Hurra for en håndlavet agentfilm
Foto: PR-foto, Nordisk FilmI ”Haywire” bringer Steven Soderbergh os tilbage til de gode gamle dyder i agentfilmene som nævekampe, spark og forfølgelsesscener til fods. Resultatet vil ramme agent- og actionfans i alle aldre.
Steven Soderbergh er en imponerende produktiv og initiativrig instruktør. Efter debuten med ”Sex, løgn og video”, og Den gyldne palme i Cannes i 1989, har den nu 49-årige instruktør lavet 24 film på 23 år. Plus nogle tv-serier og en lang stribe film som producer. Hvor er det dog forfriskende med sådan en upretentiøs, produktiv og legende tilgang til filmmediet.
Soderbergh omsætter altid straks vundet terræn og tjente penge på at eksperimentere med noget nyt. Nogle gange sparker han helt i hegnet som med en ligegyldig remake af ”Solaris” eller Hollywood-satiren ”Full Frontal” og andre gange lykkes det over evne for den intelligente mand at revitalisere allerede kendte genrer. For eksempel retssalsdramaet med ”Erin Brockovich”, narkothrilleren med ”Traffic” og actionkomedien med ”Out of Sight”.
Læs også: Her er ugens premierefilm
Med ”Haywire” giver han et knogleknusende godt bud på den moderne agentfilm med gamle dyder som slåskampe mand til mand – eller rettere kvinde til mand. Hovedrollen som Mallory Kane har Soderbergh nemlig til Gina Carano, der som tidligere mixed martial arts kæmper har kælenavnet ”Conviction”. Hun kan altså slås, så det ser rigtigt ud og skuespillet er hun i gang med at lære.
Det er en forfriskende ide lidt som den Quentin Tarantino fik, da han i ”Death Proof” castede stuntkvinden Zoë Bell i en hovedrolle. Han var sikker på, at hun var vildt god til at ligge på køleren af en bil og se ud til at være i fare og så måtte hun spille, så godt hun kunne. Det samme sker med Carano, der slår og sparker og benklemmer både opfindsomt og meget direkte, mens hun holdes i en lavmælt tone som skuespiller. Heldigvis kan hun noget med øjnene, så hun sammenlagt set virker som et bud på den intelligente biografgængers ”Columbiana”.
I alt for mange actionfilm findes gode skuespillere, der må erstattes af stuntmænd eller kvinder og det kommer let til at virke kunstigt. ”Jeg kan ikke lide løse ender”, siger hun og om Mallory Kane siges det ”Du skal ikke tænke på hende som en kvinde – det ville være en stor fejl”.
Læs også: Top 10: De bedste film i biffen lige nu
Instruktøren når alvorligt meget på kun halvanden time, fordi alt overflødigt fedt er skåret fra. Heldigvis glemmer han ikke at give os et forhold til hovedpersonerne, og det vrimler med gode skuespillere som Michael Douglas, Ewan McGregor og mindre nuancerede som Channing Tatum og Antonio Banderas, men i Soderberghs hænder fungerer de alle sammen. Jeg nød også Bill Paxton i en lille, men fint turneret rolle som Mallory Kanes far. At ”Haywire” kun kan ses i fire danske byer ligner en kraftig undervurdering af egen film fra distributørernes side.
”Haywire” oversættes i øvrigt til ”Skuddermudder” på Google Translate, og det må da være det, der er gået i planlægningen, for Steven Soderbergh leverer et hurra af en håndlavet agentfilm baseret på gamle dyder som nævekampe og overraskelser i manuskriptet og så langt fra computeranimerede billeder og overflødigt billedlir, som næsten kan komme. Det udelukker ikke, at Soderbergh har bestilt elegant pulserende lydside, der pakker øretæverne ind og blødgør dem en anelse.
Soderbergh bevæger sig i øvrigt ofte så let, at man kan glemme at se hans talent. At se let ud er svært og ofte er der flere forhindringer i at lave en film som ”Haywire” til vores fulde tilfredshed end at sætte to mand i en sofa med tungsind og tomhed imellem dem og på den baggrund ligne et geni.
Hvad: Haywire
Hvem: Medvirkende: Gina Carano, Ewan McGregor, Michael Douglas
Hvor: Premiere i København, Lyngby, Århus, Aalborg og Odense
Hvornår: Premiere torsdag 19. april
Se trailer: