Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 13/04/17

Anmeldelse: L’imperatore

  • L’imperatore er en italiensk restaurant, som blandt andet byder på mad fra »det martitime køkken«. Foto: Andreas Beck

    L’imperatore er en italiensk restaurant, som blandt andet byder på mad fra »det martitime køkken«.

    Foto: Andreas Beck
Nyt italiensk restaurant er rykket ind på Østerbro.

Der er kommet en ny kejser på Olufsvej, den lille sidegade til Østerbrogade, som ellers mest er kendt for om søndagen at lægge asfalt til tissetrængende FCK-fans. L’imperatore hedder den nytilkomne og det er en klassisk italiensk restaurant, som er rykket ind i de lokaler, der i årtier dannede rammen om restaurant Veneto.

Sidstnævnte var ikke meget at skrive hjem om, bortset fra de farvestrålende vægmalerier med venetianske motiver, og dem har kejseren beholdt. Så vi tog plads foran nogle gondoler og lod os beværte. Eller rettere sagt: fik besøg af en svedende ung tjener, der ikke forstod hverken dansk, engelsk eller italiensk og som heller ikke kendte forskellen på primi (den pastaret, der i Italien serveres før secondoen af fisk eller kød) og hovedret.

Han viste sig at være argentiner på sin første bestilling nogensinde, så han var undskyldt. Men det var lidt som at være med i et afsnit af Fawlty Towers, og da vi samtidig sad med gule papirservietter, plasticlaminerede menukort og en softjazz-saxofon-mishandling af Claptons ’Tears in Heaven’ som lydtapet, så frygtede vi det værste.

På opdagelse i det maritime hjørne

Menu bestod af: antipasti, peberdampede blåmuslinger, ravioli m. svampe, tagliatelle m. søpindsvin, søtunge m. kapers og sherry, grillede lammekroner i timiansauce afsluttende med dagens kage. Foto: Andreas Beck

Lige indtil vores antipasti ankom. Til medspiseren en baljefuld blåmuslinger, efter størrelsen at dømme linemuslinger fra Limfjorden, dampet i hvidvin med citron og masser af peber, der havde givet de kødfulde og perfekt tilberedte muller lidt kant, der fremhævede sødmen i skaldyret. Portionen var jydestor og ville have været hovedret på andre restauranter.

Jeg fik et fad med ti antipasti, halvdelen med havet som tema: bl.a. vitello tonnato, råmarineret tun, syltet artiskok med krabbekød, fiskefrikadelle og en konk (havsnegl) i tomatsauce. Derudover bl.a. caponata (italiensk for ratatouille) og den panerede risottobolle arancini. I glasset: en sydtyrolsk riesling fra St. Pauls i Alto Adige med mineralitet og syre, der passede perfekt til de maritime antipasti.

Til 495 kr. var den så også betalt, og i det hele taget skal man have læderet op af lommen hos kejseren, der bortset fra en enkelt husets hvid- og rød ikke har vin på glas, og hvor størsteparten af vinene starter ved 500 kr. Til vores primi tog vi en chianti (Castellani, 445 kr.), der efter nedkøling fungerede fint til medspiserens fremragende store ravioli med fyld af karljohan-svampe. Og til min tagliatelle med sauce kogt ind på cherrytomater og søpindsvin.

Til 289 kr. nok den dyreste primi, jeg har fået, men søpindsvin er ikke billige, og jeg elsker deres jodagtige smag af hav, der her blev forstærket af rå søpindsvin på toppen. Vi eksporterer alle vore søpindsvin til Middelhavslandene – ærgerligt, for de smager kejserligt godt, og retten var aftenens bedste.

Medspiseren fortsatte i det maritime: sauteret søtunge i en sauce kogt ind på benet med smør, kapers og cherrytomater – helt efter bogen. Jeg fik grillede lammekoteletter, der desværre var sovset ind i en tung, sort timiansauce af den meget rustikke slags. Hvor ville jeg have givet meget for at få dem bare med citron og et par timiankviste, så grillsmagen i de gode koteletter havde fået lov at stå rent!

Men den rustikke sauce er et siciliansk særkende – og det er hérfra, den ellers dansk opvoksede ejer og køkkenchef Armando er udlært og hvor hans far stadig har restaurant. Kejsernavnet stammer fra en afstikker til norditalienske Bolzano, hvor han i 2014 åbnede en restaurant i et hus tidligere beboet af kejser Franz Joseph (da Østrig-Ungarn herskede over denne del af Sydtyrol) – som nu styres af Armandos søster.

De sicilianske gener dukkede op endnu engang ved dagens dessert: cassata siciliana. Ricottaost med sukker og sukat pakket ind i grøn marcipan og et rødt cocktailbær på toppen, så det grangiveligt ligner den ildspyende vulkan Etna. På siden flere frugter, bl.a. jordbær med crumble på mandelkagen cantucci. Slut på en rustik og i lange stræk siciliansk aften, hvor det klassiske italienske køkken viste sig fra sin bedste side. Giv kejseren, hvad kejserens er – fire stjerner til Olufsvej!

Hvad: L’imperatore
Hvor: Olufsvej 2, 2100 København Ø, tlf. 52 39 88 52
Hvor meget: Hovedretter fra 139,-. Billigste vin 289,-

 

Det spiste vi på L’imperatore

Antipasti - 149,-

Peberdampede blåmuslinger - 110,-

Ravioli m. svampe - 169,-

Tagliatelle m. søpindsvin - 289,-

Søtunge m. kapers og sherry - 249,-

Grillede lammekroner i timiansauce - 249,-

Dagens kage - 89,-

Samlet pris for to ekskl. drikkevarer: 1.304 kr.

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer