Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 14/06/17

Amagers nye superfood-biks serverer baobab-trøfler

  • Baobab-trøfler, lavet på sorte bønner og den gode måde at stille sukkertrangen på. Foto: PR

    Baobab-trøfler, lavet på sorte bønner og den gode måde at stille sukkertrangen på.

    Foto: PR
Natur Tørst er en superfood- og juicebar på Amagerbrogade, der har specialiseret sig i gode smage, der også er gode for kroppen.

Jonas Friis og Marco Sabeniano er to passionerede fyre, der var blevet lidt træt af Amagerbrogades mange pizza, kebab og burgerforretninger.

Så de åbnede Natur Tørst. Det er en superfood- og juicebar, hvorfra de serverer superfood-juices, raw-blends, natur-shots og økologisk kaffe.

Læs også: Nu kan du få japansk burger i København

»Vi er begge livsnydere, madelskere og tilmed certificerede kostvejledere, hvorfra vi fik ideen og udarbejdede hele projektet ud fra det,« forklarer de og fortsætter:

»Udover at sælge et sundt og velsmagende produkt, så er det også vigtigt for os, at folk får en god oplevelse ved besøget. Hele vores indretning er ganske unik, vores kæmpe træ har fået en del opmærksomhed, ligeledes vores bland-selv ’Green market’, hvor du kan købe frugt med hjem. Vores friske råvarer og hyggelige siddepladser i butikken, giver helhedsfølelsen af konceptet. Derudover elsker vi, når der er tid til en snak om evt. kost, træning eller udveksling af gode råd eller noget helt andet. Vi har også sørget for, at der er lidt god læsestof til folk i køen, eller mens de sidder og spiser, i form af et stort visuelt flot skilt, hvor man kan blive klogere på vores syv udvalgte Superfoods«.

Foto: PR

Natur Tørst udvikler hele tiden nye ting til kortet, og senest har de sat økologiske baobab-trøfler på. De 100 procent veganske godbidder stiller sukkertrangen, men med god samvittighed, da de er lavet på sorte bønner.

Læs også: Nyt gourmetpizzeria har Nutella-pizza på menuen

»Vi er selv madelskere, så vi har udarbejdet et mindre udvalg af mad til enhver smag, som er egnet til at indtage, hvad enten det er morgen, middag eller aften. Vi serverer også vegetarisk. Hele essensen i vores koncept er, at vi ikke går på kompromis med smag og sundhed, og vi mener at disse to ting skal gå hånd i hånd, så man får den fulde oplevelse af velvære for både krop og sind.«

Hvad: Natur Tørst
Hvor: Amagerbrogade 138, Amager

AOK Tjenester