Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Natteliv | 29/04/08

Submarine Launch Party

Tidspunkt

Lørdag 3. maj. 2008, kl 21:00

Halfmachine

Teglholmen Østkaj 43
2450 København SV

 

  • Foto: Mathias Vejerslev, PR-foto M/S Halfmachine Foto: Mathias Vejerslev, PR-foto M/S Halfmachine
På lørdag kl. 12 søsættes verdens største, privatbyggede ubåd UC3 Nautilus i Københavns havnevand. Begivenheden fejres med fest i Sydhavnen.

Den 3. maj kl. 12 rammer verdens største civile og selvbyggede ubåd, UC3 Nautilus, bølgetoppene for første gang. Det sker i Københavns havn ved B&W og akkompagneres af champagnesprøjt, cheerleaders og festligt brass-band.

 

Båden er bygget af Mister Ubåd himself, Peter Madsen, og hans crew, der kreerede deres første selvbyggede ubåd, Freya, i 2002. Den næste, Kraka, blev søsat fra Holmen i foråret 2005. Opmærksomme folk vil have set ubådene sejle rundt i hovedstadens havnevand mange gange, og nysgerrige forbipasserende er også ofte venligt blevet inviteret indenfor i de selvbyggede sjældenheder, når de har ligget ved kaj i kanalerne. Den nye, kulsorte kæmpe er 17,8 meter lang, vejer 32,5 tons og kan rumme otte personer, og planen er, at den skal på jordomsejling - som den første ubåd i verden. Båden er blevet bygget ved det gamle B&W-værft af et hold på 25 mand, som har været i gang med projektet i cirka to år.







Dén slags selvbygger-pioner-ånd er de selvfølgelig dybt begejstrede for hos det maskinglade kunstnerkollektiv Halfmachine, så vanddåben fejres indlysende nok med en fest på det fortøjrede bådmirakel M/S Halfmachine i Sydhavnen. Her bliver der masser af mulighed for at besigtige det nybyggede undervandsfartøj samt få sig en sejler-svingom under dæk på den stemningsfulde og festligt-mysteriøst indrettede båd ved siden af. Lastrummet vil fyldes af elektronisk undervandslyd fra dj Quickstep, Periskop og dj Daniel samt dyb, dyb bas fra dubstepmesteren 2000F, der utvivlsomt vil spille et par af udgivelserne fra sit eget pladeselskab, opkaldt efter verdens ondeste dybhavsmonster: det mangearmede sugekopbæst Kraken.

 

Line up:
Dj Quickstep (Culture box)

Periskop (live)

2000F (Below/OHOI!/Kraken)

Dj Daniel (d´store mix)

 

VISUALS: Sune P

 

UC3 music Tobi Twang

Du skal være logget ind for at tilmelde dig denne begivenhed

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media