Kære læser. Jeg har en mistanke om at vi bor nu i et paranoid land. Om det kunne være mediernes skyld, det ved jeg så ikke.
Jeg blev smidt ud af det her sted, fordi jeg nægtede at aflevere min lille lommekniv til bartenderen. Det er hverken en hammer eller en høvl hvis nogen skulle synes, at argumentet om værktøjet var passende. Det er en lille foldbar lommekniv. Den bærer jeg ellers altid på mig i en diskret skede ved bæltet uden at tage den ud uden en fornuftig grund. Denne aften var jeg hverken høj, fuld eller provokerende. Jeg havde ikke sagt et grimt ord til nogen.
Først of frememst synes jeg, at det med at aflevere den til bartenderen var en dårlig idé fordi Understellet ikke har en garderobe og fordi jeg kan ikke være sikker på at den ikke forsvinder når jeg skal have den igen. Han kunne have bedt mig at lægge den i lommen, nu når den var så farlig tænker jeg.
For det tredje har jeg heller ikke tænkt mig at aflevere mine sko, nøgler, lommelygte som jeg har på mig til nogen. Selvom nogen synes de er farlige. Så må hellere Understellet undvære mine penge. Den lille lommekniv jeg har er fuldt lovlig fordi den er så lille. Den kan hverken låses eller betjenes med en hånd. Jeg bærer den ellers alle steder, fordi den er praktisk. Og lovlig.
Hvis det skulle have været fair, så skulle have bartenderen bedt fyren som sad ved bordet med kuglepennen i hånden om at gå. Også de folk som sidder med flasker i hånden eller på bordet er typisk farligere end dem der sider uden. Og også dem med skæg er typisk farligere end andre. Og dem med tatoveringer.
Ellers føler mig lidt uretfærdigt behandlet.
Hvis i spørger mig, så - NEJ. Det her sted vil jeg bestemt ikke anbefale til nogen.
Nu er det snart jul, derfor må man tænke kun gode tanker. Derfor er mit ønske til bartenderen, at han finder sig en dejlig kæreste.