Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 07/02/13

Anmeldelse: La Trattoria del Bosco

  • Madanmeldelse fra La Trattoria del Bosco, Ermelundsvej 88, Gentofte Foto: Jeppe Bjoern VejloeMadanmeldelse fra La Trattoria del Bosco, Ermelundsvej 88, Gentofte Foto: Jeppe Bjoern Vejloe
Der er rutinerede italienske kræfter bag gedigne Trattoria del Bosco i Gentofte

Sidebygningen til Jægersborg Hotel – som i dag er mest kendt for at have huset Stein Baggers IT Factory – har så længe, jeg kan huske, huset skiftende spisesteder.

Sidste år rykkede den erfarne restauratør, tjener og vinimportør Antonio Doni ind på matriklen og omdøbte nu hedengange Appetit til La Trattoria del Bosco – Skovens (Ermelundens) Trattoria.

Jeg skal blankt erkende, at menuen, som jeg studerede hjemmefra på nettet, umiddelbart så en kende rutinepræget ud: Oksecarpaccio, dampede blåmuslinger, oksemørbrad, scaloppine og alle de andre schlagere, som vi kender så godt.

Da vi ankom, havde piben dog fået en lidt anderledes lyd: Menukortet var blevet ændret og køkkenchefen lige så, nytiltrådte toscanske Leonardo Bahain (ex-Era Ora) havde efter en uges indkøring sin første arbejdsdag som general bag gryderne netop denne aften.

Mit held, tænkte jeg, eftersom de fleste af de tungeste travere var forsvundet fra det lille kort, som tæller tre retter i hver kategori. Priserne ligger i mellemlejet – 190-195 kr. for en hovedret – 335 kr. for en treretters menu, hvor man vælger frit fra kortet.

Først fik vi en appetizer bestående af en sprød filodejpakke med fyld af salsiccia (italiensk stegepølse) og savojkål serveret med en pesto af rucola – mad med struktur og smag, lige efter min bog.

Herefter en gang anti pasto misto: En servering som var mere enkel end de store platter, man ofte ser på italienske mellemklasse restauranter i byen, men ikke desto mindre delikat: På tallerken lå en bruschetta (grillet brød) med små cherry tomater. Grillede auberginer, syltede borettane løg (de flade), vildsvinepølse og coppa (saltet, tørret svinenakke).

Næste forret var en carpaccio af tynde skiver sværdfisk dækket af en cremet salsa verde – brød blendet med persille, olivenolie, kapers og mynte.

En forfriskende og læskende starter.

Lækreste forret i min mund var dog nok en butterdejspakke fyldt med bitter radicchio salat og mascarpone-ost, som blev serveret med valnøddecreme. Ifølge vores vært en versionering af en ligurisk klassiker, hvor pakkerne er lavet af kikærtemel. Jeg nød kammerspillet mellem det det søde, det bløde og det bitre.

Værten Antonio Doni kan sin vin, så han anbefalede os den sjældne timorasso-druen fra Piemonte, her tilvirket af Il Poggio La Ghersia (320 kr.), en krydret og pænt rig vin, som ikke var overdynget med træ og havde den fornødne syre til kunne stå model til maden. -

Eftersom vi på bedste italienske maner var ude i fire retter per mand, fik vi lov til at halvere pastaretterne i størrelse: Jeg fik en meget straight, men også elegant og stram, smalbåndet linguine pasta kogt meget præcist al dente og serveret med små rejer og courgetter. Enkelt, men velsmagende.

Der var heller ikke en finger at sætte på en portion ravioli med svampefyld serveret i mild og cremet gorgonzolasacue. Bedste mellemret var dog en gang pasta e fagioli, brune bønner serveret i tyk bouillon med små pastahorn garneret med lidt parmesangratinerede croutoner for sprødhedens skyld.

Ved bordet blev bønnerne overhældt med herligt frisk, græssmagende olivenolie, ligesom hjemme i Toscana. For mig er dette nok den bedste måde at nyde fin olivenolie på.

I Italien bliver hovedretten ofte en form for et antiklimaks ovenpå de elegante, indledende retter, og sådan var det også her: Vi fik en skiveskåret roulade af kyllingebryst fra Gråsten omviklet med lardo (fra Colonnata, så vidt jeg husker), altså spæk, med forskellige urter i midten, serveret med kyllingens lår, en anelse stegesky, syltet rødløg og et par stave panissa – kikærtegrød, afkølet og stegt ligesom man gør det med polenta.

I og for sig en ganske fin ret, havde det ikke været fordi kyllingebrystet var for tørt og saucen for knap.

Vi fik også spezzatino di vitello – en helt klassisk kalvegryde med kartofler og ærter. Udmærket mørt kød og helt ok, selv om man godt kan undre sig over, hvor kokken finder ærter på dette tidspunkt af året – jeg gætter på i dybfryseren.

I glasset en mørk og moderne brunello, Podere Gauggiole, andenvin til Castiglion del Bosco ifølge værten, til en fornuftig pris af 95 kr. for et glas. Desserterne talte en helt klassisk og upåklagelig tiramisu samt en sprød og tætsmagende æbletærte, hvor frugten var helt karamelliseret, som man kender det fra den franske tarte tatin, anrettet med en kugle hjemmelavet vanilleis.

Basta for en udmærket aften på den hyggelige kvartersrestaurant, hvor køkkenet hæver sig over italienske standardspisesteder (læs turistrestauranter) her i landet – bl.a. af den grund, at man gennem den liguriske og toscanske indflydelse kan mærke, hvor kokken kommer fra.

Det er dog ikke til at komme uden om, at den tørre kyllingehovedret trækker ned på tre og en halv stjerne. I dette tilfælde vælger vi dog at runde op igen grundet god betjening og fornuftig håndtering og prissætning af vinen.

Hvad: La Trattoria del Bosco
Hvor: Ermelundsvej 88, Gentofte tlf 39-656920
Priser: Hovedret 190,- vin 195,- 3-rettersmenu 335 kr.

Aktuelt fra Nepal - foredrag af ambassadør Kirsten Geelan

Aktuelt fra Nepal

Foto: Ikke oplyst

Fernisering Chrestina Jørgensen

Byliv

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester