Omtale
Føj til favoritter Del Send
Natteliv | 02/05/15

Spencer

  • Foto: PR Foto: PR
Spencer er en nordisk speakeasy-cocktailbar i kælderen under en af byens mest populære burgerrestauranter.

Cock's i navnet Cock's & Cows står egentlig for cocktails, og den populære burgerbar har da også altid serveret cocktails til maden.

Men nu har skruen lige fået en ekstra tand. Flagskibet på Gammel Strand åbnede nemlig 23. april 2015 en decideret cocktailbar i kælderen. Den hedder Spencer.

Spencer er egentlig udførelsen af den oprindelige plan, som nu endelig lykkedes. Bedre sent end
aldrig.

'Da vi i sin tid byggede Cock’s & Cows om, slap pengene op, da vi kom til kælderen. Vi havde 10.000 kr. tilbage, som vi købte en spand rød maling for og hængte nogle tæpper på væggene, og kaldte det en tequilabar. Det hele var ikke så gennemtænkt, og det var vi lidt kede af,' fortæller Daniel Knuttel, partner i Nordgruppen, som efterhånden har sat sig grundigt på Gammel Strand - de ejer blandt meget  andet også naboerne Fugu og Bird & The Churchkey.

'Vi har hele tiden haft ønske om at bygge den rigtige cocktailbar, der kunne fuldende restauranten, og konceptet, som det var tænkt fra start. Da bygningen alligevel skulle renoveres, og vi skulle lukke ned i otte uger, benyttede vi os af muligheden og byggede om.'

Nordisk speakeasy
Indretningen i kælderen under Cock's & Cows er blevet et møde imellem nordiske træsorter og design, krydret med klassiske speakeasy-stemning.

Spencer vil lægge sig i high-end feltet af cocktailbarer med bartendere i uniform og bordservering, hvor der automatisk bliver sat et glas vand, inden man bestiller.

Cocktailkortet er overskueligt, skifter fire gange om året og har fokus på de klassiske amerikanske drinks med et twist udviklet af barchef Christoffer Larsen, tidligere barchef fra MASH gennem to år. Prisen på en cocktail er 105 kr.

Twist og snack
Twistene er for eksempel deres Scandinavian 75, hvor de har valgt at bruge akvavit i stedet for gin og Spencers Smoking Gun er deres twist på en Old Fashioned med røget sirup.

Da der ligesom allerede ligger et professionelt køkken ovenpå, har Spencer udviklet et særligt snackkort, som ikke clasher med Cock’s & Cows’ menukort. Her kan man blandt andet smage Crunchy Wasabi Pork med wasabi mayo, og små fjordrejer med chili.

Brugeromtale
Oprettet af: Jens Toftegaard Christiansen 2. maj 2015
 

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.