Skal man tro guidebøgerne, så har det græske køkken kun ændret sig lidt siden oldtiden. Det tror man gerne, når man ser på udvalget på de hjemlige græske restauranter, hvor det med meget få undtagelser er de samme gamle turisttravere, der trækkes af stalden. Men håbet er som bekendt lysegrønt (eller i dette tilfælde måske snarere middelhavsblåt), så forleden hankede jeg op i en god kollega – med to års erfaring som turistguide i det ægæiske hav og omegn – og drog mod Store Kongensgade for at besøge en ny græsk restaurant med det royalt klingende navn Konstantin.

Umiddelbart er der ikke meget, der adskiller Konstantin fra sine landsmænd. Hvide vægge med fotos fra den pittoreske ø Santorini (hvorfra 99% af alle græske turistfotos efter sigende stammer) og så lyden af den konstant klimprende bouzouki-spiller, der tilsyneladende SKAL følge ethvert græsk måltid. Ved første blik var det da også lutter velkendte klassikere, der kiggede tilbage fra menukortet – men netop i et køkken som det græske, hvor vægten fremfor avancerede teknikker ligger på enkle tilberedninger af friske kvalitetsråvarer, så er det på tallerkenen og i munden at slaget skal slås.

Jeg overlod det til turistguiden at bestemme farten, og han lagde helt efter lokal tradition ud med at bestille en større omgang af de små tapaslignende forretter, der i Grækenland går under navnet mezedes. I første bølge bl.a. tzatziki, xoriatiki (græsk salat) og de små frikadelleagtige keftedes-kødboller. Sidstnævnte fås også i en vin-tomatsauce, men her kom de med tzatziki, og man kan altså også få for meget yoghurt med agurk og hvidløg. Især når tzatzikien som her er meget »våd« og flydende i konsistensen – her kunne man med fordel have drænet den danske eller bare brugt en ordentlig græsk yoghurt – det ville også have hjulpet på den meget anonyme hvidløgssmag.

En af de største skuffelser for Grækenlandsfarere ér, når de en mørk vinteraften åbner en flaske hjembragt retsina og opdager, at uden sol, varme og sand mellem tæerne er harpikssmagen ikke helt så sjov! Det er dog ikke kun de ændrede klimatiske betingelser, der forstyrrer smagsoplevelsen – vi danskere glemmer ofte, at grækerne kun drikker retsina til f.eks. grillretter, hvor harpikssmagen ikke bliver for dominerende, og for eksempel aldrig til fisk eller salat! Vi valgte i stedet en ståltankslagret tør hvidvin fra Kreta (Ymnos, 45 kr. glasset), der desværre kom kølet ned til ukendelighed. En god idé, når udendørstemperaturerne er over 30 grader, men i Store Kongensgade i november er det ikke behovet for at læske sig, der er mest påtrængende.

Næste bølge af mezedes var noget mere opløftende og bød bl.a. på grillet feta. Den har jeg før fået i en pandestegt udgave, hér var den smeltet og nærmest flydende. Smagen fejlede dog ikke noget, selvom det er mig ubegribeligt, at man vælger tørrede krydderier, når frisk oregano eller timian er så let at få fingre i. Kalamariblæksprutter fås både i en paneret og en »frisk« udgave, og det vakte vores nysgerrighed, så til vores i øvrigt venlige og snakkesalige værts store forbavselse bestilte vi en af hver. Ingen af udgaverne var dog, som man kunne have frygtet, fisket op af en frostpose, men virkede hjemmelavede. Den såkaldt »friske« udgave var lige rullet i mel, før den var vendt på panden, mens den panerede var dybstegt – begge i øvrigt lige efter bogen. Den første kom med (endnu) en omgang tzatziki, mens værten ved anden ombæring havde forbarmet sig og skiftet garnituren ud med den klassiske lune kartoffelmos med hvidløg, der i Grækenland ofte ledsager fiskeretter.

Sidste meze-ret var garides saganaki – en lille keramikskål med kinarejer svømmende i en sauce på hvidvin, hvidløg og feta – hvor især rejerne glimrede ved en præcis tilberedning, der havde efterladt dem med både bid og masser af smag.

Til hovedretterne skiftede vi over til en rødvin fra Grækenlands kendteste vindistrikt Nemea på det nordøstlige Peleponnés (Dryos Kefale, 329 kr.). Lavet på en blanding af cabernet sauvignon og den særegne græske drue agiorgitiko giver det en dybrød og fyldig vin, hvis fløjsagtige finish gjorde den velegnet til både guidens souvlaki-grillspyd og min »fuldemands-gryderet«, mpekri.

Retterne i sig selv var der dog ikke meget fest over. Grillspydet var, ikke mindst til en pris på 135 kr., meget småt, og svinemørbradsstykkerne var trods den lovede marinering tørre og forbavsende smagløse. Råvarernes manglende kvalitet var også udtalt i min »fuldemandsgryderet«, hvor udskæringer af svine- og oksekød ovnbages i en tomat- og hvidvinssauce. Mangelen på mørhed og smag tyder på inferiøre udskæringer af typisk bov, der ikke have fået lov at simre længe nok, og det kunne ikke skjules under »låget« af smeltet ost.

Vi sluttede med baklava, den klassiske dessert med hakkede valnødder og krydderier i en filodej overhældt med honningsirup, her i en udmærket udgave, serveret med hvad der smagte som hjemmelavet vanilleis. En kop stærk græsk kaffe (hvor sukker og kaffebønner koges sammen, inden bundfaldet får lov at sætte sig) fik helt efter græsk skik (gratis) følgeskab af den græske »portvin«, mavrodafni. Guiden snuppede et glas frappé, den skumdækkede iskaffe, som ifølge guiden faktisk er en opfindelse gjort af en græsk nescafé-repræsentant – hvilket han så i øvrigt kastede sig ud i en længere udredning af. Den skal jeg skåne læserne for, men konstatere, at det næsten var som at være der selv.

Hvilket også kan siges om et måltid på Konstantin. Hvis man vel at mærke bliver nostalgisk ved mindet om at spise på en turistrestaurant på Kos eller Rhodos – i højsæsonen! Det vil givet tiltrække nogle, men her på siden rækker det altså ikke længere end til to stjerner.

Det spiste vi:
Tzatziki 45 kr.
Keftedes 59 kr.
Xoriatiki 49 kr.
Kalamari 59 kr.
Grillet feta 59 kr.
Garides saganaki 69 kr.
Mpekri 139 kr.
Souvlaki 135 kr.
Baklava 49 kr.
Samlet pris for to ekskl. drikkevarer: 663 kroner

Hvad: Restaurant Konstantin
Hvor: Store Kongensgade 44, København K
Hvor meget: 663 kr. ekskl. drikkevarer for ovenstående

Læs de bedste og værste madanmeldelser 2008 på AOK her

Se hvilke restauranter der fik flest og færrest stjerner i 2009