Sankthans med kajak-rul
Foto: PRHvis man synes, Skt. Hans fejres bedst ved vandet, men stadig gerne vil befinde sig centralt i byen, er den perfekte mulighed der ved Knippelsbro.
...
Hvis man synes, Skt. Hans fejres bedst ved vandet, men stadig gerne vil befinde sig centralt i byen, er den perfekte mulighed der ved Knippelsbro, hvor Kayak Republic holder sankthans med stort bål, livemusik og hygge på kajen og på den store, flydende strandlounge, som ligger ude i vandet.
Der serveres grillmad fra kl. 17 (buffet, bøffer og chili-dogs), og kl. 18 er der kajakrulleshow i vandet. Frem til kl. 20, hvor bålet tændes, er der livemusik med Vits Johnson, og efter bålsangen er der dj og hygge. Sidste år holdt Kayak Republic også fest ved deres gamle base ved Langebro, men nu, hvor de er rykket over under Knippelsbro, har de meget mere plads, og de beskriver selv omgivelserne som et »rigtigt smørhul«, lidt hemmeligt placeret - midt i byen, men stadig helt i fred for trafik og larm.
Hvad: Sankthans ved Kayak Republic
Hvor: Børskaj 12 ved Knippelsbro
Hvornår: Lørdag 23. juni fra kl. 17
Hvordan: Husk kontanter til mad og drikke.