
De politiske opslagsværker er aldrig langt væk, så man i tilfælde af uenighed kan finde frem til udiskuterbare facts. I tråd hermed er plakater med, stemmesedler og hele kongerækken hængt op rundt omkring på væggene, så du både kan se navn og data på de, der tilhører på landets indflydelsesrige fåtal lige nu, og de, der gjorde det tilbage i tiden.
På Toga samtaler man. Her kan den landevejsfarende og landsretsdommeren mødes i debat, for her handler det ikke om hvem man er, men om hvad man mener, og om hvordan man argumenter for det. Derfor er Toga stedet for de politiske ungdomsorganisationer, journalister, mf'ere og andre engagerede og debatlystne hoveder fra 20 år og opefter.
I baren kan du købe den berygtede von Oosten-bitter. 2,3 % af alt von Oosten, der købes i Danmark, sælges på Toga Vinstue, så den kan med rette kaldes for stedets stamdrik. Få en af politikerne til at skænke dig en, næste gang du kommer forbi til en snak.
Toga skiftede ejer 1. februar 2005.
Læs Alt Om Cafe & Natteliv i København.
Denne gamle bodega er et hyggeligt tilholdssted, der elsker at diskutere politik. Indretningen er af pænt ældre dato. Der hænger således en række konger, hvoraf den sidste er Frederik IX, så indretningen hidrører formentligt fra 60erne. Her finder du også en række buster af gamle politiske personligheder.
Hvis du gerne vil opleve en lidt speciel stemning, er dette et godt sted at begynde.