Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Natteliv | 22/07/08

Stella Polaris 2008

Tidspunkt

Søndag 3. aug. 2008, kl 12:00

Østre Anlæg

Stockholmsgade 24
2100 København Ø

Kontakt

33 15 78 75
 

 

  • Foto: PR Foto Foto: PR Foto
Søndag den 3. august indtager chillout-eventen Stella Polaris Østre Anlægs blidt bakkede landskab. I år kan man blandt andet opleve Lulu Rouge vs. Trentemøller, Chris Coco, Aura og Gooding/Dockerty.

Nationens største chillout-event svøber nu for ellevte gang sit elektroniske lydtæppe omkring parkens augustgrønne træer og de tusindvis af afslappede og søndags-glade mennesker, der møder op hvert år for at synke ned i ternede tæpper og lade de piblende og knasende lydflader sno sig ind i øregangene.
Den første Stella Polaris nogensinde blev afholdt i 1997 i Århus omkring en dj-pult, en rusten fadølshane og et pavillontelt fra Silvan. Siden er det populære lørdags-arrangement i Vennelyst Parken vokset betragteligt i størrelse, og i 2002 rykkede Stella Polaris for første gang til København: de første to år i Frederiksberg Have, og siden i Østre Anlæg. Med de mange års erfaring er hovedkræfterne bag, Nicka og Kalle B, efterhånden verdensmestre i at skabe de helt rigtige rammer om den unikke elektroniske heldags-event.
Arrangementet appellerer både til elektroniske feinschmeckere, smilende børnefamilier, blævre-øjede efterfester og kælne kærestepar med kys og kølig hvidvin, og når vejrguderne er på arrangørernes side og solen bager fra en blå himmel, stiger stemningen i parken til paradisiske højder.

Sidste år bragede solen ned fra en skyfri himmel hele dagen, og man kunne ikke have proppet en kubikcentimeter mere menneske ind i den blidt bakkede park. I år ser vejrudsigternes forudsigelser mere blandede ud, men selvom musikken selvfølgelig nydes bedst fra tilbagelænet position i tørt græs, har endagsfestivalen også overlevet både heldagsregn og haglbyger undervejs i sine 11 års levetid.

Stella Polaris har efterhånden fået et internationalt ry på grund af sit skarpe fokus på chillout-musik, og Ibiza-stjernen Pete Gooding, som i år spiller til Stella Polaris for fjerde år i træk, kalder arrangementet for et af sine "årlige højdepunkter". Årsagen skal findes i arrangementets specielle karakter og musikalske fokus, mener Stella Polaris-bagmand Nicka: "De fleste dj's, jeg kender, har en "hjemmemusiksmag", som de dyrker i skjul, og som de sjældent får lov til at udtrykke sig i. De er vant til at skulle mixe kontinuerligt i et 4/4-beat i to timer, og der er mange fantastiske numre, som ikke passer ind i dén skabelon. Grænserne for, hvad man kan tillade sig at spille hér, er meget bredere end i et klubset."

Blandt dette års nyheder i lineuppet er britiske Chris Coco & City Reverb ('robot-soul'), østlondonske dj August (dub) og sidste efterårs danske singer/songwriter-debutant Aura (pige+guitar).

Dette års line-up:
12:00-13:00 Kalle B vs. Matias & Løwenstein
13:00-13:45 Opiate & Dub Tractor
13:45-14:30 August (live)
14:30-15:00 Aura (akustisk)
15:00-16:00 Gooding/Dockerty
16:00-18:00 Chris Coco & City Reverb
18:00-19:00 Nicka
19:00-21:00 Lulu Rouge feat. Trentemøller

Igen i år har holdet bag arrangementet brygget en compilation-cd sammen, som kan købes om søndagen i parken og sendes ud i butikkerne dagen efter. "A Fourth Spatial Dimension" er den fjerde Stella Polaris-udgivelse.

 

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort
Du skal være logget ind for at tilmelde dig denne begivenhed

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media