Omtale
Føj til favoritter Del Send
Overnatning | 27/10/07

De 5 overnatninger under 500 kr.

  • Overnatning i kasseløsning Foto: Bax LindhardtOvernatning i kasseløsning Foto: Bax Lindhardt
Skal du gøre København på et stramt budget? Og er du ligeglad med luksus, atmosfære og moderigtig indretning af dit natlogi? Så kan det faktisk godt lade sig gøre at finde en seng i enrum for mindre end en 500-mand – især hvis du bestiller i forvejen på nettet. AOK giver dig fem forslag til en billig base, hvorfra din turistfærd i hovedstaden kan udgå.

Copenhagen GO

Englandsvej 333
2770 Kastrup

ZLEEP AIRPORT HOTEL (fra 299 kr.)

Foto: Soeren Bidstrup
Er du i København på forretningsrejse eller bare i transit på vej til det store udland, har Zleep-kæden placeret deres Airport Hotel strategisk tæt på både lufthavnen, Tårnby station og E20-motorvejen til Malmø.

Det ombyggede plejehjem på Englandsvej er det første i en række budgethoteller, som agter at gøre for hotelindustrien, hvad lavprisflyselskaberne gør for luftfarten. Altså mindre plads og mindre lir til færre penge. Zleep har dog sørget for bad, kabel-tv, trådløst netværk og arbejdsbord på alle værelser.

Danhostel Copenhagen Amager

Vejlandsallé 200
2300 København S

DANHOSTEL COPENHAGEN AMAGER (fra 420 kr.)

DanHostel Copenhagen Amager NY STR. Foto: PR-foto
Okay, det ligger ikke lige rundt om hjørnet fra Tivoli eller Rundetårn, men til gengæld kan Danhostels vandrerhjem på Amager prale af grønne omgivelser, gåafstand til Bella Centrets metrostation og nogle af hovedstadens absolut billigste overnatningspriser.

Man bør desuden være opmærksom på, at gæster uden vandrerhjemskort skal lægge 35 kroner ekstra oven i prisen per nat, medmindre man vælger at købe et helårskort til små 70 kroner. Sengelinned er obligatorisk og kan lejes for 40 kroner.
 

HOTEL NEBO (fra 420 kr.)

Foto: Ikke oplyst
”Alle skal have råd til en overnatning i København”, lyder missionshotellet Nebos motto, og det er da klar tale. Det tostjernede hotel bag hovedbanegården har givet ly til mangen en mødig rejsende siden åbningen i 1930, og hele bygningen er for nylig blevet restaureret, så den burde kunne klare sig nogle år endnu.

Beliggenheden i den mere kulørte ende af Istedgade forhindrer ikke Nebo i at være drevet på et kristent grundlag, og det omtaler da også sig selv som et familiehotel.

Hvad:
Hotel Nebo.
Hvor:
Istedgade 6-8, Kbh. V.
Hvor meget:
Enkeltværelse med/uden bad og toilet: fra 699/420 kr. Dobbeltværelse med/uden bad og toilet: fra 850/650 kr. Priser inkl. morgenmad.

Reception døgnåben. Kabel-tv, cykeludlejning, gratis internetadgang i lobby, wi-fi mod betaling.

Hotel Løven

Vesterbrogade 30, 1. sal
1620 København V

HOTEL LØVEN (fra 450 kr.)

Foto: PR-foto
Hotel Løven gør ikke meget væsen af sig udadtil, men hvis du kigger op foran Foley’s Irish Pub på hjørnet af Vesterbrogade og Stenosgade, er du på det rigtige sted. Allerede i 1840’erne husede denne adresse en gæstgivergård – også kaldet Løven – hvor besøgende kunne holde rast uden for voldene, når Vesterport lukkede for natten og dermed sikrede hovedstaden mod eventuelle angreb fra landsiden. På trods af hotelnavnet er Løven snarere udstyret som en privat bed & breakfast, bare uden morgenmaden. B-mennesker bør tage med i overvejelserne, at den nærliggende Jesu Hjerte Kirke bimler solen op klokken otte hver morgen, hvad enten man har bestilt vækning eller ej.

Absalon Annex

Helgolandsgade 15
1653 København V

ABSALON ANNEX (fra 450 kr.)

Foto: Ikke oplyst
En trappe i det trestjernede Absalon Hotel på Vesterbro leder videre til det noget mere spartanske anneks, der tilbyder etstjernet overnatning med fælles faciliteter på gangen. De logerende i den billige fløj får dog lov til at gøre de ”rigtige” hotelgæster selskab ved morgenbuffeten, ligesom internetopkoblingen i lobbyen står til fri afbenyttelse.

Absalon Annex reklamerer med ”lydtætte vinduer”, men nævner til gengæld ikke, at væggene er tyndere end i hovedbygningen. Garvede budgetturister kan være ligeglade: De tager alligevel altid ørepropper med i bagagen …

 

De fem overnatninger under 1000 kr.

Foto: Ikke oplyst
Er du ikke til de billige hoteller men heller ikke synes, at budgettet holder til en nat eller to på D'Angleterre, så tjek AOK's guide til fem hoteller for under 1000 kr. Læs AOK's guide her.
 

De fem overnatninger over 1000 kr.

Foto: Ikke oplyst
AOk.dk giver dig fem bud på, hvor du kan få din skønhedssøvn i yderst delikate omgivelser. Læs AOK's guide her.

 

Skriv en kommentar

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester