Hoteller

I den danske film Reconstruction fra 2003 bor hovedpersonen Aimee på værelse nummer 1235. Det ligger på 12. etage, og er ikke er et værelse, men 160 kvadratmeter med jacuzzi, der bliver kaldt præsident-suiten, hvor prominente popgæster som Kylie Minogue har boet. Den koster 18.000 kroner for en nat inklusiv morgenmad i restauranten.
Det skandinaviske design går igen alle steder - fra tegnestuen Vilhelm Lauritzens udformning af bygningen (arkitektfirmaet står også bag den nye Terminal 3 i luifthavnen) til Stelton salt & peber-sættet på bordet i á la carte restauranten og mødelokalerne som alle har navne efter de nordiske guder.
Som business-developer Lene Walther definerer det:"Det er ikke bare just another Hilton, men luksus efter lokale standarder."
Den store foyer er på en gang prangende, men samtidig minimalistisk. Prangende fordi den er stor, og interiøret er eksklusivt, minimalistisk fordi fladerne og stilen er ren.
I stedet for den traditionelle hotel-receptions-skranke, hvor de tunge nøgler hænger på bagvæggen, er her i stedet en stor messing skranke med sort granit, der er formet som siden af et vikingeskib. Bagved en messingvæg med designerlamper.
Den hårde granitfarve og det gyldne ses også i resten af indretningen. Designerstolene - Ægget og Svanen - er holdt i sort læder, og de store lædersofaer er gyldne ligesom gulvet af kirsebærtræ.
Lys er der masser af. Kernen i hotellet er en 45 meter atriumgård, hvorfra lyset strømmer ned gennem loftsvinduet. Udfra denne kerne ligger så fire længer, der alle har glas-ender, så dagslyset kommer ind overalt. Og der er tale om meget tykt glas. Naboen skulle jo nødig give støjproblemer. Det eneste bevis på lufthavnens eksistens er da også kun nogle monitorer med afgangstider og flystatus i receptionen.
I stueplan ligger side om side tre restauranter, hvor der kan nydes en hurtig snak, dansk smørrebrød eller en á la carte middag.
Konference
Der er lagt an til konferencer. Hvert af de 15 mødelokaler kan rumme op til 50 personer. Der er, hvad der skal bruges af tekniske faciliteter, bredbåndsopkobling og AV-udstyr, og så er der, hvad der kaldes 8-timers stole! I forbindelse med mødecenterets bemandede reception i terminal 3 findes der 14 nyrenoverede mødelokaler, som er indrettet i lyse farver med skandinavisk design. Mødelokalerne er opkaldt efter forskellige stjernebilleder, og de samlede mødefaciliteter går under navnet Hilton Meetings.
Værelser
Det mindste værelse er på 33 kvadratmeter - præsidentsuiten på 160! Alle værelser har både bad og brus, netadgang og B&O fjernsyn. Der er gulv-til-loft vindue i den ene ende af værelset, så lys er der masser af. Farverne er holdt i støvet blå, hvilket harmonerer med det lyse pæretræ og stål finishen. Der er elektronisk-minibar, elkoger, security-box med plads til en laptop og ikke mindre en tre telefoner. Og jo højere værelset ligger, jo mere kan man fascineres af udsigten over lufthavnens myldrende trafik.
Motion
En swimmingpool i rustfrit stål, der minder om en blanding mellem indbydende metallisk-farvet slik og en reklame for kurvand, skriger efter at blive brugt. Derudover er der fitnessmaskiner og sauna og mulighed for at låne cykler til udflugter i lokalområdet.
Jeg har spist i hotellets restaurant flere gange. Buffetten er såmænd stor nok, men ikke så interessant, a la carte er langt bedre. Der serveres gode vine, men størstedelen er svenskere og det giver kommunikationsproblemer. Fx. kender de ikke de danske navne for de fisk, man serveret, hvilket er skuffende. Men pyt, serviceniveauet er godt nok. Beder man om the, får man en thepotte og et the-brev, det er bare ikke særligt up-scale. Jeg har været inviteret og kan derfor ikke vurdere prisniveauet.Hansito