Opossum Night
Foto: Udsnit fra flyerLørdag den 23. februar er Boxens dansegulv dedikeret til pladeselskabet Opossum.
En opossum er et nuser lille pungdyr, der, ligesom en raver, er mest aktiv i nattetimerne. Det er også navnet på et berlinsk pladeselskab, som udgiver glimrende techhouse og er inviteret til byen denne lørdag for at fejre lanceringen af (og den første udgivelse på) deres nye under-label Alpaca. Jep, den elektroniske musikscene er en svulmende urskov af labels og underlabels og sidelabels, som kun de mest utrættelige geeks kan overskue, så nok om det. (En alpaca er i øvrigt et tamt, lamalignende dyr, der er meget almindeligt i Peru, men nok om det også).
Det besøgende Opossum-crew består af Marcel Jochmann (Opossums ejer), Moritz Piske (som netop har udgivet tracket Slipless in Seattle) og Dub Taylor (som også udgiver tracks under navnene Tiger Skin og Korsakow).
Kælderen passes af hifly.dk-herrerne Lars Gregers og Klaus B plus aftenens arrangør Daniel Kaarill.