Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 09/05/16

Anmeldelse: Koefoed

  • Madanmeldelse. Restaurant Koefoed, København K. Foto: Ida Marie Odgaard

    Madanmeldelse. Restaurant Koefoed, København K.

    Foto: Ida Marie Odgaard
Koefoed i Landegreven har fået nye køkkenchefer. Maden er ambitiøs og uhyre skarpt anrettet, men ikke altid 100 procent konsistent i smagen.

I morgen indtager Bornholm hele Rådhuspladsen i København med madboder og underholdning fra kl. 11. Og her på siden tager vi så forskud på glæderne med et besøg på Restaurant Koefoed, som netop har fået nye køkkenchefer med orden i papirerne: Ronni Mikkelsen har været souschef på Sletten og Nimb, mens Thomas Haldrup har været assisterende køkkenchef på Bagatelle i Oslo og souschef på Kong Hans.

Kælderen i Landgreven mellem St. Kongensgade og Borgergade er stadig den gamle relativt lyse og hyggelige, mens akustikken desværre ikke er jordens bedste. Køkkenet er det nye nordiske med vægt på bornholmske råvarer, og med hovedretspriser lige over de 200 kr. placerer det sig midt imellem den store gruppe af mellemleje restauranter og de dyre michelinsteder.

Vi valgte henhldsvis fiskemenu og smagsmenu – begge til 600 kr. og identiske bortset fra, at der er kødhovedret i stedet for fisk på sidstnævnte.

Vinkortet hos Koefoed er noget særligt, mig bekendt er der ikke nogen andre steder i byen, som på den måde har specialiseret sig i velmodnet bordeaux. Jeg havde på forhånd studeret udvalget på hjemmesiden og følte mig fristet af et par flasker, men erkendte, at den slags hurtigt løber op i pris – og så er bordeaux jo ikke lige det indlysende valg til fisk.

I stedet endte jeg med at forelske mig i en flaske champagne, Ultradition fra Aurelien Laherte, som dog viste sig at være udsolgt (eller ikke arriveret endnu ?), da jeg bad om den ved min ankomst. Tjeneren reddede situationen ved i stedet til samme pris at tilbyde mig den noget dyrere vintagechampagne fra hippiehuset André Beaufort i den fremragende årgang 2008.

Rustikke pinot noir-dominerede sager nede fra Aube i den sydlige del af distriktet, som fungerede rigtig godt til maden – ikke mindst til en cracker af trompetsvamp med syltet morkel og fermenteret asparges. Pinot noir og svampe er og bliver en af klodens mest perfekte matches.

Helt lige så højt oppe at ringe var jeg ikke over den mayo rørt med rapsolie og røget sild, der fulgte som dip til et par kartoffelchips – effekten var ikke 100%.

På det udmærkede snarere end på 100% var vi også på næste ret: Den notorisk sarte stenbiderrogn havde fået lige lovlig meget kam til sit hår i form af ramsløgscreme, malt crumble og løgkarse og havde svært ved at trænge igennem. Rettens saltniveau var også et par millimeter over stregen, men de hjemmebagte blinis på siden var absolut gode.

Så fulgte en miniature rødspætte, stegt på benet og særdeles smukt og skarpt anrettet med bl.a. tallerkensmækker, tynde, næsten transparente, bændler af ræddike og salat sauce. Mini-spætten var dejligt frisk og saftig i smagen, omend lidt svært at få fra benene, uden at de havnede i munden.

Nynordisk køkken med potentiale

Min ledsager, som var på fiskemenu, fik til hovedret, hvad der viste sig at være aftenens bedste servering: Et stykke virkelig fin torsk var på én gang knasende sprødstegt og faldt i saftige flager, garneret med herlige blå- og hjertemuslinger, som havde givet en intenst smagende bouillon fra sig. Det grønne bestod her i bl.a. meget sprøde små karotter og sankt hans urt.

Imens fik jeg en god varm terrine af griseskank, bryst og spæk, belagt med trompetsvampe, som desværre var alt for salte. Ærgerligt nok, for den ledsagende ostesauce på smeltet comté fungerede godt sammen med garnituren af brændte porrer samt selleripure rørt med persille.

Menuen rummede to desserter, hvilket var mere end vi orkede, så vi fik lov til at substituere den ene dessertrunde med ost.

Og det fortrød vi ikke, for det viste sig at være en glimrende servering af danske oste: Den røgede »ask«, vesterhavsost, rød løber, som er en rødkit, og så to gange blå bornholmer; Bornzola og så en cremet fætter, som jeg ikke husker at have smagt før, hvilket ifølge tjeneren skyldes, at den normalt kun eksporteres. Også det ledsagende brød var rigtig lækkert, smørstegt rugbrød og knækbrød af chia frø.

Vi bad om af få en af hver af menuens to desserter. Min ledsager fik således hvad der i realiteten var en frisk lille predessert med små toppe af citronfromage, karamelliseret fløde, hvis chokolade og en vanille gele sat med agar agar (tang) - det var ikke første gang, at texturas-pulverne (en serie af præparater fra elBulli) var i brug.

Jeg fik så menuens egentlige dessert med jordskokker i hovedrollen, som gav associationer i retning af lignende ret, som Søren Selin har optrådt med i nogle år på AOC: Et sprødt låg af tørret jordskokkepuré dækkede over to kugler creme, den ene ymerfromage og den anden en is på karamelliseret valle, samt små stykker af dehydrerede jordskokker, som var en anelse gummiagtige i konsistensen. Men ellers var det en rig og velsmagende dessert.

Ingen tvivl om, at Koefoeds skarpt anrettede nynordiske køkken har potentiale til at trække fem stjerner. Aftenens to oversaltninger gør dog, at vi i dag nøjes med de fire.

Hvad: Koefoed.
Hvor: Landegreven 3, Kbh K, tlf. 56482224.
Hvor meget: Hovedret fra 220 kr., 5-retters menu 600 kr.

AOK Tjenester