Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 30/12/10

2010: De bedste nye spisesteder

  • Foto: Martin Sylvest Andersen Foto: Martin Sylvest Andersen

Finanskrisen satte sit præg på 2010, men det betød ikke, at færre nye og sjove spisesteder så dagens lys i København og omegn. Tværtimod synes de mange ledige lokaler at have inspireret mangen iværksætter til at tage chancen med et lidt mere folkeligt koncept.

Du kan finde en liste med flere nye restauranter, der er åbnet i 2010 her.

Sticks'n'Sushi på Tivoli Hotel

Arni Magnussons Gade 2
1577 København V

Årets optur: Sticks'n'Sushi på 12. sal

Sticks'n'Sushi åbnede i september 2010 sin hidtil højest beliggende filial på 12. sal i Tivoli Hotel Foto: Else Bjørn
Årets største optur på restaurantfronten i et overkommeligt prisleje var Sticks'n'Sushis nye restaurant, som åbnede på 12. sal af det ellers lidt corny Tivoli-hotel på Kalvebod Brygge.

Priserne er de samme, som hvis du tager sushi med hjem fra en af Sticks'n'Sushis andre filialer. Det er svært at sige, hvad det bedste ved den smukke restaurant er:

  • et glas bobler på terrassen på sommeraften
  • udsigten, når byens lys bliver tændt
  • gyngerne, som du kan drikke cocktails i
  • at du også kan spise på gulvet som i Japan
  • designet, der minder mere om London eller N.Y. end Kbh. V.

Døm selv, når du har giver dig selv en tur op på 12. sal - det er billigere end en tur til London, hvis du trænger til lidt luft. Læs anmeldelsen af Sticks'n'Sushi på Tivoli Hotel

Geranium

Per Henrik Lings Allé 4
2100 København Ø

Geranium tættere på stjernerne

Foto: Uffe Weng
Bladene var så småt begyndt at skifte farve, da stjernekokken Rasmus Kofoed og hans makker Søren Ledet endelig åbnede deres gourmetrestaurant Geranium på 8. sal i FCKs Parken med en udsigt til trætoppene i Fælledparken, som overflødiggjorde kunst på væggen.

Anmelderne var imponerede, og forventningerne er lige så høje som parkens træer, for mens Geranium lå i Kongens Have, fik den sin første michelinstjerne og en 77. plads på Magasinet Restaurants verdensrangliste. Læs Søren Franks anmeldelse af Geranium

Bistrot Bobo

Østbanegade 103
2100 København Ø

Nøøj, det er for børn - og billigt

Foto: Niels Ahlmann Olesen
Det er svært at sige, om vi havde fået en billig, børnevenlig restaurant i form af Bistrot Bobo i Domus Portus, hvis vi ikke havde haft finanskrisen, men før den åbnede i gåafstand fra Nordhavn Station, var det svært at finde et sted, hvor du kunne få en lammeragout eller et confitteret andelår til en hundredelas - og tilmed tage dine unger med uden at skulle sidde på nåle måltidet igennem.

Morten Beck Køster, som i forvejen driver gourmetrestauranten Århusgade No. 1, tog chancen og satsede på børneforældrene, men gjorde plads til folk uden børn længst fra legerummet. Det ser ud for at have give pote, for i 2011 er restauranten ikke kun åben på hverdage, men også de weekender, hvor lokalet ikke er lejet ud til selskaber.

Læs anmeldelsen af Bistrot Bobo

Burger & Bun

Istedgade 60
1650 København V

Kiin Kiin gav startskuddet til burgerkrig

Burger  Foto: Else Bjørn
Det var de færreste, der forventede at en michelin-restaurant åbnede en burgerbar på Istedgade, men det var præcis hvad folkene bag den thailandske michelin-restaurant Kiin Kiin gjorde 24. august. Forventningerne var enorme, og Burger & Bun svært havde den første måned svært ved at følge med efterspørgslen.

At der var så stor efterspørgsel på burgere, der var lavet af ordentlige råvarer, gav andre blod på tanden. Inden længe havde byen fået to nye burgerbarer mere: Cocks & Cows på Gammel Strand og Haché i Linnesgade tæt på Nørreport station.

Se AOK-brugernes anmeldelser af Burger & Bun

Hansens Køkken

Frederiksberg Allé 11
1621 København V

Jægersborggade blev gourmetgaden

Arkivfoto fra Hansens Køkken. Foto: Else Bjørn
Efter laaang tids venten og mange på-vej-artikler åbnede ex-Noma-kokken Christian F. Puglisi sit bud på en ambitiøs restaurant anno 2010 i august. Foruden for Relæ var det lille folkekøkken og take awayen Manfreds åbnet på det modsatte hjørne med egg benedicts, som kunne få ellers indædte brunchhadere til at lægge vejen forbi i weekenden.

Selvom den ene af de to menuer, som restauranten Relæ serverer, er vegetarisk, var lokationen var måske det mest kontroversielle: midt i Jægersborggade, der på den ene side var kendt som pushernes og rockernes gade, og på den anden side er den gade i byen, hvor der er åbnet flest sjove steder og butikker i det sidste år eller to - sidst på året åbnede Claus endda et lille bitte bageri i gaden, som ligesom Værnedamsvej er blevet en af byens madglade gader.

Glem alt om kartofler og sovs, opulent oversøisk vin i glasset, hvide damaskservietter og en tjener på hver finger, når du skal på Relæ. For det skal du. Og vær forberedt på et kreativt nymodens gourmetkøkken med råvarer, du aldrig har hørt om og vine, der smager anderledes, end du nogensinde før har smagt. Og husk som den sure anmelder sagde i tegnefilmen Ratatouille: "Det nye har brug for venner." Se guiden til godt til ganen i Jægersborggade

Green Sushi i Grønnegade

Grønnegade 28
1107 København K

Farvede sushiris blev det nye sort

Førstesalen hos Green Sushi, hvor man kan spise frokost til take awaypriser, fotograferet lige efter åbningen i februar 2010. Foto: Else Bjørn
Åbningen af Go' sushi by us på Strandvejen 189 få meter fra Sticks'n'Sushi var årets første nyåbnede bud på en anden tendens i 2010: Sushi med brune eller sorte ris.

"Vi har stor succes med vores sushi med brune ris. Man kan selv vælge, om man vil have sushi med hvide, polede ris, som lidt et tomme kulhydrater, eller om man vil spise sushi med brune, upolerede ris, som indeholder flere fibre og vitaminer, fordi skallen ikke er poleret væk," forklarede Line Christiansen fra Go' sushi by us.

Valget mellem brune og hvide ris gav Green Sushi også sine kunder, da de åbnede sin første filial i Grønnegade og senere i Jægersborggade.

Sticks'n'Sushi, som ellers plejer at være først med det sidste og især hvis det også er i den gode sags tjeneste, blev for en gangs skyld inderhalet, og tilbyder kun sine kunder brune ris som tillægsbestilling, ikke som sushi.

I den sidste del af 2010 lancerede robot-sushikæden Dondon sushi med sorte ris, som end ikke er marineret i den traditionelle blanding af riseddike og sukker. Sundt? Ja. Lækkert? Mest at se på, hvis du spørger mig. Er sushi med sorte ris det nye sort? Læs artiklen her.

Mother

Høkerboderne 9
1712 København V

Mother: Pizza i Kødbyen

Fredag aften er Mother tæt pakket med sultne Kødbyen-gæster, der vil have en billig bid før de skal videre i byen. Foto: Else Bjørn
Ligesom Kødbyens Fiskebar i 2009 hurtigt vandt de funky vesterbroeres hjerter og maver, blev Mother modtaget med begejstring, da det moderne pizzeria åbnede sidst i august, og det blev ikke værre af, at spisestedet skænkede gratis vin den første weekend. Festen var begyndt, og pizzaerne flyver fortsat over disken i tjept tempo, før clubbingfolket skal videre i (kød)byen.

Pizzaerne er bagt på surdej, som ifølge den italienske kok David Biffani gør dem nemmere at fordøje, hvilket er praktisk, når man skal ud og danse bagefter. De koster fra 80 til 125 kroner, men du kan også få anti pasti, bruschetta, ovnbagt pasta og kødretter.

Bordbestilling er kun mulig med ankomst før klokken 20, så her er masser af plads til spontanitet. Læs hvorfor Mother hedder Mother

Pastis Fishmarket

Hovedvagtsgade 2
1103 København K

Fisk og skaldyr til folket

Foto: Martin Sylvest
Der var ikke mange, der troede på, at Anders Selmer og Co. ville få held med at åbne en fiskerestaurant i Kødbyen i 2009, men den funky fiskebar med masser af rå østers og kammuslinger var det første tegn på, at vi for alvor har fået øjnene op for, hvor delikat fisk og skaldyr er og hvor godt det passer til moderne liv, hvor de færreste af restauranternes gæster har hårdt fysisk arbejde.

Pastis, som var med til at give bistrobølgen fart i København, havde længe serveret store fade med østers og skaldyr, og åbnede i sidst på året, hvad de kaldte en fiskebistro ved Kongens Nytorv, hvor Egoisten engang flød over med østers og champagne.

Folket, der elsker fisk, fik dermed et betaleligt alternativ til Krogs Fiskerestaurant, som fik nye kokke og skiftede de klassiske retter ud med nymodens, innovative fiskeretter. Læs anmeldelsen af Fishmarket

Restaurant Orangeriet

Kronprinsessegade 13
1306 København K

Orangeriet sprang ud i Kongens Have

Foto: PR
I den hvidmalede, småsprossede restaurant i Kongen Have ved Kronprinsessegade, som Geranium-drengene måtte opgive, da den lukkede, åbnede Orangeriet i marts. Bag den står en tidligere konkurrencekok og hans kæreste. Idyllen var tyk, da træerne sprang ud, smørrebrødet fantastisk og billigere en mindre end en burger på en cafe. Men det ville nu være skønt, hvis man andre dage end om søndagen kunne få lov at spise kager og drikke kaffe om eftermiddagen i den lyse pavillon eller på terrassen. Læs mere om Orangeriet og se brugernes kommentarer

Joe and the Juice i Frederiksborggade

Frederiksborggade 9
1360 København K

Grøn suppe, internet og kaffe

Foto: PR
Grøn og klimavenlig var ord, man knap tålte at høre efter klimatopmødet i København, men begge tendenser blev vigtige ingredienser i 2010s køkken. Økologi, bæredygtighed er bærende elementer i suppecafeen Soupanaturals koncept, der midt i februar 2010 udvidede sin første, populære suppebar med en større suppecafe i city på hjørnet af Larsbjørnsstræde og Sankt Peders Stræde, hvor der før lå en tøjbutik.

Soupanatural var ikke den eneste lille biks, der benyttede finanskrisens billige ledige adresser til at udvide gesjæften. Især kaffe og juice var der godt salg i og Riccos kaffebar og Joe and the Juice var blandt de kæder, der havde vokseværk i 2010. Læs mere om Soupanatural i Pisserenden

 

Det mener brugerne..

buy software in

buy software in softbidding.com , it will be suprised to you. Office 2007 Windows 7

 

Awesome

I see that you are into blogging as well. Blogging is now becoming the new fad, especially for new comers. Look at free blogging platforms like Tumblr, they are simply going through the roof. It is no no surprise why blogging is so popular today because it is a cool, hip way to make money online.
Make Money Online

 

Prisniveauet på Cofocos

Prisniveauet på Cofocos spisesteder er stadig tre retter for under 300 kroner, men 2010 blev året, hvor Cofoco ud over en god pris også på udvalgte..Online University

 

I har overset en ny perle

Toldboden nyåbnet resturant på toldboden direkte til vandet - fantastisk sted.

 

Hvad med Open

Hvad med Restaurant Open, den er da vist blevet overset i denne sammenhæng, når vi snakker overkommelig gourmet mad, så bliver det vist ikke bedre.

 

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media