Tag en "Love Tour"

Tag en "Love Tour"

Udsigt over indre by fra Rundetårns top. Akvarel af Heinrich Gustav Ferdinand Holm (1803 - 1861). Blandt andet ses Vor Frue Kirke og Sankt Petri Kirke.

En ny type byvandring fortæller om kærlighedens København gennem tiderne.

Love Tour hedder en ny og anderledes oplevelse; en byvandrig, hvor man slentrende gennem indre bys gader og stræder lytter til beretninger om det romantiske København - om kærlighed, sex og skandaler.

"Tag din elskede under armen og gå med på en kærlighedens tidsrejse sammen med Love tours. Hør historien bag brylluppet, kysset og forloveren. Lyt til fortællinger om gejstliges sexskandaler, kærlighedsmagi, prævention, offentlige penismål og bordeller.

Gys over de uhyggelige tiltag mod onani, smil med over beretningen om pornoens indtog til Danmark i 1800-tallet, samt læg øre til meget meget mere spændende fra menneskets pikante og sensuelle sider," lyder det fra den ene guide, Torben Trojaner Frandsen.

Der er Love Tours hver onsdag kl. 19 hele sommeren igennem. Og vandringerne begynder på Bispetorvet foran Vor frues kirke i Nørregade.

Turen varer halvanden time og slutter ved Helligåndskirken på Strøget. Pris: 100 kr. pr. person.

Hvad: Love Touren på Mors Dag
Hvor: Vor Frue Kirke
Hvornår: Hver onsdag kl 19.00
Guider: Torben T. Frandsen og Catharine Dreano.

Læs mere på: love-tours.dk