Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 21/02/13

Anmeldelse: Don Erasmo

  • Foto: Katrine Emilie Andersen Foto: Katrine Emilie AndersenFoto: Katrine Emilie Andersen Foto: Katrine Emilie Andersen
  • Foto: Katrine Emilie Andersen Foto: Katrine Emilie AndersenFoto: Katrine Emilie Andersen Foto: Katrine Emilie Andersen
  • Foto: Katrine Emilie Andersen Foto: Katrine Emilie AndersenFoto: Katrine Emilie Andersen Foto: Katrine Emilie Andersen
Hæderlig mellemklasseitaliener ved Kartoffelrækkerne med avancerede lamper i loftet.

...
 

Øster Farimagsgade har efterhånden udviklet sig til noget af et restaurantstrøg: Stort set midt på striben over for Kartoffelrækkerne, hvor der før lå et bøfhus, finder man i dag den italienske kvartersrestaurant Don Erasmo. 

På væggen hænger turistplakater fra kokkens fødeby Gaeta i Lazio. Så meget mere overraskede blev vi over at opdage, at spiselokalet også rummer en større samling af Verner Panton lamper: Den velkendte Globe-pendel, den hippieagtigt pailletbehængte Fun (af Politikens anmelder sammenlignet med Hanne Boels øreringe) samt den mere sære sjældne UFO, som jeg faktisk ikke har set før.

Et plus i min karakterbog, eftersom italienske mellemklasserestauranter i København sjældent byder på den store designoplevelser. 

Vi startede med et glas prosecco (65 kr.) – vi ville egentlig gerne have haft metodo classico (champagne metode), men det findes ikke på glas. Derefter gik vi i gang med at studere kortet, som tilsyneladende kun rummede forskellige menuløsninger fra tre-fem retter.

Fra stedets hjemmeside vidste jeg imidlertid, at Don Erasmo også serverer a la carte, og på forespørgsel dukkede værten således op med en tavle med dagens retter.

Fristet af en gang pasta med jomfruhummer og havtaske overvejede min ledsager at gå a la carte. Men eftersom vitello tonnatoen – den eneste forret, som ikke også optrådte på menuen – var udsolgt, og jomfruhummer og havtaske gik igen i menuens fiskehovedret (man vælger selv, om man vil have kød eller fisk) valgte min gæst at tilslutte sig undertegnedes fem retters menu til 359 kr.

Fem retter lyder af lidt mere end det egentlig var, eftersom første servering dårlig kan kaldes en ret: Der var tale om en lille bruschetta, et lille stykke toast med tomattern og lidt basilikum – på dette tidspunkt af året, hvor det er svært at få tomaterne modne ikke ligefrem en disciplin, som bringer én op under loftet.

Derefter fik vi en gang blandede anti pasti, som værtinden anrettede fra en buffet opstillet på en skænk midt i lokalet: Mozzarella, bagt peberfrugt, grillet squash, syltet artiskok, tørrede tomater, et par ansjoser, en lille skive stegt andebryst, skaldyrssalat og en skive kartoffel frittata.

En helt udmærket servering, hvor peberfrugt og squash heldigvis havde fået den tid i ovn og på pande, de skulle have.

Vinkortet er relativt lille, og kun husets vin fås på glas. Vi valgte således en flaske særdeles frugtig hvid Scaia fra Tenuta San Antonio i Veneto (249 kr.), en anden gang vil jeg nok vælge samme producents almindelige soave i stedet.

Der står under beskrivelsen af femretters menuen, at den indeholder to forskellige pastaretter (serveret på én tallerken ), men denne aften var der af en eller anden grund kun én slags pasta, en cannellono med kødfyld.

Da pastaretterne ankom, viste det sig imidlertid at være linguine med jomfruhummer og havtaske, som værten åbenbart havde hørt, at vi indledningsvis overvejede at bestille a la carte.

Fin opmærksomhed og fleksibilitet, men det havde været rart med lidt videre koordinering også, eftersom min ledsager endte med at spise stort set samme servering én gang til som hovedret: Havtaske i en lidt større portion samt en jomfruhummer placeret på et stykke toast.

Tilbehøret, som gik igen på min tallerken, var en anelse rodet, småsjasket og lidt til den olierede side; Bladbede kartoffel og tomat i en skøn forvirring.

Jeg, der var gået af kødvejen, fik som sagt samme grøntsager her med et par medaljoner af meget lyst – hollandsk? – kalvekød, som var o.k. uden lige frem at være ved at eksplodere af karakterfuldhed.

I glasset en kraftfuld sicilianer, Donnafugattas Tancredi, blandet af nero d’avola og cabernet og sympatisk prissat til 389 kr.

Desserten var endnu en misto – tre små smagsprøver: En fin tiramisu, en ligeledes udmærket lille chokoladekage med flydende kerne og en lidt frugt en i en zabaione sauce tilsmagt med likør.

En kop fin espresso afrundede herefter en ganske hæderlig aften i mellemklassen. Pæn uden at være prangende og værd tre gode stjerner.

Hvad: Don Erasmo

Hvor: Øster Farimagsgade 18, 2100 København Ø

Hvor meget: Hovedret fra 185 kr., vin 195 kr., trerettersmenu 245 kr.

Det spiste vi:
Bruschetta med tomat
Anti pasto misto
Pasta med havtaske og jomfruhummer
Havtaske og jomfruhummer
Kalvefilet
Dolce misto

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: AOK.dk
Byliv | 08/04/14

Hvem skal nomineres til Byens Bedste 2014?

Årets kategorier ligger klar, men hvem fortjener en nominering? Giv dit bud, og vind fede præmier.

AOK Tjenester