Aniel

Aniel Foto: Aniel http://www.facebook.com/#!/pages/Aniel/272390636048

På Frederiksberg Alle ligger Aniel, som er opkaldt efter englen af samme navn, der forbindes med skønhed, harmoni, fred og kærlighed. Det samme kan siges om butikken, der er i zen-agtig symbiose med naturlige materialer og det skønneste tøj og tilbehør til børn.

Aniels univers er cremefarvet og dufter af roser og lavendel. Her er ingen larm, skarpe kanter eller plastik i pangfarver. Alt er foldet og arrangeret som var det taget ud af Elle Decoration.

Hos Aniel finder du tøj og tilbehør til børn, alt sammen i rene, og gerne økologiske materialer. Stilen er enkel uden for mange dikkedarer og krummelurer og kvaliteten er i absolut top.

Det er fx hos Aniel, du finder små strikkede sko i bomuld, huer i silkestrik, bluser i bomuldsstrik, felin-strikket dragt i økologisk bomuld, små fine kjoler med blomster og flæser, undertøj i det lækreste bomuld og langærmede bodyer i uld-silke-blanding.

Det er ikke kun dine børn, men også dets omgiveler, du kan klæde lækkert på. Hos Aniel finder du også bløde bomuldstæpper, dyner, sengetøj, puder, plaider og fine vugger. Når børnene bliver lidt større, kan du ekvipere dem med trælegetøj som fx en rangle formet som delfin eller en lille hest på hjul.

Aniel sælger også hudplejeprodukter fra Weleda, enkelte boligting og tilbehør til dig, der ammer.