Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 25/07/14

Anmeldelse: Kurbadet by Ilse Jacobsen

  • Kurbadet by Ilse Jacobsen Foto: Liselotte SabroeKurbadet by Ilse Jacobsen Foto: Liselotte Sabroe
Trods klassiske kvaliteter går gummistøvledronningens luksusbrasserie i sommerlandet desværre ned på både bøf og logistik.

Det begyndte med dyre gummistøvler i den nordsjællandske badeby for et par årtier siden – i dag ejer Ilse Jacobsen mere eller mindre Hornbæk med blomsterbutik, skønhedsprodukter, spa og restaurant. Umiddelbart ser det relativt nyåbnede spisested en tand mere formelt og tjekket ud end den populære og joviale nabo, Strandpromenaden, men går man Kurbadets menukort igennem, tegner der sig et billede af et klassisk brasseriekøkken.

Priserne er relativt til den høje side, forretterne ligger generelt et godt stykke over en hundredemand, f.eks. står en svampetoast i 155 kr., mens en côte de boeuf til to løber op i 995 kr. Til gengæld er vinkortet forbavsende beskedent prissat. Ønsker man at bestille vin på glasset, er der dog kun to muligheder – en rød og en hvid, champagne findes også kun på helflaske. Den aften, vi var forbi, drak hovedparten af gæsterne på den overdækkede terrasse dog rosé, Ilse af Hornbæks egen selektion.

Læs også: Se hvor meget Michelin-restauranterne tjener

Der skulle desværre gå lang tid, før vi nåede så langt. Det oplevedes som en evighed, inden vi fik kontakt med en af de ganske unge og uerfarne tjenere og kunne bede om et menukort, blot for at modtage beskeden: »Desværre, alle menukort er udlånt!« Havde vi ikke været på arbejde, havde vi med sikkerhed forladt »Camp Ilse« og fundet et andet spisested længere nede ad gaden.

I mere end et kvarter sad vi og spyttede i et glas postevand, og da vinen så endelig langt om længe ankom, var det ikke den 2010 Chablis 1. cru Montmains fra Drouhin, vi havde bestilt, og som stod til fornuftige 310 kr. på kortet. Det, vi fik, var godt nok Chablis Montmains, men fra en helt anden producent og årgang – 2011. Heldigvis nåede jeg at afværge katastrofen, splitsekundet inden tjeneren jog proptrækkeren gennem korken og fik skiftet til en generisk 1. cru (blandet fra forskellige marker) fra Drouhin (385 kr.) som i min bog er en særdeles pålidelig chablisproducent. Det var da også en udmærket og korrekt vin – på trods af, at den bar årgang 2011 i stedet for som lovet i kortet 2010.

Læs også: Skodsborg lokker med sydlandsk grill-terrasse

Heldigvis var der ikke noget rod med vores forretter: Min ledsager fik en helt klassisk serveret halv hummer – ifølge menuen med dansk stamtavle, hvor man ellers normalt i denne prisklasse ser den opdrættede canadiske hummer. Her var der ingen grund til at tvivle på oprindelsen, for det kogte dyr var saftigt og velsmagende og i øvrigt ledsaget af både urte- og almindelig mayonnaise.

Jeg fik årets måske sidste hvide asparges, tre styk, veltilberedte, saftige og med biddet i behold. På toppen en lille håndfuld fjordrejer og rundt omkring hollandaisesauce med krydderurter. Kun prisen (195 kr.) gjorde ondt her – måske er man nødt til at erkende, at fjordrejer er blevet en virkelig luksusvare.

Anden runde var væsentligt mere ujævn: Ikke at jeg havde noget at klage over: Min rødspætte, som var stegt på benet, var høj og flot med saften i fuld behold. Klassisk ledsaget af let brunet kaperssmør med et lille twist i form af bittesmå tomater i grønært størrelse, som med deres sød-sure profil fungerede godt i sammenhængen, eftersom rødspætten altid skriger på mere syre.

Min ledsagers bøf var derimod lidt af et styrt: Bøffen fra Uruguay var godt nok stor som et lokumsbræt, men den smagte nærmest ikke af noget, manglede stegeskorpe og havde en underlig vandet konsistens, som gav mig den mistanke, at dyret var røget direkte fra Pampasen og ned i en vakuum pose. Bøffen vandt ikke ligefrem i sprødhed ved at være overdynget med tilbehøret bestående af kantareller, nye løg og ærter francaise – altså ærter med bacon og perleløg – som her ikke smagte godt, fordi baconen var alt skrapt røget i smagen. Det hjalp heller ikke på teksturen, at gaucho-kødet sejlede i en på én gang vandet og alt for salt sky – som vel heller ikke havde været nødvendig, eftersom der fulgte en kande bearnaise på siden. Nej, denne ret var absolut ikke nogen nydelse. Der skal mere præcision til, hvis Ilse vil hamle op med københavnerkroerne (hvor hendes gæster jo spiser resten af året) i den populære bøf-disciplin.

Læs også: Spis økologisk: Guide til 22 restauranter, caféer og barer

I glasset havde vi – for at imødekomme bøffen – en sort, potent og efter min mening lidt for hårdt pumpet merlot i amerikanerstil fra Bordeaux: Château Lamothe-Vincent, Le Grand Rossignol (390 kr.) som til gengæld optrådte i den korrekte årgang, 2010 – det mest succesfulde år over en bred kam i Europa i nyere tid.

Afslutningsvis lærte vi om Ilse, at hun elsker pavlova – den politisk ukorrekte, hylende søde dessert med masser af marengs og flødeskum, her suppleret med jordbær, hindbær og blåbær – eftersom det var, hvad der gemte sig bag titlen »Ilse Jacobsens ynglings« (der skulle nu nok have stået yndlings). Min ledsager sluttede aftenen med en lige så hvinende sød creme brûlée tilsmagt med appelsin og toppet med mangosorbet.

Hvad angår stjernerne, så kan vi – trods de fine forretter og den gode fisk – desværre ikke strække os længere end tre. Det indledende logistik-sammenbrud, det ikke korrekt opdaterede vinkort og den sløje bøf koster på vægtskålen.

Hvad: Kurbadet by Ilse Jacobsen
Hvor: A.R. Friisvej 16, Hornbæk, tlf. 70 60 60 20
Hvor meget: Hovedret: 195 kr., vin 175 kr