Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Natteliv | 30/04/08

Take 6

OBS: er lukket. Her ligger nu en sandwichbar.
Som nabo til et træningscenter på Nygårdsvej ligger det lige til højrebenet at sælge vitaminbomber i fast og især flydende form. Navnet refererer til statens kampagne Seks Om Dagen, der opfordrer borgerne til at spise seks frugter eller grøntsager hver dag.

Ideen til en juicebar fik englænderen Corey Barrow, da han i Amazonas mødte en fyr på 96 år, der takket være sit kendskab til naturens eget vitaminskab var frisk som en ungersvend og af samme årsag var blevet en særdeles levende legende i sin landsby.

En af de ingredienser, som Corey bruger, er tørrede gojibær, som stammer fra Tibet. De er også kendt under navnet lykkebær på grund af den velvære, energi og det overskud deres store indhold af C-vitaminer, betakarotin, aminosyrer og mineraler siges at give.

Bestiller du juicen Brazilian Breakfast indholder den banan og hjemmelavet kokosmælk foruden gojibær, som smager af en mellemting mellem kirse- og tranebær. Du kan også lade dig friste af en flydende Spa behandling, en Full Metal Jacket eller storsællerten Purple Rain.

En anden ingrediens, som Corey bruger ofte i sine juicer og smoothies, er hjemmedyrkede, økologiske hvedespirer, som forenklet sagt øger kroppens indhold af naturlige antioxidanter, øger blodet evne til at optage ilt og er rensende og gavnlig for huden. Hvedespirer kan f.eks. indtages som et shot med lidt ananasjuice. Desuden dyrker Corey selv wheatgrass, som kan indtages i shots på stedet eller købes med hjem, og som et nyt tiltag kan man nu også købe udstyr til hjemmedyrkning af de sunde spirer. 

Take Six' proteinshakes bør drikkes lige efter træning, hvor kroppen er mest sulten. De fås med vanille- og jordbærsmag og er blandet med kokosmælk.

Trænger du til fast føde, kan du om morgenen få yoghurt med honning og hjemmelavet musli af blandede kornsorter, tørrede bananer, rosiner, gojibær og kokosflager. Eller du kan bestille en økologisk, pastasalat, som du kan spise i baren eller tage med hjem. Som noget nyt har Corey tilføjet en Atkins-inspireret low carb salat til dem, der prøver at forene vægtkontrol med take away-mad!

Du kan også få braziliansk kaffe i urbane versioner, varm kakao og hvid te, som indeholder tre gange så mange antioxidanter som grøn te - to go i bægre med låg eller til at drikke i baren.

Trænger du til at få kontorkroppen løsnet op, kan du enten bestille tid hos Take Six' massør, eller du kan købe dig til 20 minutters massage i en af de seks massagestole, som tager sig af den øverste eller nederste del eller hele ryggen.

Den lille juicebar på 35 kvadratmeter har kundetoilet.

Take Six åbnede 1. juli 2007.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Det er en super lækker og

Det er en super lækker og smagsfuld juicebar, dejlig atmosfære og hyggelig betjening. At sidde og nyde en lækker smoothie i massagestolen og lade tankerne flyve, giver ny energi til både krop og sjæl. Helt klart et sted vi vil besøge næste gang vi kommer til københavn.

 

Ja, jeg ved ikke, hvad der er galt med Malene V Hansens smagsløg. Der var intet i vejen med den juice, jeg fik. Og betjeningen var meget imødekommende - jeg følte mig set og anerkende, selv om jeg er kommet i "den usynlæige alder".

 

Har været hos take six, 2 gange nu, det må siges at være en gang for meget, troede at det måtte være en fejl første gang derfor prøvede jeg igen, ups. det tog ca 12 min at lave 2 shakes, (vi var de eneste der)og så var de så vandet at man troede det var løgn da hun bedte om 38kr?WHAT, gode shakes så prøv joe and the juice eller café chill out på frederiksberg, de kan lave shakes.

 

Den bedste juicebar i Danmark. Dejlige og afslappende omgivelser, super betjening og et helt fantastisk lækkert udvalg.

Hvorfor er det ikke Take Six som ligger spredt ud over hele byen, som fx Baresso?

 

visionært og vitamint fuldt koncept. Særligt hvede-græs-drinksene er ekstraodinært gode.

 

Byens bedste juicebar!! Alt er frisklavet, ser indbydende ud og smager skønt. Der er en god betjening og rar atmosfære. Så er det også forfriskende at man kan få lidt mere utraditionelle ting i sin juice/smoothie som fx. gojibær, spirulina og macca. Take 6 er en af de få steder, hvor de selv dyrker og sælger wheatgrass - et shot svarer til 2kg grøntsager, så skulle man vidst være dækket ind for en dag;o)

 

Dejlig afslappende atsmosfære og god og venlig betjening.
Deres juices og smoothies er lækre og friske og de har sundhed i højsæde. Desuden er de et af de få steder i københavn der dyrker og sælger hjemmegroet wheatgrass. Det er bare alt i alt en rigtig lækker lille cafe.

 

Super lækkert sted, med høj kvalitet. Afslappende, spændende og SUNDT. Et rart sted at komme og god betjening. Friske og Dejlige juices og shmooties.
Et sted jeg helt sikkert vil komme igen.
Jeg kan også kun anbefale at man prøver en af de sunde Wheat grass shots, så er velværen i top.

 

Friskt, lækkert og økologisk. En oase midt i København.

 

Spændende sted med høj kvalitet.
Sundhed for alle pengene.
Dejlig juice, vidunderlig kaffe og hyggelig varm stemning.
Lige til at køre langt efter og umulig at gå forbi, når man er i nærheden.

 

En perfekt afslutning efter hård træning i Fitnessdk lige ved siden af :-) Krop og sind oser af velvære!

 

Take six er helt i top. Man får en rigtig god betjening og føler sig godt tilpas i den smukke indretning. Skønt at få masseret ryggen mens man nyder en friskpresset juice eller smoothies. Det smager herligt og så gør det jo ikke noget, at det også er sundt.

 

Det er bare en super rar stemning Corey skaber. Man føler sig meget velkommen. DE smoothies, de laver, er spændende og velsmagende. Og så er jeg helt vild med massagestolene..... Det bliver ikke sidste gang jeg smutter forbi Take six.
Tina

 

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media