...

»Skal vi ikke lege, at det er sommer, og at man kan sidde ude at spise?« sagde jeg til min ledsager, da vi ankom til Nimbs nye brasserie.

Spisestedet blev bygget om i vinter, efter at Nimb, som er drevet af Tivoli selv, overtog nabolokalet efter den gamle restaurant Balkonen. Det betyder endnu flere kvadratmeter og plads til mere end 300 gæster. Jeg havde således forventet mig et tætpakket støjende inferno, men blev mødt af et mere luksuriøst, salonagtigt interiør i en relativt mørk og tung stil med polstrede gråsorte lænestole og forholdsvist langt mellem bordene. 

Læs også: Nyd feriemaden i København

Ikke desto mindre valgte vi altså – iført overtøj – at sidde ude på terrassen, hvor der er udsigt til plænen og dermed aftenens fredagskoncert med Rasmus Walter. Jo, det dryppede lidt fra himlen fra tid til anden, men vi sad under en stor parasol og holdt skansen.

Samtidig med ombygningen af Nimbs Brasserie er der sket en tilsvarende udskiftning af køkkenet. Hvor madstilen under den forhenværende Noma-souschef, Robert Jacobsson, var en folkelig version af det nye nordiske, har de to nye køkkenchefer, Denny Vangsted og Thomas Lorentzen, tidligere bl.a. Kadeau og Herman, som i dag deler de tre spisesteder Nimbs Terrasse, Bar’n’Grill og Brasserie mellem sig, konverteret den til en ærkeklassisk fransk bistro/brasserie: Der er patéer, foie gras, moules frites, tatar, bøf og crème brûlée på programmet. 

Læs også: Provinsen i Tivoli

Vi startede med et glas champagne fra Veuve Clicquot, som til 135 kroner bestemt blev betalt, ledsaget af snacks – store grønne oliven, ristede saltede mandler og saltede umodne ferskner, der også kunne minde lidt om grønne oliven. Vi delte også et fad med seks fine østers, som kom med grillet citron. På forespørgsel fik vi serveret lidt skalottevinaigre, som normalt er min favoritgarniture til disse rå skaldyr.

Jeg holder meget af den klassiske franske paté, som skal være ganske fed for at binde kødet sammen, så det ikke smuldrer, som man ser det i danske postejer. Den paté de campagne, som vi indledningsvis delte, var nøjagtigt efter bogen og garneret med en sød løgkompot, frisée salat, cornichoner og grov sennep. Hertil anbefalede den helt igennem kompetente tjener et glas sprød og frugtig sauvignon fra Domaine des Chezelles i Tourraine (50 kr.), som skar fint igennem postejens fedme. 

Læs også: Fortunen rider igen

Min næste ret var en udmærket kold anretning af marinerede hvide asparges, brøndkarse og en mayonnaisebaseret krabbesalat, som havde tilstrækkelig smagsintensitet og tyngde til at udløse en fadlagret chardonnay årgang 2009 fra det lille bourgognekvalitetshus Mischief and Mayhem.

Min ledsager fik, generøst portioneret, råmarineret laks med tynd, rå fennikel marineret i olivenolie, papirtynde rondeller af æble samt estragoncreme og -blade. En udmærket smagskombination, som jeg dog fandt lige på grænsen, hvad angår salt, hvorimod min ledsagers natriumkloridbalance ikke syntes at være påvirket.

I dagens anledning lod vi bøf være bøf (her bliver den for en gangs skyld ikke serveret med bearnaise, men rødvinssauce). For dog at respektere brasseriekonventionerne valgte min ledsager en gang tatar rørt med bl.a. hakkede cornichoner og sennep, så den var godt syrlig og toppet med en salat af frisée og skalotteløg. Ved siden af gedigne pomfritter og hjemmerørt mayonnaise. En pletfri tatar servering, som måler sig med, hvad jeg har oplevet på f.eks. en klassebistro som Retour Steak.

Jeg fik vagtel fint tilberedt i fuld figur med farsfyld af lårkød med en kvart dampet spidskål og en fint afstemt svampebouillon. En uhyre klassisk og enkel anretning, som der ikke desto mindre ikke var en finger at sætte på.

Desserterne fulgte samme klassiske mønster: Creme brûlée’en kom ind i næsten dogmeagtig enkelhed i den lerform, den var bagt i, uden så meget som et enkelt bær eller myntedusk som pynt, men meget sikkert eksekveret med det rette forhold mellem glat og luftig creme og knasende karamel.

En anelse mere var der gjort ud af anretningen af min dessert, hvor den luftige, men intenst smagende chokolademousse var garneret med en kugle nougatis og et drys ristede pistacienødder.

Efter den afsluttende espresso, var Walter for længst færdig på scenen, og haven var så småt ved at blive tømt for folk. Vi kunne konkludere, at Nimbkokkene ikke slår større brød op, end de er i stand til at bage – hvilket er en af de vigtigste forudsætninger for at få succes i brasserieklassen: Klassikere skal kunne leveres fejlfrit og på samlebånd uden for mange dikkedarer og manerer. Og når det som her kombineres med kompetent og sikker betjening samt tiltalende omgivelser, kvitterer vi med fire stjerner.

Det spiste vi:

Snacks 45,-
Østers 180,-
Paté de campagne 85,-
Hvide asparges med krabbe 105,-
Råmarineret laks med æble og fennikel 75,-
Steak tatar med pommes frites 185,-
Farseret vagtel med spidskål 195,-
Crème brûlée 75,-
Chokolade mousse med pistacie og praliné is 85,-

Hvad: Nimb Brasserie
Hvor: Bernstorffsgade 5, Kbh. V, tlf 88 70 00 10
Hvor meget: Priser fra: Hovedret 165 kr. vin 225 kr.