Dommedagen lurer stadig

Dommedagen lurer stadig Foto: Christian Geisnæs

Verden gik ikke under 21. december, men se hvor galt det kan gå når Cinemateket i januar præsenterer en apokalyptisk kavalkade af dommedagsfilm.

Verdens undergang var det helt store samtaleemne i slutningen af 1012. Det var nemlig 21. december, at Mayaernes kalender udløb og det tolkede nogle som ensbetydende med Dommedag.

Denne teori var udgangspunkt for katastrofefilmen 2012 med Jon Cusack i hovedrollen, men det er langt fra eneste gang, at tanken om Verdens undergang har inspireret filmmagere over hele kloden.

Cinemateket har samlet en række dommedagsfilm af meget forskellig karakter og fra forskellige tidsperioder. For eksempel kan man se August Bloms ‘Verdens Undergang’ helt tilbage fra 1916, men også Béla Tarrs anmelderroste ‘Hesten Fra Torino’, der bygger på Nietzsches tese om at Gud er død, samt Lars Von Triers storslåede ‘Melancholia’ fra samme år.

Serien byder på i alt ti film, alle med grumme temaer og historier, men alle store filmiske oplevelser. Kavalkaden åbnes 3. januar og slutter 27. januar. Programmet indeholder følgende film:

  • Verdens undergang (1916 - August Blom)
  • På Stranden (1959 - Stanley Kramer)
  • 12 Monkeys / År Nul (1995 - Terry Gilliam / 1962 - Chris Marker)
  • Fail Safe (1964 - Sidney Lumet)
  • The Omega Man (1971 - Boris Sagal)
  • The Day After (1983 - Nicholas Meyer)
  • The Quiet Earth (1985 - Geoff Murphy)
  • Ulvetider (2003 - Michael Haneke)
  • Hesten Fra Torino (2011 - Béla Tarr)
  • Melancholia (2011 - Lars Von Trier)

Hvad: Dommedagsfilm
Hvor: Cinemateket
Hvornår: 3. - 27. januar
Hvordan: Spilletider og billetter på Cinemateket.dk