Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Natteliv | 11/10/12

Sound of Copenhagen live i Koncerthuset

Tidspunkt

Lørdag 13. okt. 2012, kl 20:00

Koncerthuset

Emil Holms Kanal 20
2300 København S

Kontakt

35 20 30 40
 

 

  • Foto: Blandt de optrædende i aften er Vinnie Who, Mikael Simpson, Shanghai, Lulu Rouge, Suspekt, Kölsch og Rosa Lux. Her er det Suspek Foto: Blandt de optrædende i aften er Vinnie Who, Mikael Simpson, Shanghai, Lulu Rouge, Suspekt, Kölsch og Rosa Lux. Her er det Suspek
Lørdag aften rykker den elektroniske musik fra natklubberne ind i den gyldne koncertsal i Koncerthuset. Der er plads til 1800 mennesker og efterfest med Trentemøller.

...
Lørdag aften fyldes den store koncertsal i Koncerthuset med elektronisk musik.

Koncerten er arrangeret af pladeselskabet Sound of Copenhagen, som blev stiftet i 2008 af P3-vært Le Gammeltoft og den nu afdøde dj Kjeld Tolstrup med det formål at sætte fokus på den store talentmasse i dansk elektronisk musik og - ikke mindst - løfte genren ud til en bredere målgruppe. Også ud til alle dem, der ikke selv går på klub hver weekend, kender forskellen på deep-house og tech-house og følger med i den elektroniske musiks vidtforgrenede netværk af undergenrer på internettets eksploderende mængde af musikblogs.

Det er nu blevet til ni kompilationer (den nyeste udkom i august), og nu afholdes den første Sound of Copenhagen-koncert nogensinde, hvor mere end 15 musikere fra hele spektret af den danske elektroniske scene serverer numre, de har haft med på pladerne live, i nye versioner eller med gæstemusikere på scenen.

Men hvorfor skal vi overhovedet sidde ned og høre klubmusik?

»Vi ville gerne prøve at fjerne musikken fra klubberne, hvor man fester og snakker og har en øl i hånden, og præsentere den på en ny måde. Der er mange lag i elektronisk musik, og når man sidder ned, er koncentrationsniveaet højere, og man bliver lukket ind i musikkens rum på en anden måde«, siger Le Gammeltoft.

»Efterhånden som dele af den elektroniske musik er blevet mere kommerciel, er den også blevet mere stueren, så man lytter anderledes til den. Og det er også blevet mere og mere normalt at placere musikken udenfor dens normale rammer. De udøvende musikere har længe vidst, at de sagtens kunne spille på et bibliotek eller en båd, men det skulle også lige gå op for alle de andre dele af branchen«.

Mange af dem, der har købt billet til koncerten, er slet ikke vant til at gå på natklub, siger hun.

»Målgruppen for Sound of Copenhagens udgivelser har aldrig været dem, der i forvejen har næsen helt nede i alt det hemmelige og selv kan finde frem til alt det gode. Men alle de andre. Det kræver virkelig meget tid at være med helt fremme musikalsk, og nu, hvor jeg selv er nybagt forælder, kan jeg godt forstå, at det bliver sværere og sværere at holde sig ajour. Det vil vi gerne hjælpe med. Og der er forhåbentlig mange, som kommer til at gå hjem fra koncerten med en udvidet musikhorisont«, siger hun.

En af de optrædende er Jean von Baden, der har dj’et over hele verden i mere end 13 år. På lørdag er han på scenen med sin makker Mads Nordheim som den ene halvdel af duoen D’Jean og Masonaise. Og de har ikke bare laptops og keyboards med på scenen, men også en hel strygerkvartet, en tabla-spiller og en guitarist fra Ibiza. Blandt andet.

»Vi vil gerne vise, at elektroniske instrumenter og det, som mange mennesker tænker på som ’rigtige instrumenter’, sagtens kan blandes sammen«, siger Jean von Baden.

»Man kan tage nogle fede undergrundsbeats og gøre dem mere poppede ved at at putte noget sang indover, eller lægge nogle mørke celloer ovenpå for at få et andet udtryk. For folk, der ikke hører elektronisk musik normalt, kan den slags gøre det lidt nemmere at forstå.«

Musikalsk strækker aftenen sig fra den helt hemmelige berlinertechnolyd serveret af Kölsch til dansabel disco fra Vinnie Who, som er slået godt igennem i mainstreamen.

»Elektronisk musik er så mange, mange forskellige ting, og man vil virkelig kunne få et godt indtryk for, hvor alsidig den danske scene er efterhånden«, siger Le Gammeltoft.

Aftenens samlede lineup er Hankat, Visti Meyland, D'Jean & Masonaise, Vinnie Who, Troels Abrahamsen, Mikael Simpson, Shanghai, Lulu Rouge, Suspekt, Kölsch og Rosa Lux.

Le Gammeltoft og Simon Jul er værter på scenen.

Der er plads til 1800 publikummer til selve koncerten, og bagefter er der efterfest i Studie 1. Her spiller Trentemøller og svenske Drop Out Orchestra. Der kan købes billet separat til efterfesten til 80 kr.

Hvad: Sound of Copenhagen rykker ind i Koncerthuset
Hvor: Koncerthuset, Koncertsalen og Studie 1
Hvornår: Lørdag 13. oktober 2012 fra kl. 20
Hvordan: 220 kr. på billetlugen plus Koncerthusets hjemmeside. 80 kr. for efterfesten.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Modtag nyhedsbrev

Bliv opdateret på byens koncerter, cocktailbarer, klubber og alt der rører sig i nattelivet hver uge.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media