Omtale
Føj til favoritter Del Send
Natteliv | 30/09/14

Tyrolia Bier Klub

  • Foto: Anders de Lichtenberg Foto: Anders de Lichtenberg
  • Foto: Anders de Lichtenberg Foto: Anders de Lichtenberg
  • Foto: Anders de Lichtenberg Foto: Anders de Lichtenberg
  • Foto: Anders de Lichtenberg Foto: Anders de Lichtenberg
Du kan nyde velskænkede fadøl, dansepiger i tyrolerkjoler og afterski-klassikere på anlægget på Københavns nye afterski-bar.

Mange mennesker i højt humør er et sikkert syn, hvis du befinder dig i Vestergade en fredag eller lørdag aften. Og nu kan en af byens mest befærdede festgader glæde sig over endnu en "beboer".

I begyndelsen af oktober slog Tyrolia Bier Klub nemlig dørene op. Konceptet er klassisk afterski-bar med fadøl, tyrolerpiger samt velkendte sange fra både ny og ældre dato. Læg dertil 300 ski, en ægte snescooter og siddebåse bygget som skilifte, indbygget køleskab i flere af barbordene og voila - du har afterski-stemning for alle pengene.

I baren kan du - udover almindelige fadøl - bl.a. købe en hel ski fyldt med shots eller en bobslæde med øl og sprut. Hvis du bestiller Tyrolia Bier Klubs signatur-shot, er der ligefrem ild i baren ved serveringen.

Tidligere har feststeder som Woodstock og Frøken Nielsen været at finde i lokalerne på Vestergade 12, der i fem måneder har været arbejdsplads for håndværkere, som har knoklet for at gøre Tyrolia Bier Klub klar. Det betyder, at lokalerne har gennemgået en større renovering, så der er kommet masser af træ og ski-rekvisitter for at tilføre den helt rigtige ski-stemning.

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.