Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 07/02/18

Andersen & Maillard

  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
Kombineret bageri og risteri på Nørrebrogade, hvor kaffe og kage når et helt nyt niveau.

Egentlig havde Milton Abel fuldkommen styr på sit liv. Han var netop blevet tilbudt hans absolutte drømmejob som chef-dessertkok hos en af verdens bedste restauranter, Thomas Kellers 3-stjernede The French Laundry i Yountville, Californien.

'Men så mødte jeg en dansk pige på en Mikkeller-bar...' fortæller han.

København kan dermed endnu engang takke en dansk pige for at ændre Danmarks hovedstad til et endnu bedre gastronomisk hotspot.

Læs også: Vesterbro-succes åbner ny storebror ved søerne

Milton lavede nemlig sine planer om, så efter succesfulde ansættelser hos både The French Laundry og Per Se i New York, drog han til lille Danmark for at arbejde på Noma og siden Amass, samt selvfølgelig starte en familie, der indtil videre tæller to små børn.

Lørdag d. 3. februar 2018 fik han dog endnu en slags lille baby. Den hedder Andersen & Mailllard.

Og denne gang er babyen en stor hjørnebygning på hjørnet af Nørrebrogade og Møllegade i en tidligere bank, som er blevet bygget om til et kombineret bageri og risteri, der med tiden med sikkerhed nok skal vokse sig til et udflugtsmål, som gastroturister også planlægger deres rejse efter.

Navnet Andersen kommer fra en af de andre ejere, Hans Kristian Andersen, som tidligere har været hos Copenhagen Coffee Lab og flere gange taget førstepladser i diverse konkurrencer. Og hos Andersen & Maillard har han anskaffet sig noget nær en stykke drømme-legetøj for enhver seriøs kaffe-elsker.

Læs også: Se de nostalgiske billeder: Sådan så Nørrebro ud i gamle dage

Inde bagerst i lokalet står nemlig et monstrum af en kafferister, en Loring S15 Falcon omgivet af kaffebønner i originale sække, hvilket selvfølgelig bidrager til stemningen herinde.

Maillard er navnet på Maillard-reaktionen den kemiske reaktion, der opstår når mad brunes, og i samme hug gør alting bedre. De store lyse lokaler med nordisk gråt og minimalistisk indretning er en tvingende nødvendighed at besøge, hvis man er den mindste smule interesseret i kaffe, kage og bagværk.

Milton Abel skal lige bruge de første par uger på at teste de spritnye ovne af for: 'alle ovne bager forskelligt og det har voldsomt meget at skulle have sagt, hvis man prøver at sætte den lige i skabet. Jeg bager den ene omgang croissanter efter den anden lige nu i forskellige tider og temperaturer.'

Foto: Rasmus Kramer Schou

Men når alting er oppe i fulde omdrejninger, er planen, at Andersen & Maillard bliver et regulært kage-mekka, og man ved selvsyn kan opleve, hvordan en af verdens bedste dessert-kokke tryller.

Læs også: Guide: 6 lækre bagerier i København

Indtil da kan man selvfølgelig få sin kaffe, der bliver bagt surdejsbrød efter alle kunstens regler, croissanter i forskellige udgaver (blandt andet med espresso glaze) og her er paninis på brioche-brød i både kød- og vegetarudgave.

Foto: Rasmus Kramer Schou

Hvad: Andersen & Maillard
Hvor: Nørrebrogade 62, Nørrebro

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.