Det Kongelige Teater - Gamle Scene

Det Kongelige Teater - Gamle Scene Foto: Rune Feldt

Gamle Scene er teatrets opera- og balletscene. Her er en hel del Wagner, Richard Strauss og Bournonville på programmet, men selvfølgelig serveres der også en portion italiensk medlodiføring via Verdi, Puccini og Rossini og mere moderne trin som dem af George Balanchine. Endelig er Mozart svær at komme uden om.

På de røde sæder sidder cowboybukser side om side med pressefolder, opera er ikke længere kun for folk med pænt tøj. Det gælder også for Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv.

Når abonnementsalget starter er der som regel kø og tendens til panik. Det er overhovedet ikke svært for operakompagniet at få publikum til at komme til forestillingerne, der efterhånden består af flere og flere tunge tyske romantiske værker. Gamle Scene er teatrets opera- og balletscene. Her er en hel del Wagner, Richard Strauss og Bournonville på programmet, men selvfølgelig serveres der også en portion italiensk medlodiføring via Verdi, Puccini og Rossini og mere moderne trin som dem af George Balanchine. Endelig er Mozart svær at komme uden om.

I 2004 er det Kongelige Teater begyndt at bevæge sig ind på det rytmiske marked. Med koncerter som bl.a. Alicia Keys, og fire aftener under Copenhagen Jazzfestival, er der lukket op for at den rytmiske musik nu også får adgang til den smukke sal. Der vil fortsat blive afholdt rytmiske koncerter på Det kongelige Teater i det omfang, de ikke generer Teaterets faste forestillinger, og så længe det er musik, der passer til omgivelserne.

Man vil således ikke finde punk eller heavy metal koncerter på programmet, men f.eks. samarbejdet mellem Det Kongelige Teater og Copenhagen Jazzhouse, ser ud til at kunne fortsætte i fremtiden. Dette samarbejde blev iværksat før Jazzfestivalen 2004, og præsenterede med stor succes fire aftener med bl.a. Herbie Hancock og Dissing/Andersen & Brazz Brothers.

Ambitionsniveauet er i det hele taget steget, og det er lige før dampen fra hele maskineriet får taget til at lette.