Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 12/10/12

Anmeldelse: Feilberg og Otto

  • Foto: Martin Sylvest Andersen Foto: Martin Sylvest Andersen
  • Foto: Martin Sylvest Andersen Foto: Martin Sylvest Andersen
  12  
Han er derimod kok og har lige åbnet en restaurant sammen med Jim Feilberg med gedigent italiensk-nordisk fusionskøkken på Skt Annæ Plads.

...

Nyåbnede Feilberg og Otto på hjørnet af Toldbodgade og Skt Annæ Plads er ikke ligefrem et sted, man falder over - slet ikke lige for tiden, hvor den relativt ydmyge kælderrestaurant er gemt bag et stort stillads.

Lokalerne er sparsomt dekorerede med bare vægge i næsten asketisk stil, og på gulvet regerer Otto. Peter Otto er oprindeligt uddannet kok, men nu gør han sig altså som tjener på uortodoks vis i sweater og hængerøv - engagementet og fleksibilitet i betjeningen fejler dog ikke noget.

Læs også: Anmeldelse: Clou

Jim Feilberg, som står bag gryderne, kender man fra mere end et årti på byens restaurantscene. Han var oprindeligt manden bag Fiasco på Gammel Kongevej, og faktisk bygger hans køkken også i dag på nogenlunde samme mix af dansk og italiensk køkken.

Læs også:
Yummi Yummi Yuma

Vi startede med et glas prosecco fra Trevisol (65,-), der som vanligt for denne italienske letvægter ud i boblernes univers ikke ligefrem efterlod sig dybe spor i min bevidsthed. Listen over forretter, anti pasti, var særdeles indbydende, så vi sad og baksede lidt med valgene, vi ville gerne smage både tatar af baksuld, grillet havtaske og de blandede anti pasti. Otto, som tydeligvis havde ørerne foldet godt ud, foreslog at lade køkkenet skræddersy os en misto.

Ind på ét delefad kom så de tre glimrende appetizere: Bedst var havtasken, grillet hårdt, så den stadig var rå indeni, skåret i tynde skiver og placeret på ansjosmayonnaise og garneret med et par herligt søde og modne syltede dadeltomater.

Læs også: Byen flyder over med østers

Bakskulden var nu heller ikke dum, den tørrede, saltede og røgede ising fra Vesterhavet var efter let udvanding blevet hakket groft og blev serveret med bl.a. små tern af rødbede, dild, salturt og vagtelæggeblommer – klar nordisk tone her.

Sidste anti pasto på fadet var en mere eller mindre dekonstrueret brandade/bacala: I stedet for at mose klipfisk, kartoffel og olivenolie sammen, blev ingredienserne serveret i grove skiver/lunser rørt med olie og persille som en salat.

På det lille vinkort fandt vi en enkelt tysker, som jeg generelt synes er bedre hvidvin end den italienske. Der var tale om en dejlig billig frisk og læskende riesling 2011 fra Schloss Sommerhausen i Franken (55,.- glas, 255,- 1 liter).

Pastaserveringerne kom i mellemret-størrelse. Jeg fik fire store ravioli med fyld af fisk og skaldyr – der var formentlig noget røget laks og måske også bakskuld i blandingen, som var markant salt og røget. Raviolierne kom med et par dråber fiskefumé og lidt gode (hjemme?)tørrede tomater.

Min ledsagers tortelloni var mere velsmagende, fyldt med gedeost og vendt i friskost og trøffelolie og placeret på en salsa af fine æbletern, en virkelig delikat og forfriskende ret.

Til hovedretten trak jeg bøfkortet - en glimrende rib eye på størrelse med et halvt lokumsbræt, perfekt stegt medium rare (ikke at jeg var blevet spurgt) garneret med bagte hele hvidløgsfed og et ditto stort skalotteløg og lidt bladselleri i tern – ikke noget med bearnaise eller fritter og tak for det.

Min ledsager fik en rustik Toscana agtig ret med braiserede, møre svinekæber og hvide canellibønner i tomat og krydderurter, udmærket, selv om det ikke desto mindre var den gode bøf, som vandt hovedretsrunden.

I glasset udmærket norditaliensk cabernet franc fra Monteforche (325,-), som vi fortsatte med til deleosten: Tre danske osteAntvorskov, Holsteinborg og Blå Kornblomst.

Herefter stod min medspiser af, og jeg kom alene i mål med en helt straight og klassisk creme brûlée: Karamellen på toppen var stadig varm, da cremen kom ind, men ellers var den absolut ok til en pris af 55 kr..

Espressokaffe serveres ikke her på adressen, så vi fik i stedet mocca (25,-) fra det amerikanske aero press system, som ifølge Otto giver en mindre bitter og koffeinmættet kaffe end stempelkanden.

Punktum for en aften med både gedigen og velsmagende mad med ikke mindst anti pasto’erne som forløbets mest originale indslag. Vinkortet kunne absolut være større og dybere, men alt i alt var vi godt tilfredse med betjeningen, så vi ender på fire sikre stjerner.

Det spiste vi:

Anti pasti 125,-
Tortelloni med gredeost og trøffelolie 95,-
Ravioli med fisk og skaldyr 95,-
Ribeye med løg 215,-
Grisekøber med hvide bønner 175,-
Danske oste 95,-
Creme Brulée 55,-

Hvad: Feilberg og Otto
Hvor: Sankt Annæ Plads 19C tlf. 51 38 22 22
Hvor meget: Priser fra : Hovedret 175,- vin 225,- (1 liter)

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester