Han var filmens første troldmand

Special effect-konger som Cameron, Lucas og Spielberg hviler på hans skuldre. Læs historien om filmhistoriens første magiker, der hædres i Martin Scorseses aktuelle storfilm "Hugo".

...

I begyndelsen var film en special effect i sig selv.Når nysgerrige tilskuere i 1890erne så levende billeder af noget så ordinært som et tog, der ankommer til en station, eller af kvindelige arbejdere, der forlader en fabrik efter fyraften, var de ved at dåne af begejstring. De havde aldrig set noget lignende.

Men allerede omkring forrige århundredeskifte begyndte publikum at blive mere krævende. Og bag datidens 30-40 kilo tunge, yderst primitive kameraer stod fantasifulde pionerer parat med nye innovationer, som kunne mætte det voksende biografpublikums ønske om stadigt mere magi oppe på lærredet.

Den ubetinget største af disse var Georges Méliès. Han var en gigant, der banede vejen for efterfølgere som Steven Spielberg, George Lucas og James Cameron - og som ene mand opfandt en lang række af de teknikker, der i dag er en fuldstændig naturlig del af filmens sprog.

Læs også: Anmeldelsen af Martin Scorseses nye film »Hugo«

Lad os i flæng nævne dobbelteksponering, time-lapse optagelser, håndmalede farvefilm og det såkaldte stop trick - en særlig klippeteknik, der kan få det til at se ud som om, at genstande på film forsvinder ud i det blå.

Georges Méliès var simpelthen filmhistoriens første tryllekunstner.

Den geniale franskmand ville formentlig aldrig have fået den hæder, der tilkommer ham, hvis det ikke havde været for en af nutidens største filmkunstnere, nemlig den amerikanske filminstruktør Martin Scorsese.

Vi kender især Scorsese for gribende og gruopvækkende gangsterfilm og for skildringer af ensomme sjæle i storbyens skygge.

Men hans biografaktuelle film "Hugo", der har modtaget fem Oscars, bl.a. for bedste visuelle effekter, er noget ganske andet - en hyldest til fantasien, filmkunsten og ikke mindst til Georges Méliès.

Læs også: Her er ugens premierefilm

Faderen til specialeffekten blev født i 1861 som søn af en velhavende støvlemager. Han voksede op i en tid, da tiltroen til maskiner og videnskab var nærmest grænseløs, og hvor hans landsmand Jules Verne satte ord på begejstringen med en lang række fantasifulde romaner, herunder "Rejsen til Månen" fra 1865.

Da Méliès' far trak sig tilbage, solgte han sin andel i familiefirmaet og købte for pengene et såkaldt magisk teater i Paris, hvor folk strømmede til for at se illusioner udfolde sig på scenen i de blændende glimt af magnesiumeksplosioner.

I 1895 overværede Georges Méliès verdens første offentlige filmforestilling - en række ultrakorte film, som brødrene Lumière fremviste i Paris. Méliès så straks potentialet i det nye medie og anskaffede sig med stort besvær et filmkamera, som han med sin snilde straks begyndte at forbedre og lege med.

Under en optagelse midt i Paris gik kameraet imidlertid kortvarigt i baglås, men da han senere fik filmen fremkaldt, opdagede han noget forunderligt.

I menneskemylderet forvandlede mænd sig til kvinder, en omnibus til en almindelig hestevogn. Det var et trick. Et stop trick.

Læs også: Mere fransk om mandagen

Opdagelsen var medvirkende til at gøre franskmanden til filmkunstens første sande magiker. Han begyndte at producere talrige korte trickfilm, hvor kvinder " forsvandt", og græskar forvandlede sig til glitrende kareter.

Folk strømmede til hans forestillinger, og i mellemtiden udviklede han stadigt nye teknikker og filmiske fortælleformer, der fik publikum til at måbe af forbløffelse.

Det blev til hundredvis af småfilm i alle tænkelige genrer, herunder verdens første science-fiction film, " Rejsen til Månen" fra 1902. Den cirka ti minutter lange film kan ses på YouTube og har stadig stor underholdningsværdi.

Her udfolder Georges Méliès hele sit fabulerende talent med inspiration fra Jules Verne og H. G. Wells. Et rumskib med astronomer bliver sendt fra Jorden til Månen og lander lige i Månens blinkende øje. De ser Jorden rejse sig i det fjerne, planeter suse forbi. Men Månen er mærkværdig.

Kæmpe svampe rejser sig af måneoverfladen, og pludselig angribes de af en flok krigeriske måneboere, der imidlertid eksploderer, når man rammer dem. I sidste øjeblik lykkes det for de brave astronomer at flygte. De skubber rumskibet ud over en måneklippe, hvorefter de styrter ned og lander i havet på Jorden.

Selvfølgelig er den primitiv set med nutidens filmøjne, hvor vi er forvænt med knivskarpe computergenerede billeder, realistiske baggrundsanimationer og digital 3D.

Læs også: Top 10: De mest populære film lige nu

Men Méliès bevægede sig ind i det filmiske fantasiland før end nogen anden. Tak f. eks. "Manden med gummihovedet", også fra 1902.

Her placerer en kemiker, spillet af Méliès selv, sit eget levende hoved på et bord, hvorpå han pumper og pumper det stadigt større, indtil det eksploderer. Her anvendte filmkunstneren split screen med afmaskering af dele af filmen, hvorpå han kunne eksponere det maskerede område i en ny optagelse.

Franskmanden var filmens største troldmand gennem hele det 20. århundredes første årti. Men snart begyndte konkurrerende filmskabere at gøre ham kunsten efter, hvis de da ikke direkte brød hans ophavsret.

I USA kopierede og distribuerede den berømte og umådeligt velhavende opfinder Thomas Edison - selv en filmpioner -således flere af Méliès' film uden at betale en klink til sin franske kollega. Filmhistoriens måske første eksempel på piratkopiering.

Læs også: Anmeldelsen af filmen »The Artist«

Ved første verdenskrigs begyndelse gik Georges Méliès fallit, og de sidste år af sit liv ernærede han sig som legetøjssælger fra banegården Gare Montparnasse i Paris. Netop den station er det fortryllende omdrejningspunkt i Martin Scorseses nye film "Hugo".

Her spiller Ben Kingsley rollen som illusionisten Georges Méliès, som bliver nøglen til, at den forældreløse dreng og ur-passer Hugo kan få kontakt til sin afdøde og dybt savnede far. Dermed er ringen sluttet mellem to af filmhistoriens sande genier.

Hvad: »Hugo«
Hvem: Instruktion: Martin Scorsese
Hvor: Vises i flere af byens biografer
Hvornår: Premiere torsdag 15. marts

Se trailer:

Powered by Preview Networks