Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 10/11/10

Alberto K på toppen

  • Foto: Martin Sylvest Andersen Foto: Martin Sylvest Andersen
Arne Jacobsen-design og ny nordisk kogekunst går op i en højere helhed på Hotel Royals 20. etage.

Hvor mange af de bedste restauranter i det store udland skal findes på luksushoteller, synes det modsatte nærmest at være en naturlov herhjemme. I dag er der dog i hvert fald én undtagelse, nemlig Alberto K på toppen Hotel Royal.

Siden denne restaurant, som rent interiørmæssigt er en hyldest til Arne Jacobsen, der tegnede hotellet i 1957, åbnede for ni år siden, har den selvfølgelig været spektakulær rent visuelt. Når man sidder på toppen af dette arkitektoniske mesterværk med Arnes borde og stole og diverse tingel-tangel i form af bl.a. bestik og kander og samtidig nyder byens måske bedste udsigt, ja, så er det bare meget svært at være sur.

Og selve køkkenet er bare blevet bedre og bedre siden starten, hvor den italienske inspiration dominerede. I dag er det Søren Selin, som styrer gryderne, og han har lige så stille sneget sig væk fra det mere eller mindre uforståelige udgangspunkt og over i den nynordisk stil - hvilket absolut giver mening, når man sidder i en af den dansk arkitekturhistories vigtigste bygninger.

På grund af kæde-relationen til Radisson betjener vinkortet sig kun af tre importører, H.J. Hansen, Sigurd Müller og Kjær & Sommerfeldt. Selv om det er gode folk, så lægger det nu alligevel en begrænsning, hvis man vil præstere en komplet vinside. Sommelieren har dog tydeligvis lagt sig i selen for at komme helt ud i hjørnerne af de respektive sortimentlister – den aften vi var forbi kørte vinmenu et næsten udelukkende tysk tema med sjældne vine.

A la carte eksisterer ikke på Alberto K, så vi valgte syvrettersmenuen med vine og startede med et glas herlig rig, pinotbaseret André Clouet-champagne (135 kr.) og snacks: Hjemmebagte grissini, vagtelæg med trøffelcreme, kartoffelchips med rygeost og en lille happer af laks kartoffel og mayo. Derefter en appetizer/amuse, en lille skål med kongekrabbe, karakterfuld bisque og ovenpå en tomat og strandkål.

Den første af fire forretter var en variation over gravad kammusling med jordskok og æble: Først kom tjeneren ind med flydende kvælstof og lavede en granité af muslingesaft og sødmælk, som blev fordelt over tallerknerne, hvor skiver af rå sukkersaltet kammusling lå ovenpå små, fint udstukne cylindre af æble. Der var desuden garneret med papirtynde rondeller af rå jordskok, sennepsblade og blomsterkarse/tallerkensmækker.

Ved siden var en kammuslingeskal monteret med æblegele i bunden, belagt med små stykker friteret jordskok og en kammuslingtatar vendt med en grov sennepsvinaigrette. Vi anede allerede konturerne af et forfinet, detaljerigt køkken. Vinen var en sjælden østtysker på druen kerner, som er en krydsning af trollinger og riesling fra Klaus Zimmerling i Sachsen, krydret, speciel og effektiv.

Læs ogsåSe hvem der har fået flest stjerner i 2010

Så kom tjeneren igen ind og tryllede. Han mixede en vinaigrette af brændte appelsiner, grækarkerneolie og jomfruhummerreduktion. Dressingen blev hældt ud over et kompliceret dukkelandskab i orange farver bestående af en stor flot stegt jomfruhummerhale ledsaget af gulerod, græskar og havtorn i forskellige teksturer.

At havtorn og gulerod klæder hinanden vidste vi i forvejen, men her fik vi så den bonus-lærdom, at appelsin og græskar også spiller fint med, samt at den ristede smag af grækarkerneolie går fint i spand med jomfruhummer. I glasset endnu enhybrid-tysker, bacchus fra Juliusspital i Franken, krydret og sprød.

Næste ombæring var en kålret med blade af rosenkål, skvalderkål, rå blomkål i papirtynde skiver, broccoli, stegt rosen- og glaskål. Det hele garneret med en lille tournedos af tempereret, farseret torsk og en cremet østers-beurre blanc. Selv om jeg ikke kunne lade være med at tænke på, at en kok som Rasmus Kofod tidligere har udforsket temaet kål og østers grundigt på Geranium, så må jeg indrømme, at limfjordsøstersen fik hævet den hverdagsagtige kål til nye højder. Mens kålen på den anden side fik opblødt den kraftige, salte smag af østers så meget, at den ledsagende champagne, en Pol Roger 2000, kom fuldt til sin ret. Glimrende.

Den sidste forret bestod af tynde flager af rå kastanie, løjrom og brunet smør. Hvis nogen synes, det lyder bekendt, så er det fordi, det er en af Rene Redezepis signaturretter – og skidt nu med det, for Noma er ikke det værste sted at hente inspiration. Der var garneret med sprødstegt kalvebrissel, guld-, rød- og døvnælde.

Brislen var desværre oversaltet, hvilket ikke blev bedre af, at løjrommen også var resolut saltet. Ærgerligt nok, for kombinationen havde ellers livretspotentiale. Livret var der til gengæld i glasset; pinot noir – en overraskende god én af slagsen med masser af skovbær og underskov fra Rheingau kaldet Chat Sauvage. Desværre serveret noget for varmt – 20,5 grader, dokumenterede jeg med mit medbragte termometer, hvor 16 havde været det optimale. Sommelieren fik dog hurtigt rettet op på miseren og kom med et par nye køligere glas.

Hovedretten var mesterlig, en helstegt due, fileteret så det blodige bryst var lige til at sluge. Knivskarpt garneret med svampe, rødbeder og en sauce med flydende øer af røget marv. Jeg sendte endnu en gang en tanke til Huset på Christianshavn (Noma), hvor rødbede og røget marv er en klassiker. Mig gør det ikke så meget, at man låner lidt, så længe maden smager godt, og det gjorde den virkelig.
Igen med tysk tryllevin i glasset, jeg lod mig overraske af en cabernet sauvignon, Cuvée X, fra Knipser i Pfalz, som skar flot igennem.

Første dessert var hvid, som moden tilskriver: Kamillesorbet, saltsyltet citron som både mousse og creme, pære i både puré og rå skiver, en lille timianolie til at binde i sammen. I glasset en koncentreret beerenauslese fra Domaine Wachau i Østrig.

Dessert nr. to bestod af rød sorbet af bagte blommer, en kugle af blommemousse rullet i brødstøv. Garneret med brødcroutoner, mandelmælk og lakridssmagende sødskærm og til sidst kom tjeneren så og rev rå lakrids ud over det hele, som var det trøffel eller parmesan. En sindssygt god og velsmagende dessert.

Dermed afslutningen på en aften hvor tingene gik op i en højere helhed af skarp eksekveret kogekunst, vin, betjening, arkitektur og design. Men aftenen bød også på en oversaltning og par enkelte skønhedsfejl, og derfor bliver det kun til fem og en halv stjerne. Den sidste halve er til Arne.

Det spiste vi:

  • Gravad kammusling med Jordskok og æble
  • Læssøe jomfruhummer al orange med græskar, havtorn og gulerod
  • Crudité og ragout af kål med limfjordøsters og torsk
  • Kalvebrissel med kastanje, løjrom, nælder og brunet smør
  • Helstegt due med røget marv, svampe og rødbede
  • Kamille med saltsyltet citron, pære og timian
  • Sorbet af bagte blommer med brød, mandelmælk og rålakrids.

Hvad: Alberto K at the Royal
Hvor: Hammerichsgade 1, 20. etage, Kbh. V, tlf. 33 42 6 161
Hvor meget: 5-rettersmenu 625 kr., 7 retter 775 kr. og vinmenu 625 kr./775 kr.

Læs også: Se hvem der har fået flest stjerner i 2010
Læs også: AOK's omtale af Alberto K at the Royal

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Lidt men utroligt dyrt

Har just spist på Alberto K til fem retters menu med vin menu samt ost og kaffe.

Maden var vel nærmest gennemsnitligt godt niveau. Meget smukke anretninger, men ikke meget smag tenderende kedelig.

Betjeningen var høflig og rimelig opmærksom, nok sådan lidt under middel ift. andre sammenlignelige restauranter.

Vinmenuen var fornuftig sammensat ift. maden, og vinene var også ganske hæderlige. Vi lever med at restauranten tilsyneladende finder det nødvendigt at prissætte vinene 7-10 gange dyrere end den reelle flaskepris.

Men så er det høflige nok også overstået.

Det er simpelthen ikke godt nok, at vinserveringerne var så fedtede, at der selv med meget moderat indtagelse ikke var tilstrækkelig vin i glasset til at det kunne strække sig længere end til et par mundfulde.

Ærgerligt at man skal lægge næsten 4000 kr. for en middag og vin og så gå derfra med en følelse af, at maden var rimelig, betjeningen var ok, vinene vist gode nok...

Vi kommer ikke igen - dertil har København alt, alt for mange andre gode restauranter.

 

Godt men småt.... Meget småt.

Spiste på restauranten i sidste måned. Virkelig dejlige retter, mange meget spændende sager, og alt meget veltillavet. Retterne var bare næsten fornærmende små. Selv om jeg fik konsumeret omkring 10 stykker kuvertbrød undervejs gik jeg decideret sulten fra bordet. Det må jo siges ikke helt at være formålet med at spise så fint. Og hvorfor er det at der skal være skum på alle retterne? Jeg er med på at skum er svært at lave, at det er dekadent, og giver et festligt islæt. Men alle 8 retter? Ærgerligt, for ellers et dejligt sted.

 

Mad i verdensklasse

Jeg var på Alberto K, dagen efter denne anmeldelse!
Jeg må give Søren Frank fuldstændig ret, en fantastisk aften, hvor jeg ikke havde en finger at sætte på noget!
Jeg kommer igen snart, hvis det altså er muligt at få bord, efter denne flotte anmeldelse...

 

Ujævnt

Vi spiste også samme menu. Maden var meget spændene, og der kan ikke rigtig sættes noget på den. Men betjeningen var ret ujævn, og sommetider ikke stede. Når en restaurant gerne vil lege med i michelin klassen, skal betjeningen være i orden, og det var den ikke.

 

Jeg har selv spist på

Jeg har selv spist på Alberto K fornyeligt, det var fantastisk!

 

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester