Middag
Thailandsk

Ægteparret Somchai og Poanpan Khuntavesutr driver Alissa, som er en familierestaurant, hvor de fleste ansatte er i familie med hinanden. Køkkenet er midtthailandsk, mindre stærkt end både i nord og syd. Alligevel har de måtte moderere forbruget af karry og især chili.
"Danskerne kan ikke tåle det så stærkt", siger Poanpan og fniser afvæbnende. Man kan dog få enkelte retter krydret som i Thailand. Er man i tvivl om, hvorvidt man kan klare krydderierne a la thai, kan man starte med Tomyamkhong. Det er stærk sur-sød suppe. Ganske som vor mor aldrig kunne drømme om at lave den.
Vi tog ind på Alissa en mandag aften et par dage efter skt Hans, nok noget tidligere end de fleste andre på en dag, hvor temperaturen nåede op over de 25 og nok må have udsat lysten til det store aftensmåltid hos mange. Derfor var der tid og lyst til at yde den måske bedste service jeg har oplevet på et spisested. Vores 2 årige datter gik i hvert fald på rundttur med vores værtinde, hånd-i-hånd og tryg. Maden var veltilberedt. Grøntsagerne sprøde. Prisen passede til et par studerende med barn. Tak for en god aften til jer på Alissa (Hvis I læser dette).
Bedste mad, jeg har fået på en restaurant i mit liv. Betjeningen er fantastisk; sød og smilende og har altid overskud!
Selvom vi besøgte Alissa på en kedelig og grå mandag i oktober var der forbavsende mange gæster ved 19-tiden i de små men hyggelige stuer. Alligevel blev vi (5 personer) betjent hurtigt af en venlig thai-kvinde. Maden kom også hurtigt. Der var nok til at mætte en normalperson, den smagte godt og bedst af alt: prisen er absolut rimelig. Alt i alt kan Alissa anbefales.
jeg læste lige ludvig00's bemærkning, og kunne ikke undgå at smide min kommentar til dette, havde nemlig ligesom ham bestilt bord hos Alissa d. 14 feb. på valentines dagen. nu er alissa netop et sted jeg altid ender med at bestille bord hos, når jeg vil sikre mig en god aften med lækker mad og hyggelig atmosfære. vi havde bestilt bord til kl. 19.30 og da vi ankom var stedet mere end godt fyldt( ikke et usædvanlig syn hos den populære restaurant Alissa) meen, denne aften var der fyldt ekstra godt op. alligevel gik der ikke længe før vores foretter var serveret.. de stakkels søde tjenere styrtede rundt og ydet deres fulde bedste, alligevel var der nok tid til en ordentlig præsentation af maden og et smil på læben!..
jeg kan ikke sige andet end at Alissa vil altid være et sikkert hit her hos os! og på gensyn Alissa -meget snart :)
Vi var der den 14. februar 2008 og betjeningen var ikke professionel - det kunne ikke lykkes at få tingene til at ske i rimelig tid på en travl aften
Vi ankom kl. 19.00 og kl. 20.00 havde vi endnu ikke fået den første ret i vores menu - maden er god, men oplevelsen bliver dårlig af så lang ventetid - luk færre folk ind ad døren, hvis der ikke kan leveres en bare rimelig betjening.
Alt fra suppe, forret til de forskellige hovedretter samt dessert var tilberedt meget laekkert, smagen var praecist som hjemmelavet. Maden var ikke saerlig staerk, men der serveres chilli til hver ret saa man har mulighed for at spice den lidt op hvis man har lyst. Hyggeligt sted og meget venlig betjening. Anbefales!
En restaurant med charme og varme og en rigtig hyggelig atmosfære Det var rigtig lækkert mad, som er til at betale for samt en super betjening. Kan varmt anbefale stedet til andre :-)
Jeg elsker dette sted! Super mad, hyggelig restaurant og meget sød betjening. Og alt dette får man for en MEGET fair pris. Jeg kan varmt anbefale at spise her ;o)