Taste
Bernard Berthiers skønne kager fra Taste. Foto: Else BjørnHer er alt hjemmelavet - både chokoladerne, de lækre kager, middelhavssalaterne, supperne, brødet - og 80 procent af råvarerne er økologiske. I sofaen kan du drikke te.
I Store Kongensgade lige om hjørnet fra Marmorkirken ligger delikatessebutikken, cafeen og take-awayen Taste, som engang hed Cascabel. Her er alt hjemmelavet, og 80 procent af råvarerne er økologiske. Alt sammen fremstillet af en flok franskmænd og ejeren Bernard Berthier, der indtil 2004 drev den franske restaurant Le Basilic. Niveauet på Taste er langt over mange af byens andre take aways, men priserne er rimelige.
Bernards dag begynder på grønttorvet, og menuen skifter hver dag. Vil du have kød til din salat, kan du f.eks. vælge kyllingelår, kalvesteg eller kalkunbryst. Taste har hver dag en varm ret, som du enten kan tage med eller spise i cafeen, hvor du også kan få et glas vin eller en øl.
Foruden dagens ret, kan du f.eks. få chokolader, lækre franske småkager som madeleines, middelhavssalater, suppe og brød, ligesom du kan købe marmelader og chutney på fine glas, hvis du mangler en værtindegave.
Det lille frokoststed blev i 2006 udvidet med en lille te-salon med sofa og dybe, bløde lædermøbler, hvor du kan vælge mellem en håndfuld Perch-teer i mange farver til de skønne, franske kager og småkager som Sablés, Ameretto-makroner og Madeleines.