Omtale
Føj til favoritter Del Send
Natteliv | 18/04/18

Taphouse

Taphouse

Lavendelstræde 15
1462 København K

Åbningstider

Åbningstider: mandag 15-00, tirsdag-onsdag-torsdag 15-02, fredag-lørdag 12-03, søndag 12-00

Happy hour: mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og søndag indtil kl. 18

Kontakt

8887 6543
 

 

 

 

  • Fadølshane. Dog ikke fra Taphouse, da de stadigvæk var ved at renovere, da artiklen blev skrevet. Foto: Ikke oplystFadølshane. Dog ikke fra Taphouse, da de stadigvæk var ved at renovere, da artiklen blev skrevet. Foto:
En af byens største ølbarer har mere end 60 fadølshaner.

Lige ved Rådhuspladsen og løbende parallelt med Strøget ligger Lavendelstræde.

Det lille hyggelige stræde gemmer dog på noget stort - nemlig en af Københavns største ølbarer.

Taphouse hedder den, og som man på baggrund af navnet nok kan regne ud, gør de sig meget i fadølshaner.

Rigtig mange fadølshaner - her er faktisk over 60 stk., hvilket ifølge kendere skulle være Europas største udvalg.

De bliver fyldt med skiftende gode sager, som bliver serveret ved forskellige temperaturer fra kølerum i kælderen.

Fokus er på forskellige kvalitetsøl - primært fra små og mindre bryggerier fra såvel danske som udenlandske bryggerier. Og hvis du allerede nu synes, det kan være svært at vælge på et ølkort, så bare vent til du står på Taphouse, her er vitterligt noget for enhver smag.

Taphouse består af et gæsteareal i stueetagen på ca. 130 m² og i kælderen er der yderligere 70 m², hvor man kan nyde øl. På vægge og i barerne er der brugt rustikt vintagetræ, for at skabe en god atmosfære.

Kendte kræfter bag
Det er folkene bag Ølbaren på Nørrebro, der også står bag Taphouse.

Nemlig brødrene Lars og Ulrik Nørregaard samt Jan K. Hansen. Lars Nørregaard har påtaget sig ansvaret som barchef og som souschef og ølambassadør er Jens Ungstrup blevet ansat.

Jens er velkendt i danske ølkredse og har anmeldt mere end 28.000 øl på ratebeer.com.

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.