
Her er højt til loftet og meget lys strømmer ind fra de mange vinduer - faktisk er hele siden mod gårdhaven i glas. Og så ligger det lige ved siden af Øksnehallen og Husets Teater. Gæsterne er en blanding af lokale, messebesøgende og turister fra hotellerne i området.
Køkkenet sætter en ære i at lave maden fra bunden, og menukortet er stort med bud til både dem, der mest er sultne for sjov, og de der vil have en bøf, selvom spisekortet også har en del grønne og vegetariske retter.
Brunch på Cafe mandela er presset til angstprovokerende 150 kr per pers - det giver altså 375 kr for to voksne og et barn til en gang æg og bacon. Til den pris kunne man jo næsten forvente at man opdrættede grisene på økofodder i baggården og lavede langtidshævet surdejsbrød fra eget bageri. men Mandelas brunch er tværtimod så ringe, at selv ikke den allerslemmeste færgebuffet kan slå den i præproduceret mikrobølgemad, tynd kaffe og sløj betjening. En kort overgang lavede man, som der stadig står i anmeldelsen her, en hjemmelavet og lækker brunch med gode oste og chutneyer fra egen opskrift, men de dage er åbenbart forbi nu. I dag er det den slags æggemos som kommer fra en spand og aldrig har set skyggen af et æg, og ovnvarmet bacon og pølser som ville passe bedre i kogefadene langs motorvejen. Både brunchen, stemningen og prisen er simpelthen skandaløst. Hold dig væk!
i was in the cafe with my baby, which made it impossbile for me to go and get my tee. I asked for a tee and a water. he brought the tee and said i have to go and get the water myself because the water is free and he won´t make any money with it. the price for a chai latte in this place is 38 DKK !!! never experienced such a horrible waiter before.
Efter at havde læst diverse anmeldelser af brunchsteder, faldt valget på Café Mandela, dels fordi det var praktisk i nærheden, og fordi anmeldelsen satte forventningen i stil med københavns bedste brunch.. helt fantastisk!
Virkeligheden er en anden.
For 125,- forventer jeg en lækker brunch, glad servering og højt humør.
Det jeg fik var, stenet servering, tam juice, smags og kønsløs brunch buffet, skåret frugt der havde stået for længe og et helt igennem trist helheds indtryk.
Mit medbragte selskab var godt, men det er næppe noget man kan ligge Cafe Mandela til last for.
Den eneste årsag til en stjerne er croissanterne, som faktisk var gode.
SKUFFENDE. Lokalet var hyggeligt, menukortet spændende og maden veltillavet, men mit indtryk af Mandela er desværre præget af, at tjeneren var fuldkommen mat og opgivende og lignede en, der havde tømmernænd.
Mine forældre, min kæreste og jeg følte os i hvert fald temmeligt uønskede og påvirkede af hans dødbider-karma og tydelige uvilje mod at være på arbejde. Bestikket smed han skødesløst på bordet, og det lod til at irritere ham, at vi bad ham forklare, hvilke typer øl og cider, drikkekortet omtalte.
Og det var ikke, fordi han havde travlt. Caféen var næsten tom, skønt det var en lørdag aften kl 20 - måske fordi der desværre med jævne mellemrum bredte sig en stærkt parfumeret lugt af toiletrens i hele lokalet, hvilket var endnu et stort minus.
Vi havde bestilt to gange argentinsk oksefilet og to gange tapastallerkener, og da maden kom efter en kort ventetid og viste sig at være indbydende anrettet og velsmagende, var det dårlige indtryk svært at få bugt med. Tjenerens attitude vedblev at være uoplagt og stenet, og det kunne køkkenets gode arbejde desværre ikke råde bod på.
Eftersom området bugner af lækre madsteder, er god betjening en af de ting, som afgør, om man kommer tilbage eller vælger et andet sted næste gang. Her dumper Mandela.
Jeg har både spist brunch udenfor på Onkel Dannys Plads i den sene sommersol - superlækker og ret billig brunch i øvrigt. Kunne snildt gøre det ud for både morgenmad og frokost, og så var det alt andet end kedeligt, selv om tilberedningen var udsøgt. Vi var også en stor gruppe, der spiste tapas en aften - og igen: høj kvalitet og fornuftig pris. Venlig og nede-på-jorden betjening. stilet
En virkelig uhøflig tjener! Det virkede som om han ikke på nogen måde ønskede os der, og blev vred da han hørte vi kun skulle have noget af drikke.
Ellers var det okay. Rigtig hyggeligt sted, med en fed indretning osv.
Søndag formiddag den 9. oktober spiste min kæreste og jeg brunch på Café Mandela.
Mit allerførste indtryk var dårligt - jeg blev allerede, da vi meldte vores ankomst, afkrævet betaling for maden. Det har jeg aldrig været ude for andre steder, end ved en pølsevogn.
Hvad thé angik var der to muligheder, enten earl grey eller aflever yderligere kr 25 for en håndsyet pose Kusmi.
Vi fik vores juice udleveret og det var den anden skuffelse. Det var den billigste Aldi-juice, jeg har været i nærheden af og for kr 125 for en udvidet morgenmad (alias brunch) forventer jeg en bare nogenlunde anstændig juice, som man får det talløse andre steder i byen.
Buffeten bestod af hvad der ved første øjekast lignede et almindeligt sortiment. Der var helt fersk og næsten smagløs røræg (og hverken salt eller peber at se nogen steder), men ingen bacon eller pølser.
Til gengæld var der pandekager. Troede jeg. De var kvalmt søde og smagte som om de var lavet af muffindej. Selv om jeg har en sød tand og ikke er kræsen, kunne jeg ikke få mere end to bidder ned. Føj.
Rugbrødet var desværre ikke groft, men smagte nogenlunde. Af hvidt brød var der ET at "vælge imellem". Der var friske croissanter, som min kæreste syntes var lækre - dagens eneste højdepunkt.
Der var et lille sortiment af kødpålæg og én type ost, sikkert økologisk, men uden smag af nogen art. Der var også 4 slags marmelade, desværre uden skilte, så jeg prøvede to. Den ene lignede blommemarmelade, og var (tror jeg) en alt for sød rabarbermarmelade med kanel. Den anden var et udmærket, mørkt bærmix.
Af gammel vane forsøgte vi at spise op, men måtte opgive. Det var ganske enkelt for ringe. Jeg vil på det kraftigste fraråde folk brunch på Café Mandela.
Den rustikke indretning med hvad der lignede tidligere skoleborde og fritlagte bjælker i loftet er en smagssag. Havde jeg set lokalet uden mad og gæster, ville jeg have tippet det til en fillial af Kirkens Korshær eller Kofoeds Skole (og det er ikke for at sige noget grimt om deres vigtige arbejde!).
Der er noget, der gør, at jeg bliver ved med at komme tilbage til Café Mandela, der ligger på Halmtorvet med udgang til én af Københavns Oaser i gården på Onkel Dannys plads.
Måske er det den hyggelige og afslappede stemning? Måske er det på grund af den venlige betjening? Det har i hvert fald en masse at gøre med den super lækre mad til meget rimelige priser.
Sidst jeg besøgte Mandela fik jeg den mest møre og velsmagende lammeskank, jeg har smagt. Med en pris på 145 kr. var der råd til en dessert, men jeg havde desværre forspist mig og måtte "nøjes" med en vellavet kop kaffe.
En grund til at jeg vender tilbage til Mandela er i øvrigt, at de skifter menu hver måned. Og der er altid noget godt på den tre-retters menu, som jeg får lyst til at prøve...Gad vide hvad de finder på til september?
Jeg var på Mandela torsdag d. 5. juni og så frem til det, da Mandela havde fået hele 5 stjerner i Politiken.
Jeg startede med en Strawberry Daiquiri, der absolut ikke var noget at skrive hjem om, så jeg sad og ønskede jeg havde bestilt noget andet, mens jeg drak den. Da min aftale dukkede op bestilte vi 2 retter fra juni menuen - grillede scampi på røgede kartofler, hvidløgscreme og ramsløg til forret og sommerbuk m/ cognac-rosinsauce og svampegratin. Lyder godt, ik?
Forretten fremstod dog desværre som lidt for kønsløs - rejerne var fine i konsistensen men marinaden manglede power, de røgede kartofler mindede mest af alt om almindelig kogte kartofler i skiver, og hvidløgscremen var i overvejende grad anonym.
Sommerbukken havde desværre fået for meget, og kartoflerne havde vist også ligget lidt for længe på en pande med olie (eller hvordan de nu var tilberedt). Svampegratinen var langt fra så interessant, som den kunne lyde, og var den eneste "grøntsag" i retten, så efter min mening ville retten vinde ved at tilføje f.eks. aparges eller andet grønt.
Hvad maden ikke leverede, leverede til gengæld betjeningen, der var sød og opmærksom under hele middagen - vi spurgte f.eks. om det var muligt at få olivenolie til brødet (havde fået smør) og selv om det ikke var noget, de egentlig serverede til brødet, varede det ikke længe, før der stod en lille skål med olie på bordet. Til kaffen spurgte vi efter de små chokolader, der tit følger med, men det havde de ikke (vi er altså ikke nasserøve, selv om det måske lyder sådan med olien og chokoladen :-)). Alligevel varede det igen ikke længe, før der dukkede en lille tallerken med revet chokolade op.
Alt i alt et meget sympatisk sted, som jeg gerne ville give mere end tre stjerner, men denne aften synes jeg desværre ikke maden berettigede til mere.
Jeg kommer dog gerne forbi til en øl eller et glas rødvin (og måske et måltid mad...).
Mandela er hyggelig, og der er noget ganske særligt over stedet som nok bedst kan betegnes som nærvær. Der er altid rare mennesker, men desværre har der været lidt for røget - ved ikke om deres rygepolitik ahr ændret sig...Priserne er rimelige og betjeningen venlig.