blå. Kødet skal være varmt inden i, ikke koldt og råt. Ifølge min erfaring svarer det til medium i steakens hjemland USA, mens jeg herhjemme normalt er nødt til at bestille medium rare, hvis jeg vil undgå en alt for gennemstegt »jydebøf«.

Nose2tail lægger sig efter de amerikanske standarder, viste det sig. Efter en længere meningsudveksling med tjeneren landede mit valg på medium, og bøffen – 300 gram skåret af højrebet – var perfekt stegt efter min smag. Til gengæld var jeg ikke særligt imponeret af selve kødet. Min anke går primært på smagen, som jeg gerne ville have haft mere af. Selv om man må gå ud fra, at dyret har været modnet på krog snarere end i vakuumpose til disse priser, savnede jeg noget af den nøddeagtige og dyriske smag, som højrebet opnår ved lang krogmodning. Jeg havde også gerne set noget mere fedtmarmorering. At bøffen ikke var som smør at skære i, kan jeg bedre leve med.

Læs også: Populær provinskæde åbner ny kæmperestaurant i København

Kødet blev ledsaget af sprødstegte kartofler, lovlig syrlig bearnaise og nogle tilkøbte, meget stegte og noget salte svampe. I glasset havde vi en glimrende bøfvin, en syrah fra PUR (500,-), som besad den fornødne tannin til at skære igennem kødet.

Selv om vi nu var absolut mætte, delte vi afslutningsvis en dessert, en slags mousse af hvid chokolade med en topping af bladselleri og kørvel til at give lidt lakridssmag. Min ledsager kunne ikke se, hvad bladsellerien skulle til for, men jeg syntes nu, det var ganske rart med lidt friskhed ovenpå den seriøst søde mousse.

Det er ikke til at komme uden om, at det, hvad maden angår, havde været op og ned denne aften. Med navnet og placeringen i Kødbyen in mente, ville jeg gerne have set lidt mere originalitet på kortet og tallerkenen – der er jo så mange steder i byen, hvor man kan få en bøf efterhånden. Kvaliteten rækker dog trods alt til lige at trække tre stjerner i hus.

Hvad: Nose2tail – Meat & Seafood
Hvor: Kødboderne 7-9, Kbh. V. tlf 3393 5045
Priser fra: Hovedret 200,- 4-rettersmenu 400,- vin 300,-