Omtale
Føj til favoritter Del Send
Natteliv | 24/10/14

Wessels Kro

Wessels Kro

Sværtegade 7
1118 København K

Åbningstider

Man-torsdag: kl. 16-05
Fre-lørdag: kl. 14-05
Søndag lukket

Kontakt

33 12 67 93
 

Genre

Cocktailbar

Natklub

 

 

 

  • Foto: Martin Sylvest Andersen Foto: Martin Sylvest Andersen
Et af de oprindelige stoppesteder i indre bys minefelt.

Det legendariske værtshus i Sværtegade er et af byens allerældste med en historie, der går tilbage til 1772. De første par leveår var det dog i Læderstræde, man kunne besøge beværtningen, der først i 1774 rykkede til de nuværende lokaler.

Kroen er opkaldt efter den norske forfatter og digter, Johan Herman Wessel, der er bedst kendt for sine parodiske og satiriske tekster - bl.a. "Kiærlighed uden strømper" fra 1772. Årsagen til, at netop han skulle lægge navn til kroen skyldes, at det var i disse lokaler, at Det Norske Selskab, der bl.a. talte Wessel selv, i slutningen af 1700-tallet lagde planer om, hvordan Norge kunne løsrive sig fra Danmark.

I dag er Wessels Kro kendt som et klassisk brunt værtshus - komplet med nostalgi, tætte røgskyer, billige bajere og terningespil ved ethvert bord. Kroen holder åbent til kl. 05 fra mandag til lørdag, så der er rig mulighed for at få en øl ude på de små timer hele ugen.

Brugeromtale
Oprettet af: Jens Toftegaard Christiansen 22. nov 2013

Wessels Kro er indbegrebet af hygge og god stemning. Et brunt værtshus med historie midt imellem alle de moderne barer. Hvorfor råbe til hinanden, når man kan hygge sig over en øl og spille terninger?

Wessels Kro er opkaldt efter den norske digter Johan Hermann Wessel. Det var nemlig her, det norske selskab i slutningen af 1700-tallet sad og pønsede på løsrivelsen fra Danmark. Wessels Kro er en af byens ægte, brune værtshuse, som tiltrækker et bredt klientel. Langbordene og det mørke interiør vidner ikke om, at det er et af de bedste steder at spotte kendisser. Men det er det. Wessels er et yndet refugium for områdets mange natklubgæster. Specialøl fra anker og sjusser indtages i rigelige mængder på Wessels, ofte i selskab med et par raflebægre og en stor portion glade gæster.

I gamle dage var Sværtegade lig med Berlingske Tidendes trykkeri, og mangt en typograf eller journalist har endt sin vagt med en øl på Wessels. I dag er Sværtegade blevet moderniseret og smarte tøjbutikker ligger side om side med fancy barer og cupcakes. Men Wessels Kro ligger stadig som det charmerende tilflugtssted for dem, der værdsætter originalitet og udpræget hygge.

 

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Bid 20% af prisen på Byens Bedste Burger 2014

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

Tilmeld dig AOKs musik og natteliv-nyhedsbrev. Bliv opdateret på byens koncerter, cocktailbarer, klubber og alt der rører sig i nattelivet hver uge. Bare skriv din email her.

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester