Museumsoplevelser for børn i vinterferien
Foto: Ana Cecilia GonzalezVinterferien byder på massivt mange udfoldelsesmuligheder for de yngste familiemedlemmer. Og her skuffer byens museer absolut heller ikke. Vi guider dig til et par af de bedste aktiviteter og arrangementer.
Var det noget med at bygge din egen arkitektonisk perfekte bygning i LEGO? Eller hvad med at hugge i is og gøre dit eget geologiske fund? Og når du bliver træt, kan du jo f.eks. tage en take away-boks med hjem indeholdende remedier, så du kan bygge dit eget skulpturhoved.
Vinterferiens tilbud til børn lægger op til kreativ udfoldelse en masse. Ugen er ganske enkelt spækket med sjove, udfordrende og pjankede arrangementer på museerne, hvor kun børnenes egen fantasi sætter grænsen. Vi har håndplukket et par arrangementer, der er værd at stifte bekendtskab med for det yngre (og ofte også ældre) publikum.