Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 02/11/12

Anmeldelse: Huks Fluks

  • Foto: Andreas Beck Foto: Andreas Beck
De imposante rammer og den venlige betjening på Huks Fluks kan ikke kompensere for en aften med mere vægt på store ord end stor mad.

...

Det er byens smukkeste torv, og om sommeren er der ikke meget, der slår en flaske champagne i skyggen under det store gamle platantræ fra 1907.

Denne oktoberaften gav kong Vinter dog en forsmag på sin snarlige komme med både hagl og kulde, så vi droppede udendørsserveringen til fordel for varmen indenfor på Bistro Huks Fluks.

Restauranten, der er en del af Tholstrup-imperiet (som i øvrigt også genboerne Peder Oxe og Bøf & Ost), har plads til over 100 gæster, men de gode pladser lige foran den blussende kamin var desværre allerede optaget af en flok forretningsfolk, der var ude for at bespise deres kinesiske gæster, så vi blev henvist til en vinduesplads og fik snart efter stukket et menukort i hånden.

Bistrobegrebet strækkes en anelse på Huks Fluks, der - ligesom i sin imposante indretning med okkergule italienskinspirerede vægge, flisegulv og 25 skinker hængende i loftet – også på menukortet dyrker en indbydende ’alt-godt-fra-middelhavslandene’-stil. Her er både spansk pata negra-skinke, fransk fiskesuppe og muslinger, lammeburger, steak og et enkelt sydamerikansk islæt i form af laks og hvidfisk ceviche.

Prisniveauet er i middelklassen: fra dagens ret til 95 kr. og op til en steak til 269 kr. Steaken kan mod et tillæg på 72 kr. også inkluderes i trerettersmenuen, der så kommer op på 417 kr. mod de normale 345 kr.

Vi lagde ud med et glas champagne (Lanson, 69 kr.) og en tallerken pata negra-skinke til deling. Der var ikke meget skinke for pengene, men derimod rigeligt med salat. De sparsomme skiver var til gengæld overhældt med dels høvlflager af grana pardano-ost samt en trøffelolie, der tog hele opmærksomheden, og ikke for det gode.

Det er mig komplet uforståeligt, at man vælger at servere delikat pata negra-skinke i så firseragtig en forklædning som carpaccio. For hele fornøjelsen ved at spise kødet fra den spanske sortfodsgris er netop at smage de nøddede noter, som kommer af ibericogrisens specielle diæt af agern integreret i fedtmarmoreringen. Denne skinke smagte i forvejen forbavsende lidt af både agern og af at være modnet i angiveligt 24 måneder, så hvorfor så drukne det hele i trøffelolie?

Min medspiser havde valgt bistroklassikeren moules mariniere til forret. Muslingerne er i sæson lige nu, men var tilsyneladende dampet for længe og havde mistet både bid og saft, mens saucen på muslingesaft, hvidvin og grønsager mest smagte af fløde og pernod.

Jeg fik den berømte franske fiskesuppe bouillabaisse. Eller gjorde jeg? For min suppe smagte mest af overdreven brug af tomat. Masser af sødme, men ikke megen smag af fisk kogt på benet, og det må man vel kunne forvente i denne klassiker fra Marseille. Til gengæld var der liberale mængder af både brødcroutoner, høvlet grana pardano-ost og aïoli.

Betjeningen mindede en del om maden. Venlig og imødekommende og levede op til restaurantnavnet ved fluks at være der, når man havde brug for dem. Men til gengæld – med undtagelse af restaurantchefen, der lød navnet Berit – helt blank på væsentlige spørgsmål, som hvilken udskæring steaken var fra og kødets nationalitet. Og et spørgsmål til vinkortet affødte svaret: »Chianti – er det noget italiensk?«.

Vinkortet er i øvrigt ikke større (hhv. otte hvide og otte røde), end at tjenerne burde kunne klare at sætte sig lidt ind i det. Vi delte en halv flaske chardonnay fra Louis Jadot i Bourgogne til forretterne (232 kr.), der blev skænket op, uden at jeg fik chancen for at smage (og tjekke for prop) – igen ville lidt elementær skoling være på sin plads.

Vinkortet halter også lidt både med hensyn til udvalg og evnen til at matche maden – selv restaurantchef Berit var udfordret af at finde en rød, der kunne matche både min oksehaleragout og medspiserens lammekrone.

Valget faldt på en chianti (altså den fra Italien!) til 440 kr., der så til gengæld blev serveret alt for varm. Jeg kunne ikke lade være med at sende en medfølende tanke op til selskabslokalerne ovenpå, hvor en måske kommende Venstreborgmester i tvangssammenlagte Furesø kommune holdt hof – ak ja, der er sandelig langt til Brixtofte og de glade Petrus-dage.

Min oksehaleragout (dagens ret) var til gengæld til at leve med, ikke mindst til prisen på 95 kr. Selv om saucen (igen!) smagte alt for sødt af tomat. Lammekronen var til gengæld ikke rosa som udbedt, og garniturens grønne bønner havde ikke meget smag, mens en pommes anna (lagdelte kartofler bagt med smør) fremstod overordentlig rustik.

Til sidst en tallerken med fem oste, der blev serveret i en noget uortodoks – for ikke at sige besynderlig – rækkefølge. Først en nærmest flydende camembert, der uden sammenligning var kvintettens mest voldsomme islæt sammen med den efterfølgende schweiziske ged. De burde i den grad være placeret til sidst.

Medspiseren fik en æbletærte, der med vanilleis, flødeskum, oversukrede æbler, sveskekompot og sej mørdejbund fik mig til at tænke på et gammeldags konditori. Hertil et glas senthøstet alsacisk pinot gris fra Vincent Sipp til 89 kr. glasset, der fungerede godt med sødmen.

På vej hjem ad Gråbrødres haglglatte brosten blev vi enige om, at nok betyder den rette beliggenhed meget, og en lun sommeraften under platantræet havde vi nok været betydeligt mere tilbøjelige til at se igennem fingre med serveringens uvidenhed og madens utilstrækkelighed.

Men en råkold aften sidst i oktober er der ikke så meget til at distrahere fra det væsentlige: nemlig dét, der ligger på tallerkenen, og hér kan det godt være at Huks kommer Fluks, men ikke uden Juks. Suk(s)!

Det spiste vi:

Pata negra-skinke 84,-
Bouillabaisse 95,-
Oksehaleragout 95,-
Ostetallerken 98,-
Trerettersmenu 345,-:
Moules mariniere
Lammekrone
Æbletærte

Hvad: Huks Fluks
Hvor: Gråbrødretorv 8, 1154 København K, tlf. 33 91 92 93
Hvor meget: Vin fra 255,- hovedretter fra 95,- trerettersmenu 345,- Samlet pris ekskl. drikkevarer: 717 kr.

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Absolut glimrende oplevelse

Vi har spist på HuksFluks i dag i anledning af Copenhagen Dinning week. Det var absolut en positiv oplevelse.

Hurtig og venlig betjening. Meget meget velsmagende, og vel doseret mad, hyggelige lokaler med god stemning.

Absolut en anbefalelse værdigt

 

Kan kun blive bedre

Det lyder godt at kokken og køkkenpersonalet er skiftet ud, for jeg spiste på Huks Fluks i august 2012 og det var penge ud af vinduet - elendig mad og nærmest en ubehagelig oplevelse - og jeg genkender flere af Svends observationer.

 

skiftet!

Kære læser. Jeg kan hermed oplyse, at det er sket meget på huks fluks.. der kommet nye folk i køkkenet (jeg er selv en af dem) og der er kommet ny chef! Menukortet er dog ikk blevet skiftet helt endnu. Men der kommet meget mere fokus på både maden og servicen. Så prøv lige og følg med engang i stedet for at bare sætte gamle opslag op!

 

Re. re. Usmageligt

Ja, jeg var vidst for hurtigt ude. Beklager.. God weekend

 

Vin

Kære Svend

Skal vi ikke lære alle restauranter/tjenere at droppe den ligegyldige smag på vinen-farce. Udgangspunktet må være, at vinen er i orden.

En topklasserestaurant vil - hvis gæsten ønsker det - på forhånd have smagt på vinen og sikret sig, at den er korrekt (dvs. ikke proppet). Vintjeneren på sådanne restauranter må formodes at kende vinen og dermed vide, om den er korrekt eller ej.

En mindre kundevenlig restaurant vil lade gæsten afgøre, om vinen er proppet eller ej. Men det bør ikke ske på den desværre klassiske tjener-hælder-op-til-gæsten-og-venter-i-spænding-på-gæstens-godkendelse-farce.

En prop vil ikke nødvendig lade sig afsløre på 5 sekunder, ligesom det som gæst ikke er behageligt at være under (tids)pres. Derfor bør tjenere på mindre kundevenlige restauranter blot skænke op og sætte resten af vinen på bordet samt nævne, at hvis der er problemer med den, så skal I blot sige til.

I tilfældet Huks Fluks burde tjeneren gøre opmærksom på ovenstående.

 

Re: Usmageligt

Der er vel ingen tjener der blivet hængt ud med navns nævnelse? Det bliver nævnt at restaurantchefen hedder Berit, men det er der vel ikke noget galt i? Desuden bliver hun da ikke hængt ud, men nærmere nævnt som om hun var vidende på væsentlige spørgsmål.

 

Usmageligt

Kære Svend.
Fair nok med en kedelig oplevelse når man nu er ude at spise. Men at hænge tjenere ud med navns nævnelse er direkte usmageligt. Du burde vide bedre og udvise langt større professionalisme!

 

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester