AOK anbefaler
Dansk - nyt
Dansk - traditionelt
Fastfood
Smørrebrød
Frokost
Middag

Her kan du få frisksmurt eller færdigsmurt smørrebrød til at tage med hjem eller spise på stedet til 20 procent ekstra. Smørrebrødssedlen og menuen skifter hver anden måned, men den har f.eks. stået på mager lammerullepølse porceheret med persille sort peber, korianderfrø og allehånde med myntesky eller braiseret i sur-sød lage svinebryst med æbler, ristede valnødder og blegselleri.
Lækkerierne ligger selvfølgelig på Aamann's eget hjemmebagte brød, som du i øvrigt også kan købe surdejen til på køl eller som færdig øllebrød eller ymerdrys til tykmælk. Køledisken er fyldt med alskens gode sager som hjemmelavede pølser, hjortepølse, syltede rødbeder og andre gode sager, som vil gøre lykke på frokostbordet, hvis du har en familie, der sætter pris på gedigen gastronomi og dansk madkultur.
Du kan også få dagens suppe til at spise på stedet, også om aftenen, eller tage med i Østre Anlæg lige om hjørnet, når solen har magt, som den har agt. Desuden kan kagerne varmt anbefales - de er lavet af kokkehænder og smager ikke som almindelige bager-kager.
Drikkevarerne kan Aamann's også klare, hvadenten du vil have godt, dansk øl, vin eller vand eller akvavit. Den sidstnævnte er fra Søbogaard og ikke for børn, selvom den kun indeholder 6 centiliter og er økologisk.
Aamann's åbnede i slutningen af 2006. I 2009 overtog Adam naborestauranten Luns og åbnede efter en større renovering i april frokost- og aften-restauranten Aamanns Etablissement.
Klart en af de bedste frokostrestauranter i byen! Kan specielt godt lide at man får retterne ned og selv kan tage den mængede smør/pålæg som man ønsker på brødet! Rigtig god øl på fad! Hvis jeg overhoved skal finde bare den mindste lille fejl er det lyse brød ikke helt så spændende, men det er en smagssag! Deres tatar er killer (tror det var Himmerland okse) 6 stjerne for et sublimt sted!
Var på Aamann's i går 2/6. Fik dejlig mad og en øl til. Desværre kom jeg til at vælte min øl. Ca. 1/2 øl flød ud på det store bord, tandstikkerne væltede og nogle af dem blev våde. Vi skyndte os selvfølgelig at tørre op med de servietter vi havde, men de rakte ikke helt. Den unge pige i baren stod blot og kiggede på (lavede ingenting - ingen kunder). Kom ikke med en klud eller flere servietter, heller ingen kommentarer - vi kunne sejle i vores egen øl:-( Hun var helt ligeglad. Dårlig behandling! Men god mad.
ved et besøg i tirsdags ved frokosttid, hvor vi ville købe smørrebrød med hjem, blev vi meget skuffede over den sure "pige" der ekspederede. Meget lidt imødekommende og ubehagelig i sin optræden. Det varer vist længe før vi gider komme der igen. Find noget ordentlig betjening til jeres gode mad.
Man kan få lækkert rugbrød i alle supermarkeder, blødt gulerødsbrød, lækkert og sundt. Så hvorfor er Aamann´s rugbrød tørt, hårdt og kræver noget nær en rundsav for at skære igennem?
Deres tøndemodnede islandske sild med hyben/appelsin var himmelske og deres vesterhavsfisk var også meget, meget lækker vist nok med et strejf af fennikel.
Lidt for fed kyllingesalat (eller hvad det nu var), svinekammen var udemærket, men kunne godt bruge et pift af et eller andet. Var lidt skuffet over blåskimmelosten, syntes ikke den var moden nok.
Dog er det meste langt højere niveau end hvad jeg ellers har smagt af smørrebrød.
Prisen er meget god, man bliver ret mæt for 2 stykker smørrebrød a 50 kr.
Rigtig god og venlig betjening, glæder mig til at komme derind igen.
fint indrettet, god mad, dog en lille smule for enkel...
Jeg har spist en enkelt gang på Aamann's samt taget smørrebrød med som take-away flere gange siden de åbnede. Jeg gentog succesen da jeg lørdag havde frokostgæster. Endnu engang en fantastisk smagsoplevelse. Aamann's forstår at forny det danske smørrebrød hvor du får anderledes smagsoplevelser uden at det føles oversmart. Kan ikke andet end anbefales.
Siden åbningen har jeg nu og da hørt kun gode ting om dette nyfortolkende smørrebrødssted med respekt for traditioner og frem for alt de gode råvarer. Det føltes derfor ikke sm nogen stor satsning, da min kæreste og jeg uden selv at have prøvet stedet for en måned siden valgte at bespise 50 personer ifm. vores søns navngivningsfest med Adam Aamanns dekadente håndmadder. Det viste sig at holde stik. Mage til moderne solidt og helt igennem velgjort smørrebrødssnedkeri skal man virkelig lede længe efter - og så tror jeg endda ikke, at man finde noget tilsvarende. Det var i en klasse for sig. For en person som jeg, der holder utrolig meget af steder som Gitte Kik, Sorgenfri, Toldbod og Told & Snaps, må jeg tilstå, at Aamanns er second to none. Aamanns får mine varmeste anbefalinger.
Mine forventninger var højspændt, jeg havde hørt og læst en del i forvejen, så nu skulle Aamanns testes.
Det er et rigtig hyggeligt lille sted, lidt cafeagtigt i sin indretning, men hvor man også kan fordrive evt. ventetid med at studere varerne på hylderne. Allerede her havde jeg det sådan ihhh - og uhmm det må jeg ha´ og også det og det og ... Begrænsningens kunst blev virkeligt testet. Det er tydeligvis et sted med en holdning til mad og råvarer.
Smørrebrødet var meget indbydende, pænt belagt uden at være fuldstændigt vildt overpyntet som man ser så mange steder. Faktisk kunne man se at der var brød under. Vel hjemme med lækkerrierne skulle de pakkes ud, og der bredte sig den mest fantastisk intense og appetitvækkende duft af friske krydderier fra smørrebrødet. Det skulle hurtigt vise sig at smagsindtrykkene fulgte fint med duftene. Hvor var det dog lækkert. Det er en fornøjelse med pålæg, hvor man kan smag, at det er hjemmelavet på den rigtigt gode måde, hvor der er kræset for tingene, hvor det ikke er lavet bare for at være smart.
Det er helt sikkert ikke sidste gang, at vi skal hente mad hos Aamanns.