...
I vores naboland mod syd, hvorfra den danske elektroniske musikscene henter meget af sin inspiration, er det der med døgnrytmen ikke noget, man går så meget op i.
Bestemt heller ikke nytårsaften, hvor festerne på klubberne i Hamborg og Berlin snildt kan starte kl. 10 om formiddagen (hvor privatfesterne er ved at dø ud) og køre et døgns tid efterfølgende. Eller mere.
Helt så vildt bliver det ikke i København i år, men vil man have noget, der smager lidt af fugl, er KB18 i Kødbyen altid et godt sted at vælge.
Her fyrer rave-indianerne fra Tipi igen op for deep- og techhousebålet og holder det kørende til godt op ad formiddagen. Navnene bag pulten er spanske Affkt samt Martin Decara, MHM One og Strung Fellows.
Hvad: Tipi New Year’s Eve
Hvor: KB18, Kødboderne 18
Hvornår: Lørdag 31. december kl. 23.55 til ?
Hvordan: 100 kr. på Billetto , 120 kr. i døren