Vandrehjem

Stedet er med sine 100 sengepladser et af de mindre sleep-in steder for rygsækturister i København, og det kan godt være svært at få plads der i højsæsonen. Sengepladserne er fordelt på to sovesale, og man råder desuden over to dobbeltværelser.
Til gengæld har de små hyggelige lokaler atmosfære og man har egen cafe, der blandt andet serverer morgenmad. Desuden har man et rum med poolbord.
Receptionen er døgnbemandet, og her kan man også få sin bagage opbevaret i aflåste opbevaringsrum uden yderligere beregning.