Centralhjørnet
Foto: Christian Als"Et nostalgi-bøsse-værtshus" kalder stamgæsterne Centralhjørnet, fordi intet ændrer sig her. Tonen er frigjort, og alle fra bistandsklienter til direktører er blandt gæsterne. Indretningen er traditionel som på et hvilket som helst andet værtshus.
Der er gardiner for vinduerne, så man kan ikke se ind, og navnet signalerer ikke noget i sig selv. Men når du kommer indenfor ser du straks, at dette sted er anderledes.
Indretningen er traditionel som på et hvilket som helst andet værtshus, men næsten alle gæsterne er mænd, og når kønne gråsprængte herrer smilende synger med på gamle Birthe Kjær-travere oppe i baren, så er der ingen tvivl, Cafe Centralhjørnet er et bøsseværtshus.
I lokalerne har der været beværtning siden 1852, og i de sidste 25 år har gæsterne primært været mænd, der var til andre mænd. Tonen er frigjort, og alle fra bistandsklienter til direktører er blandt gæsterne, og sådan har det været længe.
"Et nostalgi-bøsse-værtshus", omtaler stamgæsterne Cafe Centralhjørnet som, fordi intet ændrer sig her. De, der var med på cafeen i starten af dets bøsse-æra, er her stadig, og pånær en naturlig patina, ligner alt og alle sig selv.
Af en eller anden grund er her mest travlt søndag eftermiddag, hvor der for alvor er dansktopstemning og glade dage på det gamle værtshus i Kattesundet. Det er ikke noget man kan se udefra, men de københavnske bøsser har vidst det i årevis.
Læs Alt Om Cafe & Natteliv i København.