Præciser din søgning i menuen
Omtale
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 27/05/08

Acquamarina

  • Foto: Else Bjørn Foto: Else Bjørn
  • Foto: Ikke oplyst
  12  

I Italien er fredag fiskedag, men på Era Oras restaurant Acquamarina i Borgergade står menuen på fisk og grøntsager fra mandag til lørdag. Sådan da. For ofte serverer Acquamarina også et stykke oksekød.

Restauranten beskriver sig selv som Era Oras feminine side, og udover at bejle til fiskeelskere, får Acquamarina også et udvalg af italienske vegetarretter, som ellers sjældent ses i Danmark.

95 procent af råvarerne er ifølge restauranten økologiske, og selvom vi taler enkle middelhavsretter, er ambitionerne lidt højere end på L'Altro. Her møder det klassiske italienske køkken nye ideer, som rå jomfruhummer med appelsin, kardemomme og basilikum og ditto helleflynder med chili og avocado.

Italienske middage er ikke for svagspisere, men de mange fiskeretter ligger lettere end Norditaliens kødorgier. Rødvinsfreaks behøver ikke frygte, at de ikke farve i glasset: Acquamarina serverer gerne gode, røde vine til hovedretterne med fisk.

Ligesom mange andre ambitiøse restauranter egner Acquamarinas byger af retter og vine, som bliver præsenteret af både tjenere og kokke, samt de rene linier i indretningen sig godt til forretningsmiddage eller gæster, som gerne vil have en spektakulær oplevelse, når de går ud, fremfor gæster, der gerne vil fordybe sig i en samtale og i hinanden.

Restauranten har plads til 45 gæster og er indrettet med moderne, italiensk design og er holdt i lyse farver. Acquamarina har rene linier, så går du efter intim hygge, bløde stole og marskendiserfund, vil du sikkert føle dig bedre tilpas på en mindre strømlinet restaurant.

Acqua Marina åbnede i maj 2008, hvor restauranterne Romana og tidligere SPQR har haft til huse. Alessandro Jacoponi er medejer.

Se listen også over fiskerestauranter, som AOK anbefaler.

Brugeromtale
Oprettet af: Cecilie Marie Meyer 27. maj 2008
Senest redigeret af Cecilie Marie Meyer 2. sep 2011
 

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Fantastisk service og god mad

Jeg var på Acquamarina i efteråret med min kæreste. Vi havde købt et tilbud gennem Greed, hvor vi fik et større antal retter. Nogen af retterne manglede det sidste for at jeg kan give restauranten top-karakter, men servicen var virkelig god. Tjeneren sørgede for at vi fik den helt rigtige vin til maden, og til en pris et par studerende kunne betale sig fra.

Stedet kunne godt gøres lidt hyggeligere. Måske var det belysningen der gjorde at det føltes en smule koldt derinde, men ellers er det et smukt rum. Et besøg kan varmt anbefales, og når jeg engang slutter studenterlivet, så vil jeg bestemt komme tilbage.

 

Italiensk med stil

Super lækker restaurant. Højt gastronomisk niveau. Professionel, interesseret og venlig betjening. Absolut fair prisniveau. Og tilmed en hyggelig atmosfære. Skal klart prøves igen og igen...

 

meraviglioso vino e pesce

Som eks kok med meget høje krav på mad, så må jeg helt klart indrømme at jeg ikke fandt en eneste ting at kritisere hvad det antigen angår mad, vin, service… og heller ikke den lille grappa til at afslutte det hele med.

Vi prøvede husets 5 retters menu med tilhørende vin menu. Alt vi fik smagte super friskt og alt var skønt kombineret. Acqamarinas mad er et udtryk af det smukke i en skøn enkelhed, der mad er mad men bare på en høj niveau. Kompliceret enkelt uden alt det der ”skum, pulver og ramsløg” som mange moderne køkken vil ud og leje med.

Min ven som gjorde mig selskab denne aften havde en opfattelse at Italienere ikke kan lave hvidvin. Men efter denne aften så fik hun indrømme at det var nok et alvorligt fejl. Alle vin fik os til at løfte øjenbrynene av positiv overraskelse.

Ikke at glemme det fantastiske brød.

Jeg siger tak til Acqamarina for en fantastisk aften

 

Meget skuffende oplevelse

Vi havde glædet os til en aften på acquamarina i forbindelse med copenhagen dinning week. Forud skal siges at jeg ofte besøger restauranter og benytter dinning week som en rundtur på restauranter jeg gerne vil besøge 'rigtigt' bagefter - derfor forstår jeg også fuld ud at der ikke kan blive severet en fuld menu for 200 kr.
Acquamarina var en kæmpe skuffelse. Tjenerne var uengageret, forret og dessert var ok, men hovedretten var under all kritik for en restaurant af denne kaliber (selv under dinning week). Det var så tydeligt at man egentlig ikke gad servere for masserne og at man egenetlig ikke gad copenhagen dinning (måske også fordi vi havde sidste seating fredag aften). Hovedretten bestod of penne, smuldret fisk, smagsløs tomatsovs, to muslinger og en reje. Jeg kan slet ikke forstå hvorfor man deltager i et sådant koncept hvis restauranten ikke ønsker at give gæsten en god oplevelsen (forret of dessert smagte dejligt, men blev overskygget af den dårlige hovedret). Jeg endte med at forlade restauranten med en følelse af at være blevet snydt selvom jeg kun havde betalt 200 kr - det er bare ikke godt nok og jeg kommer ikke igen.

 

Italiensk fornøjelse....

Perfekt - både til forretning og privat middag.

Fiskerestauranter er ikke ligefrem, hvad man falder over på hvert hjørne, hvilket de færreste begræder. Efter en aften på Aquamarina vil de fleste imidlertid få åbnet øjnene for de muligheder fiskeriget åbner.

På klassisk italiensk facon lykkes det folkene på Aquamarina at skabe fantastisk smag og udseende baseret på gode råvarer tilberedt på perfekt vis.

Antallet af retter og størrelserne heraf er nøje afstemt og både min gæst og jeg blev rigeligt mætte og veltilpasse uden at miste apettitten på noget tidspunkt gennem serveringerne. Dette godt hjulpet af god og nærværende betjening og godt afstemte vine i den tilhørende vinmenu. Betjeningen er nærværende og informerende uden på noget tidspunkt at være dominerende eller belærende.

Uden til hverdag at være den store fiskespiser må jeg blot erkende, at Aquamarina er en udsøgt fornøjelse og bør være en eye opener for en anden kulinarisk verden.

 

En oplevelse for livet

Min mand og jeg var i går på Acquamarina, og nød den mest overdådige middag nogensinde. 6 retter perfekt tilberedt, så det nærmest bare smeltede på tungen. Og vinen ligeså perfekt!!! Betjeningen var helt fænomenal, vi fik virkelig en god forklaring på både mad og drikke så vi vidste præcis hvad vi indtog. En oplevelse vi helt klart håber at kunne gentage, og vi anbefaler 100% denne reataurant til alle der gerne vil have en once in a lifetime experience!!!

 

Fremragende restaurant

Min kone og jeg var i lørdags på Restaurant Acquamarina, og den kulinariske oplevelse var rigtig rigtig god. Den på forhånd fastlagte menu var lækkert sammensat og jeg bestilte vinmenu, hvor min kone fik hvidvin.
Betjeningen var venlig og høflig og virkede meget kompetent. Et sted jeg klart vil anbefale andre. Til enhver tid.
Eneste anke er sådan set prisen. 2.000,- for 2 personer er altså lidt i overkanten.

 

Super Super lækker restaurant:-) ********** 10 stjerner her fra

Har nu været så heldig at være på Acquamarina 2 gange, og jeg har været i den 7. himmel begge gange, rigtig lækker udvalg af fisk, pæne portioner så alle bliver mætte, super lækker vin til, som passer til hver ret, og så det lækre brød.. Og desserten denne gang slog begge ben væk under mig, hvis chokolade mousse, men noget æble i bunden, mums.. Og betjeningen og lokalet er super hyggeligt.. Jeg skal helt sikker besøge denne restaurant igen.. Elsker også L'altro og Era Ora som jo er samme ejer, så til alle der leder efter en god fiskerestaurant i Danmark, der er kun en, og den ligger i Borgergade.. Skal helt sikkert snart afsted igen.. Priserne er super rimeligt, og man får rigtig meget for pengene..

 

Kildede helt ned i lilletåen

Super lækker mad, god service og lækker vin!
Fantastisk restaurent, dog med bemærkelsesværdigt få mennesker.
Vi var der på en torsdag og var de eneste i restaurenten - mystisk!

Kan klart anbefale at prøve rødvinen, Rosso di montalcino, Baricci, 2008, til den lækre, milde fisk.

 

For små portioner

Min kæreste og jeg deltag i et arrangement i forbindelse med Copenhagen Cokking Festival d. 28. august, hvor der var en fastsat menu (3-retters). Maden smagte rigtig godt og betjeningen var god, men det var alt for små portioner og vi måtte derfor spise os mætte i brød, hvisket var en tør fornøjelse.

 

Pragtfuld aften på Aquamarina!

Min kæreste og jeg besøgte restaurant Aquamarina d. 9. marts - vi fik begge den store menu - inkl. ost og vinmenu. Maden, vinen og betjeningen var helt igennem pragtfuld og lokaet var vidunderligt! En helt igennem pragtfuld oplevelse. En restaurant jeg varm kan anbefale andre mad-elskere.

 

Smagsoplevelser med spændende kontraster

Spiste her med min familie i lørdags, absolut fantastisk fiske-oplevelse til seks stjerner! Vi havde forholdsvis travlt, da vi skulle til en forestilling i Skuespilhuset, men tjenerne var meget imødekommende og sørgede for at servere de tre retter i "den korte menu" i et fint tempo, der passede til vores timing. Alle tre retter var spændende smagsoplevelser med kontraster, som vi ikke havde prøvet før. Tak for en rigtig god oplevelse, vi kommer igen!

 

Helt blottet for smagsoplevelser

Meget kompetent betjening, rimelig god vinmenu MEN ...maden var fuldstændig blottet for smagsoplevelser. Utroligt at man kan få så lidt ud af tilsyneladende gode råvarer. Præsentationen var prætentiøs i forhold til oplevelsen og prisen det dobbelt af, hvad oplevelsen fortjener. Jeg gik faktisk sulten derfra efter tre retter. Det eneste der levede helt op til forventninger var den flotte aquamarine blå farve på toilettet.

 

En fantastisk onsdag aften

Besøgte AcquaMarina i onsdags og fik endnu en fantastisk oplevelse. Delikate anretninger med fokus på smag og servering. Hertil wine lovers vinmenu, der bare gjorde det til en helt igennem sublim oplevelse. Stor tak til hele holdet bag denne aften. Er snart tilbage. Kan kun opfordre andre til at prøve Acqua Marina.

 

Persona non grata

Har af flere omgange taget en store menu, ligefra den gang den blev solgt "for billigt" til 350dkk. Acquamarina ligger 2min fra min bopæl, og har været oplagt til forretningmiddage. Denne gang var det dog min kæreste der ville inviterer mig ud. Hun har et noget andet budget, og var faldet over restaurantens tilbud om dagens fisk med et glas vin til 150dkk. Meget sympatisk, og en fin måde at tiltrække lokale på hverdage. Lad det være sagt med det samme, maden var skøn. En sandart ristet med rosemarin og lidt tomat. Let, nok og lækkert. Grazie! Men filmen knak stort set fra samme øjeblik at det gik op for de 2 tjenere at vi ikke var der for en menu. Sjældent har jeg følt mig så uvelkommen. I en anden situation var jeg gået, men det ville være helt upassende for en inviteret. At min kæreste meget venlig og diskret gjorde den kvindelig tjener opmærksom på at der har åbent syn til mere end hun (tjeneren) havde planlagt (en knap var sprunget op) fik ikke os til at mærke mere gæstfrihed.
Jeg er sikker på at min kæreste ville have ønsket at invitationen var blevet givet til PASTIS el. lign. hvor man er velkommen selv om regningen lyder på 500dkk (jeg havde fået sneget en bestilling ind på en glas rødvin - endnu den mindste servering set i kbh). Rådet til stedet må være at tage tilbudsproduktet af hylden, for indstillingen til gæster der benytter sig af det, skræmmer dem væk for at komme retur til den store tur.
Fair skal være fair, maden var lækker og for 150dkk rigtig god værdi, men servicen gør at man ikke sætter sine ben der igen, så 3 stjerner.

 

Fantastisk ny fiskerestaurant i København

Forrige lørdag spiste jeg middag på Acquamarina. Skønt at København har fået en ny fiskerestaurant med så høj standard.

Jeg glæder mig til næste gang med mulighed for igen at nyde de fantasiske fiskeretter, hvor de gode danske råvarer kommer til deres ret, den gode vin og den rigtigt imødekommende betjening.

Acquamarina har min klare anbefaling!

 

Fremragende

Besøgte Acquamarina to gange i sommeren 09 - og begge gange utroligt godt og delikat. Navnlig forretten med rå laks, helleflynder mv. i basilikum, koriander mv. ramte plet begge gange.
Klart værd at anbefale.

 

Italiensk på en anden måde.

Besøgte stedet d. 6. aug - Meget positivt overrasket.
Tog de 5 retter og den storevin menu.
Maden var knivskarp og ærlig. Gode smagsvarianter, som gik hånd i hånd med gode vine - specielt på vinsiden var det anderledes godt - De opfyldte vores ønsker om god mad og vin i dejlig samspil.
Jeg synes det var dejligt med en fiske oplevelse, som var noget andet end sushi - eller en eller anden lakse-steak.
Som de skriver på egen hjemmeside, er det ikke til at fatte, at Kbh. ikke har flere fiskerestauranter??!!
En ting mere, vi skulle spise kl. 19, men blev forsinket - ringede kl. 17 ca og spurgte om ok vi kom kl. 20 - man kunne næsten fornemme smil og glæde strømme ud af tlf. røret selvom vi ødelagde deres seating - Det er god service. Dejligt også at det ikke er et sted, som kører 2 faste seating'er, som ellers er blevet så smart i Kbh. - vidunderligt man selv kan bestemme hvornår man er sulten og har tid.

 

Buono!!

Besøgt tirsdag .6 july

Lokaler

Meget flot og frisk, hvid og blå dominere, som på Italieske rivieras.

Mad

SUPER menu.. starters så kommer Crudo, delicat og smågfuld råmarinered fisk komposition derefter tre små forretter som smager super godt, pasta med muslinger og godt med chilli...HOT and GOOD. en flot stykke havtaske med garniture og dessert..

Meget mad og super qualitet, vin menu er perfeckt afstemt af den søde tjener og venlglit betjening.

450,- kr er en gost pris for den qualitet man få serveret.

Komme snart igen!!!!!

Ciao!!

 

Et dejligt måltid

Min kæreste og jeg spiste på Acquamarina en smuk aften i maj. Kokken John Leslye og hans medarbejdere serverede et dejligt måltid, hvor man ikke savnede kød et sekund. Råvarerne og behandlingen havde samme perfektionsniveau som på Era Ora. Det betyder bl.a. en suveræn balance i de forskellige smagsoplevelser. Køkkenet er umanerligt rent og præcist i udtrykket. Vi tillod os at skyde ind en ostetallerken oven i menuen, og det skal man ikke spare sig for. Ostene er fantastiske!
En middag er ikke helt billig, men jeg kan ikke forestille mig bedre kvalitet til prisen. Acquamarinas frokost og take away må i øjeblikket være Københavns bedste tilbud, og husets moderat prissatte umbriske vine passer glimrende til maden. Helt ærligt: Du skal lede længe for at finde en lige så god restaurant i Italien.

 

Udsøgt.

Vi havde en fantastisk aften ved Acquamarina, fisk og skaldyr blev komponeret til de mest fantastiske retter, kanon italiensk vin blev serveret af en uformel og meget vidende vin tjerner. Vi blev helt skæve, på den gode måde :o)

Hermed min varmeste anbefaling.

 

Kokken tryller...

På Acquamarina oplevede vi en kok trylle med de mest excellente råvarer - små smagskoncentrerede appetizers, de mest delikate, små og smagfulde muslinger vi endnu har smagt, vores yndlingsfisk helleflynder i det mest vidunderlige selskab af helt unik aromatisk olivenolie (som vi fik en lille flaske med hjem af), den mest elegante pasta vi endnu har mødt for ikke at nævne en hovedret der muligt overgik det hele. Og vinene - et kapitel for sig. Perfekt afstemt til alle de smagsindryk vi oplevede den aften. Deres banner udenfor taler sandt - Fish from Heaven and Wine from Italy. Vi anbefaler på det kraftigste et besøg på Acquamarina :)

 

Imponerende og helt i topklasse

Med 13 års erfaring indenfor gastronomi og fiskeimport, så kan jeg kun sige: PERFEKT! Bravo for en restaurant med særdeles rimelige priser og noget nær den bedste kvalitet i byen.

Virkelig frisk fisk, suveræn lækkert tilberedt, service i topklasse og en vin menu der er ud over det sædvanlige.

Vi besøgte Aquarmarina med vores Gourmet Klub og alle medlemmer var virkelig imponeret og har kun anbefalet denne restaurant til alle på vores vej.

En forrygende aften med virkelig lækker mad og gode oplevelser hele vejen igennem :-)

Vi kommer snart igen!

 

Så enkelt og så lækkert

Havde i sidste uge fornøjelse at besøge Acquamarina for anden gang inden for kort tid, og må indrømme at jeg atter blev begejstret over at man kan lave mad så enkelt og så lækkert. Fantastisk at København har en restaurant der sætter så stor fokus på fisk. Har ofte spist meget lækker fisk på ferie i Italien, men på Acquamarina får retterne ofte den lille ”wow” effekt som gør at man bliver overrasket og begejstret på samme tid. Helt klart en restaurant man bør prøve hvis man er til let italiensk mad, med fokus på fisk. Det fås ikke bedre.

 

Acquamarina tilbyder nu take out

Kære gæster,

tak for alle jeres dejlige tilbagemeldinger! Som svar på jeres fine respons tilbyder Acquamarina nu take out bestående af delikate antipasti og en varm fiskeret til en samlet pris af 100 kroner. Så kom forbi man - fre mellem 11-14 og få stillet jeres sult efter gourmetmad - telefonnummeret er 33 11 17 21.

 

ACQUAMARINA

På den mest delikate måde kombinerer acquamarina friske fisk/skaldyr og grønsager. En helt igennem sublim og stimulerende oplevelse for sanser og smagsløg. Og friskere fisk og mere nænsom behandling af råvarer skal man lede længe efter. Jeg giver mine bedste anbefalinger til Acquamarina og team, som er en Michelin stjerne værdig.

 

Fantastisk

En helt fantastisk restaurant - det er bare super lækkert og utroligt billigt. Jeg tror ikke at det findes bedre til prisen noget sted i København. Aqua Marina bør få en stjerne i Michelin næste gang.

 

Må være byens bedste tilbud

Efter at de har set prisen på deres menu til 350 kr. må Aquamarina være byens bedste tilbud.

Utroligt lækre og veltillavede fiskeretter i en klasse som man ellers kun kan drømme om at finde i København .

Og så til den lave pris ...

Kan egentlig godt undre at de ikke fik en "Bib gourmande" i den nye Michelin

 

F for frisk fisk...

Da jeg er opvokset nær Hirtshals og nærmest har fået frisk fisk ind med modermælken, er jeg altid skeptisk når jeg får serveret "frisk" fisk i Kbh. Men jeg skammer mig endnu, for på Acqua Marina får man den lækreste, friske fisk med skønt tilbehør. Der bliver kælet for alle sanser. Især retten med rå fisk, spæde salater og citron var skulpturel og delikat af en anden verden. Variationerne over fisk var fantastisk, sprødhed og blødhed gik op i en højere enhed. Vinen var skøn og betjeningen hyggelig og meget vidende.
Så på en råkold februar aften blev min verden en smule større. Frisk fisk på italiensk....overraskende, lækkert og helt igennem anbefalelsesværdigt....thumbs up på jysk!

 

Enestående

Jeg er privat ven med indehaverne men har kun spist der første gang igår aftes. Hvis Acquamarina lå i Milano, Berlin eller "Njuyaark" ville de formodentligt have dørvogter og tre måneders forudbestilling. For det første er Danmarks eneste restaurant der er udelukket dedikeret kombinationen dansk fisk/middelhavskkøkken.
For det andet er priserne rimelige i absolut men særdeles fornuftige hvis man bedømmer dem i forhold til kvaliteten. Især CRUDO er en tilberedelser man burde valfarte til. Skærisingen
var perfekt stegt og det rustikke middelhavskøkken var ikke glemt med en ret af bønner og blåmuslinger. Desserten var velsmagende men måske lidt på den tunge side. Jeg spiste nu den op alligevel men det er absolut pga af fisk at man skal besøge Acquamarina. Stedet løfter København på en sand internationalt niveau og den eneste grund for at holde sig væk er hvis man ikke kan lide fisk.
Ellers er det næsten et must at prøve stedet. Ihvertfald varme anbefalinger herfra. Regning sekshundrede kroner inkl. to glas glimrende siciliansk hvidvin Grillo.

 

En ener i København, uden okse og gris

Jeg har aldrig haft en smags oplevelse som den jeg fik i sidste uge på Aquamarina, en menu der stimulerer alle sanser. Og så uden det traditionelle Ko og Gris, men kun fra havet og grønsags haven. Jeg kan kun brænd varmt anbefale denne oplevelse. Og så i flotte omgivelser, alt i alt top.

 

Hurra, KBH har endelig fået en Super Fiskerestaurant

Fantatisk mad, delikat, ekstremt velsmagende, utraditionelle kombinationer og der er rigeligt af den !!!
Vi havde lørdag d.7.3.2009 en helt igennem skøn oplevelse og kan kun på det varmeste anbefale at du prøver det selv!
Betjeningen er professionel og på niveau med maden, der er styr på alle detaljer.
Vi er lykkelige over at KBH endelig har fået en ordentlig fiskerestaurant. Hurra for det!

 

Aquamarina=Anorexìa?

Min kone og jeg havde besluttet os for at fejre valentins på Aquamarina, og hold kæft hvor blev vi skuffede!!!

Kvaliteten var som sådan okay og retterne for så vidt velsmagende og veltillavet, men absolut ikke noget særligt eller unikt.
Og når man kan spise en halv pizza, mindre end en time efter man har spist 7 retter (+3 hele brødkurve), er der noget særdeles galt med portions størrelserne! -og i den forbindelse må jeg hellere sige at vi begge absolut ikke er grov ædere!

Dertil kommer at flere retter ikke passede med beskrivelsen, eller decideret manglede dele af det lovede, f.eks. fik vi aldrig den polenta der hørte til en af forretterne. Hovedretten der skulle være sole, var absolut hverken sø eller rødtunge, da fisken var helt grå regner jeg med at det var skrubbe, denne hovedret var desuden nærmest en ond joke eller hån fra køkkenets side, da den var i absolut minature størrelse (2 oliven, 1 bid fisk, 1 spiseskefuld sauce og absolut intet andet). Herefter fik vi hvid chokolade mousse serveret i et martini glas, men størrelses mæssigt havde et snapseglas været mere passende. Chokolade moussen var desuden tydeligt skilt og derfor grynet i konsistensen, men vi overlevede da det jo blot var en smagsprøve!

Servicen er for så vidt venlig nok, men når vi betaler 1745,- kroner for 2 personer, forventer jeg at tjenerne i det mindste ved hvordan man holder på en tallerken, husker at komme med det korrekte bestik (burde virkelig ikke være svært når der kun er en menu at vælge!) og bare en gang imellem spørger om alt er ok og fylder vores glas op.

Konklusion:
Vi har intet imod at bruge 1745,- for en middag for 2 med fornuftige vine, men på aquamarina manglede der både kvalitet, service og først og fremmest mad, for at retfærdig gøre så høj en pris!
Heldigvis ligger Lagano lige rundt om hjørnet, så vi kunne tage en fortrinelig pizza med hjem og blive mætte.

 

Ikke voldsomt imponeret...

Efter at have overvejet Acquamarina i noget tid fandt jeg endelig lejlighed til at besøge den italienske fiskerestaurant for nylig. Jeg havde hørt både fantastisk godt - og dårligt - om restauranten, men prøves skulle det.

Derfor havde jeg høje forventninger til stedets faste menu, men blev seriøst slemt skuffet. Betjeningen var virkelig god og meget tilstedeværende, men maden og stemningen i restauranten var skuffende i forhold til de høje forventninger man med rette må have, når man har læst kommentarerne på aok.dk og stedets egen introduktion. Hvad er temaet i restauranten egentlig? Ny-moderne stilforvirring eller hvad? Hyggeligt er det i hvert fald ikke efter min mening. Maden...tjoh, det var da måske anderledes, men ikke voldsomt pirrende for mine smagsløg, selvom fruen ved bordet ved siden af nærmest var ved at falde ned af stolen, hver gang hun fik en ret serveret? Besøget bliver nok i hvert fald første og sidste gang jeg besøger AM...der er simpelthen for mange andre gode restauranter i København - også med fisk.

2 stjerner for maden, 1 stjerne for rigtig god betjening og 0 stjerner for stemning.

 

Kan varmt anbefales

Efter nu to super madoplevelser (en betalt og den anden for egen regning) på Acquamarina har jeg valgt at lade andre høre om det.
Italiensk på allerbedste måde. Friske råvarer, mange lækre smage og samtidig enkelt og flot tilberedt. Man går fra restauranten med en oplevelse hvor alle sanser er blevet pirret og læg så dertil meget flotte lokaler og god betjening.
Kan anbefales på det varmeste. 5 flotte stjerner.

 

FANTASTISK kulinarisk oplevelse

Efter besøg på Acquamarina, må jeg indrømme at denne restaurant bestemt er blevet en yndling!
Maden var meget velsmagene og flot præsenteret og vinen var tilsvarende lækker - og betjeningen i TOP!
Så jeg må sige at jeg er meget forundret over Diana69s kommentar - som jeg OVERHOVEDET ikke kan nikke genkenden til!!
Kan se at hun tidligere har givet Casa D'Antino - som lige overfor Acquamarina - flere meget varme anmeldelser. Så måske man skal overveje hendes motiv...

 

NEJ TAK,ALDRIG MERE.......

Vi venter en super aften,MEN
Mad kun ogsa være ok,men vin er ABSOLUT ikke til prisen,og heller ikke kvalitet af retterne.....(ogsa service er ikke ok....)
Kommer aldrig mere!!!!!!!!!!

 

Nu også åben til frokost.

Nu også åben til frokost.

 

Fantastisk aften

Efter for nylig at have fejret min fødselsdag på Acquamarina, er stedet klart blevet en af mine favorit-restauranter. Aftenen bestod af en lind strøm af dejlige fisk og skaldyr tilberedt med tilpas variation. Hertil diverse grønsager, så man kunne gå derfra med følelsen af god samvittighed over at have spist sundt.

Der var mange dejlige retter, men jeg må specielt fremhæve to:
Den lille appetitvækker chili fyldt med ægte mozarellaost og ansjos (noget jeg ville have forsvoret at kunne lide, men det smagte absolut pragtfuldt.)
Og så den sidste hovedret, som var sandart på en slags (spids?)kål. Det smagte så fantastisk, at det nemt kunne have været serveret på Acquamarina’s ”storebror” Era Ora på Christianshavn.

Indretningen er enkel og stilfuld, med en meget stor smuk lampe i indgangspartiet til at byde velkommen og stedet har en hyggelig atmosfære.

Jeg giver Acquamarina seks stjerner for den hyggelige atmosfære og de fantastiske fiskeretter. Det er bestemt ikke sidste gang jeg sætter mine ben dér :-)

 

:(

kære Katjanna, du mangler kun Laltro, hvor du skal nok spise gratis. :)

 

Til Jeppe og Lorenzo

Mit ord står ved magt!
Se min anmeldelse lægnere nede.

Til Jeppe. Jeg bruger ikke min sparsomme fritid til at anmelde hvad som helst herinde og mit sind er sådan at jeg helst åbner munden når der er noget godt at sige. Det var der her, i disse to tilfælde. Desuden spiser jeg hellere dyrt og godt og ikke så tit, end den anden vej rundt. Jeg kan også selv lave mad. Hilsner Katjanna
Til Lorenzo - Så syntes jeg man skal passe på med at udtale sig om noget man ikke ved noget om.Jeg bryder mig bestemt ikke om at du anklager restauranten for at anmelde sig selv. Hvor usmageligt! Jeg er en kunde! Hilsner Katjanna.

 

svingende kvalitet

Med udgangspunkt i kommentarene måtte man ønske sig at ejeren og hans meget loyale venner fandt en mere kritisk tone.
Vi havde en udemærket aften i lørdags med to virkelig gode retter, hvor især den rå jomfruhummer var velsmagende.
Hovedretten var desværre tør.
Vinkortet er meget lille (og dyrt)
Stemningen var nærmest steril med skærende lys fra de moderne lamper.
Betjeningen foregår på engelsk.
Med prisen i mente går der desværre lidt tid inden vi besøger stedet igen.
Stedet er godt, men de 6 stjernede anmeldelser nedenunder må være skrevet af dem selv.

 

ACQUAMARINA

Tak for en fantastisk aften på Acquamarina.
En feminin og let udgave af EraOra - nøjagtigt som lovet. Friskere og mere smagfuld fisk skal man lede længe efter - og mere omsorgsfuld betjening ligeså. Alt i alt en vidunderlig aften - som vi håber vi kan gentage meget snart.

 

Bravissimo

Italiens bedste fiskerestaurant ligger i København!
Efter 7 års ophold i Italien i både nord og syd, har jeg spist på en del fiskerestauranter, men ingen på nivau med Acquamarina. Bravi!

 

hvorfor?

Jeg forstår ikke hvorfor Katjanna kun har skrevet to kommentarer, der kun drejer sig om Era Ora og Acquamarina. Jam Jam har også skrevet 2 kommentarer, en om L´altro og den anden om Era Ora. Er der ikke andre resrauranter i København end end Elvio Millers resrauranter?

 

Gå på vandet.

At komme ind på Aquamarina er som at synke ned i havets dybe mystik. Omgivelserne indbyder sjælen til ro, da alt er stilfuld og enkelt. Gulvet er især fantastisk, da man så at sige "går på vandet". Det gør køkkenchefen på Aquamarina åbenbart også. De mange fiskeretter smager fantastisk og vinene og det italienske brød dertil ligeså. Betjeningen er udsøgt,da tjenerene beriger en med stor viden og udfolder en smittende glæde og et godt humør. Her har man virkelig opskriften på en fantastisk aften. Efter 10 minutter på Aquamarina er man uanset hvilket humør man måtte hive med derind, kommet i en dejlig feststemning, hvis grundtone er som et roligt smukt hav.

 

Stor oplevelse.

En helt igennem fantastisk aften på Acqua Marina. De mange forskellige retter med fisk og skaldyr var hver især fuldstændig fejlfrie, overraskende og velsmagende. Vinmenuen var også i høj klasse. Era Ora kæden har vel landets bedste kælder og det nyder man så absolut også her i en lidt billigere kategori. Betjeningen var venlig og uformel og glade for deres arbejde. En for København helt unik restaurant som kun kan anbefales.

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media