Sid Vicious på de skrå brædder

En teaterversion af Denis Spedalieres historie om punklegenden Sid Vicious' sidste nat på Chelsea Hotel, ser dagens lys på Bellevue Teatret 4. februar.
Historien om punkbassisten Sid Vicious og hans sidste nedtur er fortalt før, i Alex Cox' glimrende film 'Sid and Nancy' fra 1986, hvor Gary Oldman spiller hovedrollen. Og teaterversionen af forfatteren Denis Spedalieres - der selv var en del af punkmiljøet omkring Chelsea Hotel - historie om Sid og hans kæreste Nancy, har været opført i USA med skuespillere som George Clooney og Melanie Griffith og nu kommer stykket i en dansk udgave.
Den virkelige, drabelige og intense historie om kultfiguren Sid Vicious er kommet til live i Danmark i hænderne på instruktøren Maria Vinterberg, som allerede for 15 år siden mødte Denis Spedalieres og hørte hans historie.
Forestillingen indeholder naturligvis en masse musik, som er arrangeret af D-A-D guitaristen Jacob Binzer. Det bliver dog hverken en teaterkoncert eller en musical, men nærmere et musikalsk drama.
De medvirkende er:
- Morten Holst
- Julie R. Ølgaard
- Casper Crump
- Mattias Hundebøll
og i bandet sidder:
- Jesper Edvardsen
- Mads Wegner
- Frederik Bokkenheuser
Hvad: Sid Vicious – ’Sex Pistols’ With Love
Hvor: Bellevue Teatret
Hvornår: 4. - 18. februar
Hvordan: fra 125 kr. på Billetnet