Få 90 procent rabat på designertøj
Foto: SUZANNE PLUNKETTVil du forkæle dine nærmeste i julen uden at sende din privatøkonomi ud i en dyb finanskrise? To designerudsalg har slået sig sammen om en shoppingbegivenhed, hvor du får op til 90 procent rabat.
Internetfirmaet Invitetobuy.dk sælger eksklusive designervarer i tidsbegrænsede kampagner, mens Fashionistas er et populært outlet, der fra tid til anden popper op i Gothersgade.
Nu har de to designerudsalg slået sig sammen om en shoppingbegivenhed, hvor du kan få op til 90 procent rabat på tøj, tasker og accessories fra mærker som Mulberry, Yves Saint Laurént, Halebob, Marc Jacobs, Stella McCartney, Michael Kors, Céline og Hoff by Hoff.
Læs også: Guide til julens pop up-butikker
Designerudsalget holder åbent i tre dage på Høffdingsvej i Valby, og der vil både være designervarer til mænd, kvinder og børn. Der vil blive serveret forfriskninger på åbningsdagen.
Hvad: Pop up-butik
Hvor: Høffdingsvej 34, 2. sal, Valby
Hvornår: 30. november til 2. december fra klokken 10 til 18.