Føj til favoritter Del Send
Natteliv | 09/02/12

Stålhård isdronning giver dig varmen på lørdag

  • Foto: Dasha Rush, PR-foto Foto:
På lørdag kan du svede igennem til iskold februartechno på dansegulvet. Se her hvor.

 ...
”For BULK handler det ikke om at være nørdede eller navlepillende”, siger de fire festarrangører fra BULK om sig selv.

Ret nørdede er de nu alligevel, men det er en god ting, når det drejer sig om bookere og festarrangører. For så kan de nemlig finde vej (deres egen vej) gennem det mylder af producere og pladeselskaber og mystifistiske elektroniske subgenrer, som den almindelige klubgæst, der bare gerne vil fyre den af på dansegulvet, ikke nødvendigvis har tid til at sætte sig ind i. Og så servere det, de synes er bedst. Med nørdet klarsyn.

Læs for eksempel her, hvad Asmus Odsat fra BULK sagde om dj'en og produceren Peter Van Hoesen, da BULK holdt deres første fest på Culture Box under Strømfestivalen i sommers:

”Hans lyd var i starten en tand mere prog'et og mindre varm end man fandt den i Berlin, hvilket for mig også var med til at få ham til at skille sig ud, og ikke bare efterligne Ostgut-holdet. Hør fx bassen på Attribute One. Hans senere relokalisering til Berlin varmede op under hans kickdrums og droner, uden dog at formindske hans originalitet. På Terminal er basgangen røget en oktavs penge op, der er tilføjet Ben Klock-agtig percussion, men samtidig TØR Peter van Hosen produktionsmæssigt mere end tyskerne: hør breaket der starter omkring 2:25. Det er jo uhørt hos Ostgut. Men det bliver ikke ostet.”

Jep. Det er faktisk ganske nørdet. Og hvis du kan lide at snakke om musik på den måde, eller gerne vil kende nogen, der gør, eller bare gerne vil til en fest, hvor der virkelig er booket med det musiknørdede hjerte, så er BULK-festen på lørdag et fint valg.

Her har fyrene booket finske Samuli Kemppi (hvis lyd de beskriver som ”iskolde produktioner, der er minimalistiske, men ikke minimale”) og russiske Dasha Ptitsyna Van Celst (”stålhård isdronning”).

Hør et eksempel på lyden, du kan danse til på lørdag, her

BULK består af Asmus Odsat, Mads Rehl, Undr P og Form Phases. Deres næste fest rammer Culture Box til april med DVS1 som hovednavn.

Hvad: BULK #2 med Samuli Kemppi og Dasha Rush
Hvor: Culture Box,. Kronprinsessegade 54a
Hvornår: Lørdag 11. februar kl. 23
Hvordan: 70 kr.

Bliv opdateret på byens koncerter, cocktailbarer, klubber og alt der rører sig i nattelivet hver uge.

email:

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester