Efter seks år og 29 fester er det allerallersidste chance på lørdag. Og der lukkes og slukkes med et brag.
Efter seks år og 29 fester holder festfolkene fra Zerrbild nu deres allersidste fest. Det sker lørdag 28. september, hvor de har booket den tyske super-dj Koze som aftenens hovednavn.
»Vi kan ikke rigtigt tage det meget højere«, lyder det fra arrangørerne. »Nu har vi ligesom præsenteret København for vores største helte. Zerrbild med Burger/Voigt live var den bedste fest nogensinde, og da Superpitcher spillede til vores femårs fødselsdag! Og nu Koze...! Vi går ud med at brag!«
Og ja, folkene fra Zerrbild har virkelig udvist en bemærkelsesværdig næse for at booke de helt store talenter, lige før resten af verden opdagede, hvor fantastiske, de var. Det skete for undertegnede, der har græmmet sig til døde over at gå glip af den aften, hvor de havde booket den tyske duo Format:B, som producerer noget af det mest sublime dansemusik, man kan forestille sig. Jeg opdagede dem først en måned efter, sammen med resten af verden, og der var det for sent. Tænk, at de har stået lige nede i Kronprinsessegade og spillet. Jeg græmmes stadig!
Lørdag er det så sidste chance for at suge til sig af Zerrbild-fyrenes booking-talenter og musiksmag. De kalder festen »Den allersidste på Planeten Jorden«. Måske antyder de, at de vil dukke op igen andetsteds, uventet. Man kan jo håbe.
Mainfloor:
DJ Koze (Kompakt/International Pony/Hamburg/DE)
Hervé AK (Kompakt/K2/DV1/Lyon/FR)
Blagger live (Perspectiv/Tic Tac Toe)
Kælder:
Atle (Selector/Knuckles/Tic Tac Toe)
Mathias Mesteño (Upon.You/Tiac Tac Toe)
Daniel Kaarill (Zerrbild/Culture Box)
Bonusinfo: Koze har remixet den danske duo Blaggers track Strange Behaviour. Blagger spiller live for første gang nogensinde denne aften.
Nedenunder styres festen af Atle, Mathias Mesteño og Zerrbild-mand
Daniel Kaarill.